Skriv til: hello@christiane.nu eller ring til: 61 700 777

Giv slip. Om gaven i overgivelse

Giv slip. Nu.

Da jeg opdagede hvad det vil sige at give slip opdagede jeg, hvor fri og glad jeg bliver.

Jeg fandt ud af, hvor meget energi jeg kunne frigive til alt det jeg i virkeligheden ønsker mig af livet.

Overgivelse - giv slip. christiane.nu

 

Når jeg overgiver mig til det, der er og giver slip, bliver mit liv fyldt med overskud. Og nydelse. Og autencitet.

 

At give slip er ikke ensbetydende med at vi holder med at elske andre eller beskæftige os med dem, men blot at vi har indset, at deres liv er deres liv.

 

At give slip handler ikke om at give slip på vores relationer, men om at vi holder op med at ville styre og kontrollere. Eller at vi bliver mere ligeglade og egoistiske, men at vi vælger at beskæftige os med vores eget. At tage ejerskab for det der er vores og slippe det, der er deres.

 

At give slip er at acceptere virkeligheden – også når den ikke svarer til det vi kunne ønske os.

At give slip er leve nu.

At give slip er at frygte mindre og elske mere.

 

Jeg er en bedre kæreste, når jeg giver slip. Jeg er en bedre mor, datter og veninde når jeg giver slip. Når jeg giver slip, er jeg fri til at elske mig selv og får ekstra overskud til at hjælpe og støtte andre. Jeg er en bedre golfspiller. Jeg er sjovere og gladere. Lettere – både mentalt med sandelig også fysisk. Kærligheden bliver nem, når jeg giver slip og sexen fantastisk. For så kan jeg overgive mig til nydelsen.

 

Jeg bliver tit spurgt om hvad det vil sige at overgive sig.

Nogen opfatter måske overgivelse svarer til underkastelse, undertrykkelse, svaghed eller noget andet grimt. Nej.

 

Overgivelse handler om frihed og ægthed.

 

Overgivelse handler om, at vi accepterer alt det, som vi alligevel ikke kan gøre noget ved og nyder livet. Lige nu.

Overgivelse handler om at give slip på modstand.

 

Modstand

“Hvad for en modstand? Jeg har da ikke modstand – jeg er superåben”, var min første tanke, da jeg blev introduceret til begrebet om at give slip på modstand.

Måske kan du se ironien. Jeg havde modstand på at have modstand…

Måske kan du genkende lidt af det.

 

Modstand er, når vi gør os selv, andre eller verden forkert.

 

Når vi mener at noget eller nogen “burde” eller “skulle”. Eller vi siger “Jeg kan ikke” om noget hvor vi rent faktisk godt kan. Eller “jeg vil ikke” ud fra frygt eller negativitet.

 

At sige nej eller “vil ikke” kan være et meget kærligt valg. Nemlig når det er sagt ud fra oprigtighed og med respekt for dig selv. Så tager du nemlig ansvar.

 

Overgivelse kan også bruges i relationer, hvor vi overgiver os til vores følelser, vores nærvær og bare er tilstede. Det er svært at nyde, hvis ikke vi slipper selv den mindste modstand og bare giver os hen.

 

Det gælder både sex, kærlighed og hele din hverdag.

 

Tag en god, gammeldags vaffelis. På sådan en rigtig varm sommerdag. Det er svært at nyde den der friskbagte vaffel og de tre kugler hjemmelavet is fyldt med fløde, sukker og fantastisk smag, hvis du også lige tænker på kalorierne eller prisen (tro mig, det har jeg gjort mange gange!). Dine tanker om pris og kalorier er modstand.

Nydelsen, nu hvor du har valgt at købe isen, er overgivelsen.

Nærværet hvori du mærker den søde, bløde og fede, kølige flødeis, den syrlige sorbet og den knasende sprøde søde vaffel er overgivelse.

Og lur mig, om ikke vi kunne dykke helt ind i nydelsen og opleve den i en form for orgastisk tilstand. Jeg kan gøre det samme med en virkelig dejlig fiskeret med hummerfumé eller excellent chokolade.

 

Så lever vi nu

Når vi slipper modstand, bliver vi fri til at leve i nuet. Vi bliver frie til at acceptere tingenes tilstand. Til at acceptere alt det, vi reelt ikke kan gøre noget ved. Andres handlinger, andres holdninger, vores egne tidligere valg, ting og mennesker som ikke er i vores liv længere, vores værdier og alt muligt andet og leve i fred med det.

