Skriv til: hello@christiane.nu eller ring til: 61 700 777

Paradokset i kærlighed

Frygt og kærlighed

 

Biologisk set har vi både en drift for at være meget tæt med en eller flere andre – at føle os dybt forbundet – og samtidig har vi også en indre drift i at være selvstændige og udvikle os uafhængigt af andre.

Det kaldes samarbejde og integritet.

 

Ingen opvækst undgår også at være præget af at vi oplever sorg, svigt, misbrug eller andre smertefulde sår i vores forsøg for at udvikle os selv dels individuelt og dels når vi har været sårbare og søgt et tæt forbundethed med andre.

 

Det er konsekvensen af at leve.

Men det påvirker vores evner og mod til at handle selvstændigt og med en dyb tro på os selv og vores evner til at åbne os og give os fuldt hen til en anden. For der bor en skepsis inde i os. På sin vis rettet mod os selv og på sin vis rettet mod andre.

 

I bogen Kærlighed med Vilje beskriver jeg dette i flere detaljer, men helt kort fortalt sker der det, at som voksne går vi ind i kærlighedsforhold med et ubevidst ønske og håb om at netop dette forhold kan hele vores gamle sår og at vi nu kan give os helt hen. Blive elsket ubetinget. Samtidig bor smerten i os.

 

Når forelskelsesfasen daler og de lyserøde briller hvorigennem vi indtil nu har set vores kæreste smuldrer og virkeligheden rammer os, kan netop disse mekanismer skabe problemer.

 

Intimitet bliver svært 

 

For vi risikerer at trække os, når den anden kommer for tæt på. Og dermed forhindre ægte intimitet. Og samtidig udvikle et afhængighedsforhold af hans eller hendes accept og anerkendelse af os.

 

Netop denne mekanisme – længslen efter intimitet og nærhed og den modsatrettede iboende frygt for afvisning og svigt kan skabe os smerter af dimensioner.

Vi ender måske med at leve i parforhold drænet for ægte intimitet og nærhed, i parforhold præget af psykisk vold eller i en evindelig jagt på den helt rette kæreste hvor vi kan føle os trygge. Men det er som om han bare ikke er der.

 

Desværre er det et selvbedrag. Den rette kæreste, det helt rette forhold med høj grad af ægte intimitet, med uomtvistelig ærlighed, stor respekt og evig kilde til fornyet energi og glæde findes kun, når vi selv er villige til at give os hen.

 

Når vi selv er villige til at slippe vores indre bremse og elske. Os selv. Og det er forudsætningen for at vi kan elske en anden uden betingelser. For kun dér kan vi skabe det parforhold, som vi i virkeligheden drømmer om inderst inde.

 

Er det på tide at du selv er med i dit kærlighedsliv?

 

Parterapi og sexolog, Hornbæk, Helsingør og NordsjællandChristiane Meulengracht
Specialist i selvværd og ligeværdige relationer

Vores forhold til andre handler om det forhold, vi har til os selv.

Ligeværdige og dybe relationer skabes når vi er stærke på selvværd og på at være os selv tro.

Jeg hjælper kvinder og mænd med at skabe et nærværende, nydelsesfuldt og intimt parforhold, hvor begge føler sig set, hørt og forstået.

Vi føler os ofte alene når lysten til sex forsvinder. Eller når vi oplever utroskab, svigt eller vold. Eller står på kanten af skilsmisse. Eller er ramt af stress. Vi oplever både at blive svigtet og føler dårlig samvittighed. Og skam over ikke at slå til.

Du skal vide, at der er intet galt med dig. Løsningen er aldrig at arbejde mere, at stikke hovedet i busken eller at lave din partner om. Men om selvomsorg, selvkærlighed og at indse, hvor du går alt for meget på kompromis med dig selv.

Jeg guider dig til at finde ind til dig selv. Du lærer også at mestre de 4 trin, der skaber ligeværdige realtioner.

Ring til: 61 700 777
Skriv til: hello@christiane.nu
Kør til: Lille Evaldsvej 4, 3100 Hornbæk

Christiane Meulengracht er forfatterinde til bogen KÆRLIGHED med VILJE og vært på podcasten af samme navn. Specialist i ligeværdige relationer og selvværd. Certificeret Life- og Businesscoach, Sexolog, Stresscoach, Shadow Facilitator, Konfliktmægler og Enneagram Master. Arbejder til daglig som parterapeut og sexolog. Christiane holder foredrag om kærlighed, lyst, stress, skriver artikler og arbejder som terapeut for både par og enkeltpersoner, der ønsker mere lidenskab, passion og dybde i deres liv. Desuden er Christiane livsglad mor og kvinde.

Efterlad en kommentar