);
Skriv til: hello@christiane.nu eller ring til: 61 700 777

Derfor er dit privatliv nøglen til at blive fri af stress

Det sker sjældent når jeg taler om de emner jeg brænder for, men forleden blev jeg mundlam. For ham, der var i den anden ende at telefonlinen, havde lige brugt et helt specielt ord om mit nyeste projekt. Han brugte et ord der er for de udvalgte få. Et ord der er for dem, der kan ændre verden.

 

Det, som jeg forstod at jeg har på sinde, er intet mindre end et paradigmeskifte.

 

Den nuværende indsats mod stress virker ikke

Vi har aldrig haft så stor en indsats på stress og trivsel via arbejdspladser og det offentlige. Vi har aldrig dyrket så meget yoga og mindfulness som nu. Alligevel skyder antallet af stress-ramte i vejret.

 

Det tyder på, at vores nuværende tilgang til håndtering og afvikling af stress ikke virker.

I den nuværende form regnes mennesket ikke for at være helt. Der tror vi, at vi kan skille job og privatliv ad. Det kan vi også sådan rent praktisk. Vi kan flytte os. Køre hjem. Slukke telefonen.

Men vi kan ikke slukke for emotioner (selvom mange tror at de kan og ønsker at de kan).

Betyder det, at stress er vores egen skyld? Nej – naturligvis ikke. Ingen mennesker skal føle skyld over at være pressede. Ingen havner i stress med vilje. Det handler alene om bevidstheden om, at vi kan vælge vores strategier.

 

Lad mig tage dig igennem to scenarier. Jeg tænker at du kender det ene bedre end det andet.

Scenarie 1

Forestil dig at din morgen mest er noget der skal overstås. Rutinerne ligger fast og det hele glider bare bedst når børn og voksne følger det de plejer. Det sker bare ikke helt så tit. Ofte er der nogen, der styrter rundt for at finde noget eller nogen der småskændes – eller også er der helt stille. ”Kom nu” er de mest slidte ord sådan en morgen.

Du vågner træt. Du får ikke sovet godt nok –  du kommer for sent i seng efter endnu en aften der minder om gentagelsestvang, hvor det mest har handlet om praktik og at få børnenes behov opfyldt. Ca. kl. 22 er du klar til selv at sidde ned. Du foretrækker at se fjernsyn eller være på Facebook. Du har ikke rigtig energi til mere. 30 minutter senere er du faldet i søvn på sofaen.

Du havde egentlig tænkt, at i aften skulle du og din partner få talt om jeres parforhold. Det gør I sjældent. Det går ofte i hårknude. Du føler dig misforstået og dine behov negligeret. Dét du beder din partner om for at få opfyldt dit behov for at mærke kærlighed, sker ikke.

Jeres kommunikation er i det hele taget ringe. Det handler om logistik og hvem skal hvad hvornår og tit om, hvem der har ret til at få tid selv.

Varm og nærværende sex føles som noget der hører ungdommen til. Når I endelig får taget jer sammen – mest fordi den ene giver udtryk for at nu kan han eller hun ikke vente længere – bliver det en quickie.

Hvis du er kvinde er det sandsynligt at du er glad det er overstået så du kan komme videre med det næste, der står på din todo liste, hvis du er mand er det sandsynligt, at du på trods af udløsningen står tilbage med en lidt bitter smag i munden. Som det der æble, der ser så lækkert saftigt og sprødt ud, og når du endelig sætter tænderne i det, viser det sig at være melet og gammelt.

Du ved, at I har udfordringer, som I ikke får taget op. Selvom du oplever at I langsomt glider fra hinanden og efterhånden sjældent får kigget hinanden i øjnene, får du heller ikke taget initiativ til at gøre noget andet. Der er meget usagt mellem jer. Gudskelov at du har dit job og din sport, så du kan få et frirum i hverdagen.

 

Scenarie 2

Forestil dig nu, at du hver dag, du forlader dit hjem for at gå på job er fyldt med ny og god energi. Du er glad.

Dit sexliv fungerer, kommunikationen i din familie giver plads til alle.