 

Overgivelse er nærvær

Overgivelse handler nemlig også om at slippe kontrollen og billedet af, hvordan verden “burde” se ud.

 

 

At give slip betyder ikke at glemme.

Men at du vælger at leve i fred med hvad er og fortsætte med at leve livet

 

Hver gang vi har modstand på noget eller nogen fastholder vi os selv i frygt, i fortiden og gamle vaner. Vi kommer til at sidde fast.

 

At give slip er at indrømme at vi ikke er almægtige og at vi ikke har nogen indflydelse på, hvordan andre vil reagerer som resultat af vores handlinger.

 

Hver gang vi yder modstand på vores egne valg, holder vi os selv fast i, at vi er uelskelige og ikke gode nok. Det er når vi bebrejder os selv at vi gjorde eller sagde det og det. Selvkritik og fortrydelse.

 

Hver gang vi ikke helt og holdent overgiver os til det som er, har vi modstand. Uanset om det er vejret, vi klager over, vores forældre, veninder, kærester, børn eller os selv. Når vi bebrejder os selv, har vi modstand. Hver gang vi ikke blot accepterer det som er, kæmper vi en indre kamp.

 

Når vi går med til noget, som vi i virkeligheden ikke har lyst til med gør det af pligt og irriterer os over det, har vi modstand. Når vi bekymrer os, har vi modstand. Når der er folk eller situationer, som vi prøver at undgå, har vi modstand.

 

Det gælder også hvis du er en af de mange, der har mistet sexlysten og nærmest på daglig basis sikrer, at du ikke havner i situationer, der kunne lede til sex. Det er alt sammen modstand.

 

Hver gang vi har modstand bruger vi energi negativt, på noget vi kunne bruge konstruktivt.

Modstand kan komme til udtryk ved:

Vi brokker os

Vi bekymrer os

Tankemylder

Vi VIL være bedst

Vi siger “men” midt i en sætning, fx ”Jeg elsker dig, men kan du ikke godt lade være med at….”

Vi inderst inde håber på, at tingene vil ændre sig

Vi er i fornægtelse

Vi er i chok – eller stiller os uforstående

Vi er forargede

Vi bagtaler

Vi bliver irritable, småfornærmede & kolde

Vi nægter at acceptere det som er og skaber drama

Vi ikke anerkender den enorme skaber kraft vi har i vores liv og evnen til selv at vælge hvordan vi vil reagere og handle

Når vi gør os til ofre

 

Dét kan du ikke ændre på

Se, overgivelse og accept af tingene betyder ikke, at vi ikke kan tage action. Det er vi helt frie til at gøre. Men der vil være ting, som vi ikke kan ændre på. Det kunne være:

Fortiden

Vejret

Din kæreste, dine børn, dine forældre eller andre

Alt det, de andre gør og siger

Din højde og dele af dit udseende

Sygdomme, du har tilranet dig

Ting du har sagt og gjort

Dét der er sket i dit liv

At naturen vokser

Tusindvis af andre ting

 

Men der ér ting, som du har indflydelse på. Fx:

Dine egne reaktioner & tanker

At tage det fulde ansvar for dit liv

Din accept af dine følelser

Din indstilling

Den værdi du tillægger dine egne og andres handlinger

Din fremtid

At dét du drømmer om, bliver virkelighed

Det, du accepterer

Det, du kan tage action på

Den måde du anerkender dine grænser og handler på dem

Din kærlighed til andre

Din selvkærlighed

 

For at forandre noget bliver vi først og fremmest nødt til at overgive os til, at det er som det er.

Vi bliver nødt til at træde ud af fornægtelse og ind i accept.

 

Vi bliver nødt til at se tingene som de er. Uden filter.

 

Nogle gange kan det være hårdt. Det kan være svært at skulle indse alt det, der ikke fungerer for os. Os, der jo bor i Verdens lykkeligste land.

Nu kan vi vurdere, om vi kan tage action, eller om dette vitterligt er uden for vores rækkevidde.

Du tage regntøj på når det regner, men ikke stoppe regnen. Uanset hver meget du brokker dig, beder eller danser soldans.

Du kan ikke styre hvad andre skal sige om dig, mene om dig, sige om dig eller deres handlinger.

