Skriv til: hello@christiane.nu eller ring til: 61 700 777

[Kommunikation] De tre barrierer, der saboterer lidenskaben

På en skala fra 1-10 (hvor 1 er “ØV” og 10 er “jeg elsker dig og glæder mig til at komme hjem hver dag”) hvor tilfreds er du i dit parforhold?

De næste 7 minutter får du opskriften på, hvordan du fornyer stemningen og energien i dit parforhold. 

 

Kvaliteten af dit parforhold baserer sig udelukkende på dine fortidige valg.

Dér hvor vi er i vores parforhold, er et resultat af det, vi bringer ind i parforholdet. Det mest synlige er vores adfærd. Altså vores ord og handling. Vores daglige adfærd bliver til vaner.

 

Vores adfærd er et produkt af vores tanker og følelser og hvordan vi vælger at reagere på dem. Balladen er, at når vi havner i situation hvor vi bevidst eller ubevidst bliver trigget følelsesmæssigt, reagerer vi meget ofte impulsivt. Og det er ikke altid, at det gavner kvaliteten af vores parforhold – eller relationer i det hele taget.

 

Hvis I fortsætter uden at forandre noget, vil I fortsætte i samme retning.

 

Jo mere etablerede I er med børn, hus, ferierejser, karrierer og forpligtelser generelt, jo større risiko er der for, at I tit krydser den følelsesmæssige grænse fra “vi giver for fællesskabets bedste” til et sted, hvor I får mere travlt med at beskytte og forsvare jer selv.

 

Så dømmer I ikke længere kæresten på den gode intention eller bærer over med manglende forudsætninger, så dømmer I den anden på adfærd. Og er det rigtig slemt, har I helt glemt at se mennesket bag adfærden.

Dét er der, hvor du også lader din kærestes ord, handlinger og humør bestemme dit (nu dårlige) humør. Derfra går kvaliteten af jeres parforhold kun nedad, hvis ikke I bevidst vender retningen.

 

Mange ender i vanemæssig kommunikation der snarere undergraver lidenskaben og nærheden end bygger den op.

Når vi så skal tale om, at ændre noget, er der tre barrierer, som jeg ofte ser:

 

 

#1: Jeres aftaler består ikke plathedstesten

Det er fristende at ønske sig respekt, godt humør, vise at du elsker mig, anerkende, støtte, ærlighed, fri til at være sig selv, berøring, nysgerrighed osv osv. Du ved godt hvor jeg vil hen.

 

Er der noget af det her, du ikke vil have i et parforhold? Nej, vel?

 

Det hedder plathedstesten. Der er ingen der ikke vil have godt humør, støtte og berøring i sit parforhold. Balladen er, når I ikke helt oplever, at I får det i dag. I har aldrig bevidst arbejdet på lade være med at røre og kysse hinanden eller lade være med at støtte og lytte til hinanden. Det er kommet snigende.

 

Hvis ikke vi kommer helt ned til kernen af helt konkrete handlinger, er det stort set umuligt at ændre.

Forestil dig:

Han: “Jeg kunne godt tænke mig at du rørte mig mere”

Hun: “Jeg rør dig da også”

Han: “Jamen jeg har brug for mere”.

Hun: “Ok – hvad og hvornår?”

Han: “Det ved jeg ikke – bare mere!”

 

Du kan godt selv mærke hvor det bærer hen. Ingen vegne.

 

Men hvis nu han (det er tilfældigt at lige blev ham, der savner berøring) i stedet helt konkret siger: “Jeg kan godt lide, at du har hånden på mit knæ når vi kører bil”, eller “Jeg vil gerne kysse goddag og farvel på munden igen. Jeg savner at holde dig tæt”, så er vi ude i noget der er helt konkret. Det er do-able. 

Du skal altså være helt specifik.

 

#2. Du mener, at det er din kæreste, der skal ændre adfærd

 

Når jeg holder foredrag, laver jeg en lille gimmick, hvor jeg spørger salen om, hvad de tror, at folk, der kommer i parterapi, oftest peger på som problemet.

 

Der kommer altid mange gode bud som alle er emner, jeg møder i min konsultation. Mit svar er, at de fleste peger på partneren som det største problem (høhø).

 

Det er selvfølgelig langt fra sådan det altid er.

