Skriv til: hello@christiane.nu eller ring til: 61 700 777

Bevidst. Fri. Glad. Sådan bliver du Unfuckwithable

Jeg kalder det Bevidst.

Men i virkeligheden er det:

Unfuckwithable

(adj.) Når du er helt og holdent i kontakt med dig selv, tro mod dig selv og oplever indre ro. Du bliver ikke negativt påvirket af andres ord og handlinger, ligesom du ikke går ind i drama, anklager, kritk og fordømmelse.

Du er fri til at være dig. Bevidst. Sårbar og stærk. Og kan elske ubetinget.

unfuckwithable

Du ved, at du er unfuckwithable når:

 

 1. Du føler dig værdig

Du ved at du er en vigtig brik i denne verden. Ligesom alle andre mennsker vælger du selv at lade dit lys skinne. Du tager bevidste valg og accepterer konsekvenserne. Du indgår i ligeværdige relationer. Du giver uden at forvente noget igen og du modtager med ynde.

 

2. Du accepterer, at du har et ansvar for dit liv og slipper alt det, du ingen kontrol har over.

Du har sluppet din længsel efter at søge accept og anerkendelse hos andre og færdig med at dømme dem, når du har følt, at du ikke fik hvad du (troede du) havde brug for.

Du er fuldt ud bevidst om, at du ikke kan kontrollere og styre andres adfærd, tanker og følelser, kun dine egne. Din adfærd afspejler til fulde din respekt for andres frie valg.

Hvis deres valg ikke afstedkommer at du får det, du tror, du har brug for, accepterer du det uden nogen form for nag eller bebrejdelse. Hvis andre lever på en anden måde end du, ved du, at det er deres valg med alle de konsekvenser det evt. måtte bringe.

Og netop denne respekt for vores personlige ansvar for at skabe vores liv er du klar over, er kilden til ubetinget kærlighed.

 

3. Du ejer dine følelser

Selv din frygt, skam, vrede, væmmelse og sorg ved du, er kilde til større selvforståelse. Du tager ansvar for, at dine følelser er dine og at ingen andre kan drages til ansvar for hvordan du har det. Og det behøver du ikke, for du er blevet venner med alle dine følelser, selv dem, du måske tidligere gjorde alt for at undgå og fjerne dig fra. Du ved, at det er dine venner, der hjælper dig igennem livet. Du frygter ikke at åbne dig og blotte dig, fordi du ved, at du selv helt er herre over hvordan du håndterer dine følelser og andre reaktioner.

 

4. Du ved, at ethvert møde med andre er en gave. Selv de konfliktfyldte møder.

Du ved, at du kan lære af alt, hvad du oplever her i livet. Så hver gang du alligevel havner i drama eller konflikt, er du bevidst om din livskraft til at vælge hvad du skal have ud af dette. At du kan vælge intentionen. Og dermed hvilket udbytte du bærer med dig ud. Du har ikke brug for at have ret eller anklage og kritisere. Men går til konflikter med en oprigtig interesse og nysgerrighed på dig selv og relationens dynamik.

 

5. Du afstår fra drama og fordømmelse

Du har lært at passe din egen have og lader andre passer deres. Ikke på en distancerende måde, men i al kærlighed fordi du ved, at andre er voksne nok til at tage sig af sit. Du beder om hjælp når du har brug for det og hjælper når du kan. Du er holdt op med at dømme andre på deres handlinger fordi du ved, at i sidste ende er vi alle drevet af ønsket om samhørighed, accept og at blive elsket.

 

6. Du ved, at nej er et kærligt svar

Som bevidst, er du godt til at mærke dig selv. Både det du vil og det du ikke vil. Du er klar på at sige nej tak og ja tak. Og skulle du fortryde et valg, ved du, at du enten kan ændre mening uden skyldfølelse eller tage ved lære til næste gang.

 

7. Du ved, at selvkærlighed er næstekærlighed

Eftersom du ikke længere har brug for at andre skal opføre sig på en særlig måde for at du kan føle dig elsket, har du ikke længere brug for at isolere dig og distancere dig i frygt for at blive såret og svigtet. Ej heller at være krævende og needy. Du er god til at mærke og udtrykke dine behov på en assertiv og ligeværdig måde. Du henter energi fordi du kender dig selv godt. Du passer på dig uden at forvente at andre skal tage ansvar for dit liv. Og derfor stråler du. Og det giver energi til andre.

 

8. Du er i kontakt med din krop og dine lyster

Du ved, at du kan vælge balance mellem at være i krop og sind. Du er i kontakt med dine lyster og din krops behov og du er tryg ved at give udtryk for dine seksuelle og fysiske behov. Der er ingen skam forbundet hermed. Ligesom du tillader sig selv at være sårbar og indgå i intime forhold. Intim som i at lade dig blotte både frysisk som mentalt. Fordi du ved, at kærligheden ligger i at give sig hen.

 

Du kan også øge din bevidsthed og blive unfuckwithable

 

For det er det, Jette Blok og jeg har sat os for i weekenden 4.-5. november. Vi kalder det Grib Dit Liv Retreat.

Der er stadig pladser tilbage. Og tøv ikke med at invitere din kæreste med – både mænd og kvinder er tilmeldt.

Ja tak, lad mig læse mere >>>>

 

grib dit liv retreat

Har du spørgsmål? Ring endelig på 61 700 777 eller skriv til hello@christiane.nu.

 

Allerkærligst, 

Christiane

Efterlad en kommentar