Hvad er dine behov? Kan du skelne dem fra andres?

 

Tænker du nogen sinde over det? Hvad du i virkeligheden har brug for?

 

Sådan inderst inde?

 

Eller er du én af de utallige mennesker, der er ufattelig god til at hjælpe alle andre og tænke på andres behov før dine egne?

 

Måske oplever du også, at når jeg spørger hvad du virkelig har brug for, at så ved du det ikke?

 

Måske er du også i tvivl hvis jeg spørger dig om du har lyst til?

 

Starter det en lang indre dialog om hvad der mon er bedst at bede om, hvad der giver mest mening, hvad der er lad-sig-gørligt eller?

 

Bag hver følelse ligger et behov

 

Langt de flest af os har virkelig svært ved at udtrykke vores behov helt oprigtigt.

 

Som regel kommer det ud som brok, skænderi, drama, offerrolle, som fornærmethed, indadvendthed, sivehad, martyrium eller vi undertrykker det bare.

 

Måske har vi som børn oplevet at vores behov blev negligeret, overset, disrespekteret eller endda hånet.

 

Det kan nemt få et barn til at pakke sine behov sammen. Vi indretter os efter den flok, hvor vi hører til. Vores familie.

 

Måske vidste du godt, at der ikke var plads til dine behov. Fordi dine forældres eller søskendes behov var større. Eller du var måske den der skulle passe på andre i familien og du vidste godt at det ville være for egoistisk (der var den igen) at sørger for dig selv først.

 

Måske skulle du tage dig sammen. Eller styre dig.

 

Eller holde dig under radaren.

 

Et meget kærligt spørgsmål

Det mest af-armerende spørgsmål i konflikter og anklager er: Hvad har du brug for?

 

Eller: Hvad kan jeg gøre for dig?

 

Når vi stiller det spørgsmål, viser vi at vi ser, hører og anerkender den, vi stiller spørgsmålet.

 

Selvkærlighed handler om at vi ser os selv. At vi anerkender os selv for at være det fantastiske og skabende væsen som vi er. Men ofte er vi vokset op i miljøer, hvor det at anerkende os selv bliver sammenstillet med at være selvcentreret, selvfed og egoistisk.

 

Dét er er så vidunderligt med ægte selvkærlighed er,

at det øjeblik vi elsker os selv ubetinget,

har vi ikke brug for at være needy.

 

Vi har ikke brug for at være afhængige. For vi ser os selv. Vi mærker os selv. Vi hører os selv. Vi respekterer os selv.

 

Ikke på det vi kan kalde en negativ, selvfed måde, men på en måde hvor vi hviler i sig selv.

 

Og hvad er det nu de fleste mennesker synes er helt vildt sexet og tiltrækkende?

 

Nårh ja, mennesker, der hviler i sig selv. Det er på top 1 af de mest tiltrækkende egenskaber. Verden over.

 

Og når vi udstråler at vi respekterer os selv, lytter til os selv, elsker os selv, bliver det nemt for andre at gøre det samme.

 

Brug et øjeblik på dig selv

Luk øjenene (læs lige dette lille afsnit færdig først) – og mærk efter inde i dig.

  • Hvad har du brug for lige nu?

 

Et kram?

 

Frisk luft?

 

At få en opgave førsig så den ikke tynger dig?

 

At ringe eller skiver til en ven?

 

En lur?

 

Vand?

 

Mad?

 

Andet?

 

  • Hvad føler du at andre skal opfylde – og hvad skal du selv sørge for?

 

Bag hver følelse ligger et behov

  • Hvad har du i virkeligheden brug for når du brokker dig? At nogen ser dig, anerkender dig? Giver dig varme og kærlighed? Passer på dig? Eller er du bare i modstand?
  • Hvad har du i virkeligheden brug for når du er ked af det, mærker et stik af jalousi eller skuffelse?
  • Hvad har du i virkeligheden brug for når du lukker af for dig selv? Når holder dig selv så meget i gang, at du kan distancere dig fra dine behov?
  • Hvad har du i virkeligheden brug for når du opfylder andres behov før dine egne?

 

Vil du blive klogere på dig selv og dine behov?

Og på, hvordan du kan opfylde dem i samspil med andre?

Ring eller skriv til mig. Jeg kan hjælpe dig.

Efterlad en kommentar





This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.