Du føler dig hørt, set og mødt i dine synspunkter og behov. Du har lige tungekysset kæresten farvel og glæder dig til at komme hjem igen.

Børnene er glade og tiden med dem er nærværende og sjov. Bevares, der er udfordringer, og I får dem løst på en måde der giver anledning til god dialog og kontakt. Du føler dig vigtig, elsk-værdig og rummet. Du føler dig taknemmelig. For dit hjem er vidunderligt for dig. Der finder du ro, balance og accept.

Du ved, at I selvfølgelig kan være uenige, men I er gode til at tage ejerskab for egne behov og følelser og det kommer der nogle konstruktive samtaler ud af, der kun forstærker jeres oplevelse af at høre sammen. I er ikke bare et godt team som forældre, der sætter rammen – I er gode kærester sammen. Du glæder dig til at opleve resten af livet med din kæreste.

 

Jeg ved godt, hvilken af de to scenarier du foretrækker.

 

  • På en skala fra 1-10 (hvor 10 = meget nemt), hvor nemt tror du, at det er at blive stresset og føle sig overvældet på job i scenarie 1?

 

  • På samme skala: hvor nemt tror du det er blive stresset og føle sig overvældet i scenarie 2?

 

I det samfund vi har opbygget, er vores hjem vores base. Vi har selv skabt den og det er her, der er meningen at vi skal samle energi, ro og fyldes op, så vi kan fungere i samfundet.

Men hvad sker der, når vores base ikke opfylder den funktion? Hvad sker der når vores base ikke giver os ro og ligevægt?

Jeg tænker ikke på enkeltstående hændelser, der gør os sorgfulde. Eller vrede. Eller bringe andre følelser i spil. Selvfølgelig sker det. Og det er sundt. Jeg tænker i det lange træk. I hverdagen.

 

Alle kan føle vrede, sorg og pres. Det handler om copingstrategier.

I min hverdag som parterapeut ser jeg alt for mange som lever i hjem, der er uligevægtige. Følelsesmæssigt. Hvor glæden ved at komme hjem er begrænset. Hvor der er for mange åbenlyse konflikter eller for mange, der fejes ind under gulvtæppet. Hver gang vi ikke er i balance i privatlivet, øges vores risiko for at blive ramt andre steder i livet. For vi er hele mennesker.

 

Hvis vi vil øge trivsel, livsglæde og sundhed, skal vi til at kigge på hvordan vi bedst kan skabe ligevægt i både hjem og job. Vi bliver nødt til at vågne op. Hvis ikke for vores egen skyld – så for vores børns. De arver nemlig vores evne til at sige fra, til at relatere og til at håndtere svære situationer. Vi kan selvsagt ikke lære dem fx resilience eller selvværd eller at sætte grænser hvis vi ikke selv mestrer det.

 

Når vi føler os frustrerede, magtesløse og drænet for følelsesmæssig energi i parforholdet, er det direkte hæmmende for vores evne til at håndtere komplekse udfordringer og konflikter på arbejdspladsen. Derfor skal vi have fokus på dynamikkerne i familien og parforholdet, hvis vi vil reducere oplevelsen af stress på jobbet. 

 

Som jeg ser det, starter det med emotionel sundhed.

 

Emotionel sundhed omfatter bl.a.:

 

– Evnen til at rumme alle vores naturlige følelser – også dem, vi traditionelt kalder ”negative” og til at tage ejerskab for samme.

– Evnen til at kunne skille følelsen fra adfærden ad – altså at anerkende at jeg har denne følelse – og jeg vælger selv min adfærd.

– Accepten af, at mine tanker, mine følelser og min adfærd er mine. De skaber mit liv. Der er ingen andre, der bestemmer over dem eller beslutter hvad de skal være. Dramafri.

– Evnen til at mærke egne grænser og sætte dem på en respektfuld og ærlig måde

– Villigheden til at være ærlig i sit arbejde med processen til emotionel sundhed og personlig kommunikation

 

Dine relationer e det vigtigste du har. Pas på dem. Det kan jeg hjælpe dig med.

 

Allerkærligst,

Christiane

 

Efterlad en kommentar





This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.