Men den mest almindelige, overordnede problemstilling jeg møder er, at vi vil gerne have, at partneren ændrer adfærd, så vi kan få det bedre (læs: slippe af med svære følelser som svigt, tvivl, frustration, utilstrækkelighed, irritation mv).

 

Det kommer ganske enkelt aldrig til at ske.

 

De følelser vi oplever inde i os, er vores. Der er ingen, der har tvunget dem ned over hovedet på os. Vi har selv accepteret, at de opstår som følge af andres adfærd, som vi tolker på.

 

Det er ikke det, der sker omkring os – det er måden vi forholder os til det, der definerer vores oplevelse.

Det betyder, at vil du have en anden oplevelse, må du se verden og fortolke hændelser med andre briller eller indfaldsvinkler.

 

Du bærer ansvaret.

Dit behov og dine ønsker er dit ansvar.

Så hvis vi fortsætter eksemplet med berøring, er det hans eget ansvar at få opfyldt sit behov. Jeg kan opfordre til at italesætte sine ønsker, men det er ham, der skal tage initiativ til at kysse, når hun glemmer – uden at bære nag. Det er ham, der kan flytte hendes hånd og lægge den på hans knæ. Det handler ikke om tvang, men om hvem der har bolden.

Dit behov = dit ansvar

 

#3: I går i for små sko

 

Af alt i dit liv, hvor vigtigt er dit parforhold?

(Jeg minder lige om, at dine børn aldrig kan trives bedre i hjemmet end I gør. )

 

Tænkte det nok.

 

Nogle gange, når vi skal ændre adfærd og vaner i gamle velkendte miljøer, tager det tid. Det kræver nemlig, at vi bruger vores bevidsthed mere end vi plejer. At vi koncentrerer os og tænker langsommere.

Forstil dig, at du bytter indholdet i to køkkenskuffer. Det, der lå i den øverste, lægger du nu i en næstøverste og omvendt. Hvor lang tid tror du, at der går, før du helt holder op med at flå øverste skuffe ud for at finde bestikket? Jeg har prøvet det. Jeg kan afsløre at det blev til lidt mere end 21 dage.

 

Vi mister også retningen

Læg oven i det, at vi har tendens til at blive så opslugt af hverdags-logistik, så vi mister det generelle retning: hvor vigtigt vores parforhold i virkeligheden er. I stedet lader vi os optage af, om vasketøjet er lagt sammen eller hvad andre tænker.

 

Det er som om, at når blot vi har fundet vores livsledsager, så er vi set for good. Så holder vi op med at gøre os umage. I stedet lægger vi den energi på jobbet, i at løbe maraton eller andetsteds.

 

Når vi så skal starte nye vaner, der kan løfte vores følelse af at høre til, kan det være nærliggende at give op efter få forsøg.

Hun: “Jeg har prøvet at lægge op til at snakke. Men du gider jo ikke!”

Han: “Ja – 2 gange det sidste år!”

Løsningen er at være large. Vedholdende. Tilgivende.

 

Jeg ved godt, hvorfor det sker. Du får den ultrakorte version: fordi så kan vi fastholde os i en negativ selvopfattelse. Vi kan fastholde os selv i offer-rollen. Som vores ubevidste sind har overbevist os om indeholder så mange benefits: retten til brok, ansvarsfritagelse, ekstra opmærksomhed og omsorg.

 

Adfærd skaber holdninger

I lang tid har man talt om, at ændret holdning = ændret adfærd. Det er for så vidt korrekt. Adfærds psykologer i dag arbejder med, at ændret adfærd = ændret holdning. Sådan lidt “show me the money”.

 

Det betyder, at sandsynligheden for, at du vil opleve en mere positiv respons fra din partner ved at forandre din adfærd i positiv retning vil være større end hvis du blot tænker positivt. Og fordi du oplever en positiv respons, vil det være nemmere for dig at tænke positivt.

Bingo. Positiv spiral frem for negativ spiral.

Lad som om du skal lære at cykle – bliv ved

 

Sådan får du altså nye vaner, der bringer lidenskaben tilbage:

#1: Vær specifik i din kommunikation, dine drømme og ønsker

#2: Dit behov = dit ansvar

#3: Vær vedholdende. Vær large.

 

Selvtak.

 

Hvis du vil lære mere om at mærke dig selv, skal du tage med på en Grib Livet workshop. Vælg mellem 3 forskellige. Se mere her >>>>

 

Allerkærligst, 

Christiane

 

Efterlad en kommentar