Men du kan selv vælge, hvad du vil lægge i det. Den værdi du vil tillægge dig selv på baggrund af det.

Du kan slippe modstanden på dem ved blot at acceptere at det er sådan.

Du kan vælge at nyde det arrangement som du føler dig forpligtet til at gå med til. Ved at slippe modstanden.

 

”Du er først rigtig fri når andres mening om dig ikke får dig til at tro det om dig”

 

Når du har svært ved at løse et problem i en relation, kan det være fordi problemet ikke skal løses af dig, men at du skal acceptere det som er.

 

Det er hvad det er

Når du har set hvad er, er du blevet klogere.

Det gør dig i stand til at tage et valg om at give slip.

 

Det, der ødelægger mest i vores liv er vores indre forestilling om, hvordan livet skal se ud.

 

Så længe vi holder krampagtigt fast i vores indre billede af hvordan et parforhold bør være eller hvordan vi synes vores partner bør opføre sig, er vi ikke i stand til at give slip.

Så længe vi lever livet efter rigide u-udtalte regler, vil vi blive skuffede. Og gør os til ofre.

At give slip kan være den mest værdifulde gave, som du kan give dig selv. Det giver dig nemlig frihed. Til oprigtighed og nærvær. Intimitet.

Sæt dig selv fri. Overgiv dig til nydelsen og nærværet. Og bliv lykkelig.

 

Til refleksion

  • Hvad har du modstand på?
  • Hvad i dit liv ville du – helt oprigtigt – havde gavn af at give slip på?
  • Hvilke forpligtelser dræner dig frem for at fylde dig op? Fx. daglige rutiner, at sørge for den og den etc.
  • Hvilken modstand kan du opgive og vide i din krop og sind at du ville blive lykkeligere?
  • Kig dig selv i øjnene i spejlet. Og sig det her 20 gange:

”Jeg giver slip og giver mig hen. Jeg fortjener at nyde livet.

Jeg accepterer det som er og det er fint. Alt er godt.”

 

Vil du have flere refleksionsøvelser? Du finder dem i bogen KÆRLIGHED med VILJE – sådan fornyer du nærværet, lysten og intimiteten. Find den hos saxo her  eller køb den direkte hos forlaget (til kun 200,- ) ved at sende sms med ordet Kærlighed til tlf 31 56 03 13. 

Rigtig god fornøjelse!

Har du spørgsmål eller ønsker en gratis 15 minutters intro-samtale? Skriv til mig på hello@christiane.nu

Christiane MeulengrachtChristiane Meulengracht
Specialist i selvværd og ligeværdige relationer

Vores forhold til andre handler om det forhold, vi har til os selv.

Ligeværdige og dybe relationer skabes når vi er stærke på selvværd og på at være os selv tro.

Jeg hjælper kvinder og mænd med at skabe et nærværende, nydelsesfuldt og intimt parforhold, hvor begge føler sig set, hørt og forstået.

Vi føler os ofte alene når lysten til sex forsvinder. Eller når vi oplever utroskab, svigt eller vold. Eller står på kanten af skilsmisse. Eller er ramt af stress. Vi oplever både at blive svigtet og føler dårlig samvittighed. Og skam over ikke at slå til.

Du skal vide, at der er intet galt med dig. Løsningen er aldrig at arbejde mere, at stikke hovedet i busken eller at lave din partner om. Men om selvomsorg, selvkærlighed og at indse, hvor du går alt for meget på kompromis med dig selv.

Jeg guider dig til at finde ind til dig selv. Du lærer også at mestre de 4 trin, der skaber ligeværdige realtioner.

Ring til: 61 700 777
Skriv til: hello@christiane.nu
Kør til: Lille Evaldsvej 4, 3100 Hornbæk

Christiane Meulengracht er forfatterinde til bogen KÆRLIGHED med VILJE og vært på podcasten af samme navn. Specialist i ligeværdige relationer og selvværd. Certificeret Life- og Businesscoach, Sexolog, Stresscoach, Shadow Facilitator, Konfliktmægler og Enneagram Master. Arbejder til daglig som parterapeut og sexolog. Christiane holder foredrag om kærlighed, lyst, stress, skriver artikler og arbejder som terapeut for både par og enkeltpersoner, der ønsker mere lidenskab, passion og dybde i deres liv. Desuden er Christiane livsglad mor og kvinde.

Efterlad en kommentar