Skriv til: hello@christiane.nu eller ring til: 61 700 777

Skal du yde før du kan nyde?

“Glemmer” du at nyde livet?

En sommer for 3 år siden havde jeg det, der hedder et gennembrud. Min veninde Rikke hjalp til. På en solseng i juli måned i gl. Skagen omgivet af brusende hav og marehalm.

Det gik det op for mig, at jeg havde en skjult overbevisning om, at hvis tingene faldt mig nemt, havde jeg nok snydt.

Så havde jeg ikke fortjent den ros eller selvtilfredshed over at lykkes.

Når jeg kiggede tilbage på mit liv kunne jeg se, at jeg altid har valgt den svære vej. Jeg valgte fx ikke at læse til korrespondent og translatør selvom jeg fik 13 i både fransk og engelsk til studentereksamen. Mit argument dengang var at nu kunne jeg jo det – så skulle jeg ike læse det.

Når jeg kigger tilbage på mit karriereliv som selvstændig kan jeg se, at hver gang jeg havde knoklet for noget og var så tæt på at få virkelig stor succes, kastede jeg mig ud i nye projekter og kunne dermed ændre fokus væk fra at skabe successen.

 

Skyggerne i parforholdet

 

Kender du også det?

Hver gang jeg fortæller de her ting til andre, møder jeg mennesker, der har samme oplevelse af selvsabotage. Der er mange versioner af det.

  • Jeg giver ikke mig selv lov til at være lykkelig
  • Jeg har gjort livet svært for mig selv
  • Jeg tænker at hvis jeg kan gøre det, er det jo ingen bedrift
  • Jeg har aldrig anerkendt mig selv for det jeg kan eller opnår
  • Jeg har altid taget den svære vej
  • Det er som om, at det ikke rigtig godt nok, hvis jeg ikke har kæmpet for det
  • Jeg føler ikke, at jeg fortjener det
  • osv.

Kan du genkende dig selv?

 

Som regel kan vi regne med, at hvis vi mener at vi må yde, før vi kan nyde, har vi misforstået noget.

For nu at skære det ind til benet, handler det om, at vi kun tror, at vi er værd at elske når vi præsterer eller gør.

Vores job er ikke at få anerkendelse fra andre og gøre os tiltrækkende og vellidte. Vores job er at nyde livet.

I virkeligheden søger vi nok alle efter at blive elsket for den vi er. Ubetinget. Uden krav for hvad vi gør eller præsterer. Men blot for at være os. Vi drømmer om at føle os værdifulde, værdsatte og vigtige her i livet.

Det handler om vores selvværd. 

Jeg har altid vidst, at mit selvværd var lavt. Og jeg har ved Gud gået på mange kurser og læst mange bøger for at øge mit selvværd. For at lære at blive tro ved den jeg er. For at lytte til mig selv.

Nogle af de allermest åbenlyse symptomer i mit liv har været anoreksi i 5 år som ung og stress som voksen.

 

Jeg har fået lært at bygge mit selvværd op. Jeg har fået lært at leve mere indefra end udefra. Jeg er absolut ikke perfekt og jeg “falder i” igen og igen. Men forskellen nu er, at jeg nu ved, at jeg kan træde ind i selvkærligheden og selvværdet igen.

 

Selvværd - Personlig frihed i kærlighed . www.christiane.nu

 

Det har for mig handlet meget om at skabe ligeværdighed. Accept. Respekt. For mig.

For når jeg behandler mig selv ligeværdigt, når jeg tør at sige fra og respektere mine behov, bliver det nemt at behandle andre ligeværdigt. Så bliver det naturligt at træde væk fra de dramaer, jeg ikke behøver at gå ind i. Eller vil gå ind i.

  • Jeg er blevet god til at sige NEJ.
  • Jeg siger nej til drama
  • Jeg vælger de konflikter, jeg ønsker at gå ind i
  • Jeg lytter til min indre guide
  • Jeg har opdaget, at jeg ikke kan eller skal løse de andres problemer
  • Jeg træder ud af offerrollen og lever MIT liv
  • Jeg har fundet ud af, at hver gang jeg lander i problemer i relationer, handler det om at nogen tager et underansvar og andre et overansvar.
  • Jeg vælger at nyde mit liv. Og det handler ikke om at være doven eller egoistisk, men at det jeg gør, gør mig glad. Og jeg har lagt mærke til, at når jeg er glad, er menneskerne omkring mig det som regel også…

 

Al min lærdom har jeg i første omgang samlet i en workshop, som du også kan komme med på. 

Den 5. marts 2017.

Jeg glæder mig til at møde dig!

Læs mere her

 

Christiane Meulengracht
Specialist i Kærlighed med vilje og din lyst

Vil du have lysten og nærværet i dit parforhold igen?

Jeg hjælper kvinder og mænd med at skabe et nærværende, nydelsesfuldt og intimt parforhold, hvor begge føler sig set, hørt og forstået.

Vi føler os ofte alene når lysten til sex forvinder. Vi oplever både at blive svigtet og føler dårlig samvittighed. Og skam over ikke at slå til.

Vid, at der er intet galt med dig. Løsningen er aldrig ”bare at have mere sex”, eller at lave din partner om. Men om selvomsorg, selvkærlighed og at indse, hvor stor en kraft vi selv indeholder for at skabe det parforhold, vi i virkeligheden længes efter.

Jeg guider dig til at finde ægte nærvær, samhørighed og lyst i dit kærlighedsliv igen. Du lærer også at mestre de 4 trin til at transformere frustration til ansvar, action og accept. Som vil gøre, at du aldrig mere vil føle dig alene, svigtet eller ufri.

Ring til: 61 700 777
Skriv til: hello@christiane.nu
Kør til: Lille Evaldsvej 4, 3100 Hornbæk

Christiane Meulengracht er certificeret Life- og Businesscoach, Stresscoach, Sexolog, Shadow Facilitator, konfilktmægler og Enneagram Master. Arbejder til daglig som parterapeut og sexolog. Christiane holder foredrag om kærlighed, lyst, stress, skriver artikler og arbejder som terapeut for både par og enkeltpersoner, der ønsker mere lidenskab, passion og dybde i deres liv. Desuden er Christiane livsglad mor og kvinde.

Efterlad en kommentar