Coronakrisen kan være en gave til kærligheden og parforholdet.

 

Nej – det kommer ikke helt af sig selv.

Slet ikke, hvis I før krisen indtraf havde godt gang og knas og konflikter.

Men. 

Nu hvor alt alligevel er vendt på hovedet, kan du vælge at begynde at tage de bevidste valg, der bringer jer tættere sammen (frem for den afstand, der tilsyneladende opstod af sig selv).

 

Jo – du har et valg (heldigvis i disse dage, hvor vi på andre punkter er så begrænsede)

 

For du har ansvaret – ejerskabet – for dit kærlighedsliv. Også i en coronakrise og lockdown.

Ingen anden.

Alt hvad du gør, bringer mere kærlighed og nærhed ind i dit liv eller større afstand (fra dem du elsker).

Der findes ikke “neutral”. Hvis du ikke aktivt gør noget godt for dig og jer, er det sandsynligt, at med tiden (måske umærkeligt langsomt) vil afstanden og gnidningerne forøges.

 

Dine valg i dag afgør din dag i morgen

 

Én af fejlene mange af os begår i den almindelige hverdag er, at vi lader “fange” af pligterne, hamsterhjulet, hvad vi tror, at andre forventer af os og meget mere.

Det er uendeligt nemt at lade det samme ske nu.

Men løsningen er netop IKKE at lade dig rive med af den kollektive frygt og alt det vi dagligt bliver bombarderet med som vi (tror at) vi skal forholde os til.

 

Brug lige et øjeblik på: hvor vigtigt – på en skala fra 1-10 – er dit parforhold for dig?

 

Når krisen er overstået – hvor vigtigt er det for dig at I kommer godt videre når det gælder kærlighed og kæresteri?

Tænkte det nok.

 

Derfor inviterer jeg dig til at se på, hvor du lægger (det bedste af) din opmærksomhed.

  • Er det at tale om skrækscenarier?
  • om regeringen gør det rigtige?
  • om hvor mange døde i spanien eller USA?

 

Fælles for alle disse er, at du INGEN kontrol har over dem.

 

 

Vælg at lægge din opmærksomhed på det, du har kontrol over

 

Det er bl.a. dine tanker og din adfærd.

Alt hvad du gør vil enten bringe mere kærlighed og jer to tættere sammen eller det modsatte: afstand mellem jer.

 

Når vi rammes af magtesløshed og frustration, kan vi have tendens til at glemme, at det ER os selv der er i kontrol over vores tanker, følelser og adfærd.

 

Så er det nemt at komme til at gøre os til ofre.

Så er det så nemt at indirekte give skylden for frustrationen og vores (uhensigtsmæssige) adfærd til partneren.

 

Men det er dig, der både har magten og kraften i dit liv – og en situation som denne giver dig netop muligheden for at tage ejerskab for hvordan du vælger at skabe mere af det, som du længes efter i dit kærlighedsliv.

 

Det er sådan, at der hvor vi lægger vores opmærksomhed, vil fylde i vores liv.

 

Hvad skal have lov til at fylde dit liv?

 

Frygten og irritationen over at vores handlefrihed er begrænset – eller at du HAR nogen som elsker dig, at du har et hjem at være i og at du selv har mulighed for at vælge dine tanker og din adfærd?

 

Du kan høre mere om hvordan du kommer godt igennem coronakrisen her på podcast fra Radio4 (start 24 minutter inde):

 

Vil du eller I have hjælp til at komme gennem en svær tid i kærligheden og parforhold?

 

Ring eller skriv.
Jeg glæder mig til at høre fra jer.

 

Pas på dig selv og hinanden ❤️

 

I al kærlighed, 
Christiane

 

PS: Her er medlemsklubben til dig der vil skabe og beholde et nært, fortroligt og skønt parforhold:

 

Krisen i Kærlighed og parforhold? Klubben for dig, som vil have det kærlighedsliv, som du drømmer om

 

3 Comments

  1. […] eller skriv. Jeg glæder mig til at høre fra jer. Du kan også læse om at gøre corona til en gave i kærligheden.  Pas på dig selv og hinanden ❤️ I al kærlighed,  Christiane PS: Her er medlemsklubben […]

  2. Der kommer ikke flere skilsmisser pga corona. den 5. april 2020 kl. 11:00

    […] PS: vil du læse mere om hvad godt vi kan gøre for os selv og kærligheden her i corona tider? […]

  3. […] PS: vil du læse mere om hvad godt vi kan gøre for os selv og kærligheden her i corona tider? […]

Efterlad en kommentar





This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.