Skriv til: hello@christiane.nu eller ring til: 61 700 777

Uden overskud, kan ikke slappe af og i tvivl?

Christiane.nu - drænet og itvivl?

Mangler du også overskud og er i tvivl?

Kender du godt det der når vi har taget alt for meget på os?

Jeg har selv lige haft en weekend hvor det var mig meget nemt at forfalde til dårligt humør.

Jeg havde mest lyst til at være alene og sove og se House of Cards, men familien var her og det tillod jeg ikke mig selv. Set i bakspejlet havde det nok været både det mest fornuftige og mest selvkærlige. For så havde jeg skabt det overskud til at være tilstede og nærværende, som jeg i virkeligheden længdes efter.

For jeg var drænet.

Fuldstændig ligesom mange af de klienter der kommer her hos mig.

Kvinder og mænd, der har taget alt for meget arbejde, forpligtelser, regler og alt muligt andet vraggods på sig.  Kvinder og mænd, der gerne vil gøre det godt.

 

Forventninger

 

I kampen for at skabe overskud bliver der lagt planer, skemaer og forventninger. Forventninger til, hvordan vi hygger os. Hvor dejligt vi bør have det. Hvordan vi taler sammen – hvornår vi er sammen og nu er vi glade. Forventninger til, meget man skal nå på en dag for at være “effektiv” nok. Som regel blot med det resultat, at vi slet ikke kan leve op til alt det, vi selv føler, at vi bør.

Vi føler os utilstrækkelige.

Ensomme.

I tvivl.

Om vores værd. Og ofte om kærligheden.

Så får vi lyst til at skylde skylden for vores dårlige humør på noget uden for os.

 

Faktum er, at når vi tager alt for meget på os – når vi kommer på overarbejde og tingene så ikke udarter sig som vi havde troet, risikerer vi, at vi føler det som et nederlag. At vi ikke føler at vi kan leve op til at være den perfekte kæreste, mor, søster eller hvad nu. Selvkritikken hagler ned over os. Sammen med skammen over ikke at være ufejlbarlig.

 

Og er vi som flest, kommer hele den sammenkogte ret af skuffelse, vrede, sorg og frustration til at gå ud over andre. Oftest dem, der er tættest på. Kæreste og børn. Vi får brug for at skylde skylden for vores bristede forhåbninger på nogen og noget uden for os.

 

Fordi det bliver så forbandet svært selv at tage ansvar og det fulde, rette ejerskab. Tror vi.

 

I virkeligheden er det ikke svært at tage ansvar for os selv, vores tanker, følelser og handlinger. Men ofte ved vi slet ikke, hvad der kører med os. Ofte handler vi ubevidst og på vaner.

Det første skridt vi må tage, hvis vi vil skabe en forandring i vores liv, er bevidsthed.

Så vi kan se klart. Prioritere klart. Slippe tvivlen og selvkritikken og opdage hvad der er de rette beslutninger for os.

Det er bl.a. det jeg hjælper mine klienter med.

 

Find ind til din kerne og få overskud

Sammen med yogalærer Jette Blok har jeg også skabt et retreat til efteråret med fokus på netop det. At tage det rette ejerskab for dit liv (ikke 102% eller 98%, men runde og harmoniske 100%). At finde ind til din kerne. Skabe overskud. Og nærvær.

At træde ud af hverdagens begrænsende greb og istedet selv tage førergrebet.

Vi kalder det Grib Dit Liv.

Læs meget mere om, hvad du kan få ud af at være med her

Spørgsmål? Skriv endelig til hello@christiane.nu eller ring 61 700 777.

Allerkærligst,

Christiane

Christiane Meulengracht
Christiane MeulengrachtSpecialist i selvværd og ligeværdige relationer

Vores forhold til andre handler om det forhold, vi har til os selv.

Ligeværdige og dybe relationer skabes når vi er stærke på selvværd og på at være os selv tro.

Jeg hjælper kvinder og mænd med at skabe et nærværende, nydelsesfuldt og intimt parforhold, hvor begge føler sig set, hørt og forstået.

Vi føler os ofte alene når lysten til sex forsvinder. Eller når vi oplever utroskab, svigt eller vold. Eller står på kanten af skilsmisse. Eller er ramt af stress. Vi oplever både at blive svigtet og føler dårlig samvittighed. Og skam over ikke at slå til.

Du skal vide, at der er intet galt med dig. Løsningen er aldrig at arbejde mere, at stikke hovedet i busken eller at lave din partner om. Men om selvomsorg, selvkærlighed og at indse, hvor du går alt for meget på kompromis med dig selv.

Jeg guider dig til at finde ind til dig selv. Du lærer også at mestre de 4 trin, der skaber ligeværdige realtioner.

Ring til: 61 700 777
Skriv til: hello@christiane.nu
Kør til: Lille Evaldsvej 4, 3100 Hornbæk

Christiane Meulengracht er forfatterinde til bogen KÆRLIGHED med VILJE og vært på podcasten af samme navn. Specialist i ligeværdige relationer og selvværd. Certificeret Life- og Businesscoach, Sexolog, Stresscoach, Shadow Facilitator, Konfliktmægler og Enneagram Master. Arbejder til daglig som parterapeut og sexolog. Christiane holder foredrag om kærlighed, lyst, stress, skriver artikler og arbejder som terapeut for både par og enkeltpersoner, der ønsker mere lidenskab, passion og dybde i deres liv. Desuden er Christiane livsglad mor og kvinde.

Efterlad en kommentar