Skriv til: hello@christiane.nu eller ring til: 61 700 777

De 7 fejl du begår som leder jeres samtaler af sporet

Den indsigt du får i dette blogindlæg vil for altid give dig følelsen af givende og dyb connection med den du samtaler med. Samtlige af de mennesker jeg arbejder med til daglig er udfordret på samtaler og kommunikation. 

Her er fejlene du begår. Bagefter får du opskriften på verdens bedste og dermed mest sexede samtaler.

 

  1. Du er ikke fuldt ud til stede. I stedet er dine tanker et andet sted. Eller du multitasker. Rører i gryden og tjekker forældreintra. Eller har et halvt øje på din telefon.

 

  1. Du tror at du kender din partner så godt, at du ved, hvad han eller hun vil sige. Du er med andre ord forudindtaget. Måske fordi du føler, at du har hørt det hele før.

 

  1. Mens den anden taler, er du ved at formulere din næste replik – eller forsvar (men lad os bare kalde det forklaring). Du vil egentlig hellere selv tale end høre den anden. Når den anden taler længe, har du tendens til at kede dig.

 

  1. Din replikker bliver definitive. Du siger fx. ting som “Det er da ikke noget at hidse sig op over” eller “Så siger vi det!” D.v.s. sjældent med spørgsmål og handler mest om hvad du synes eller hvordan tingene bør være efter dit hoved. Du vil gerne have at din partner forstår dig (d.v.s. holder med dig).

 

  1. Du har noget at sige om det meste. Og du vil helst have ret (for det har du jo). Kritik og brok over småting er måske gået hen og blevet hverdag. Tak og undskyld fra hjertet er sjældne ord.

 

  1. Når din partner fortæller sin historie og sine oplevelser på job, har du altid en historie fra dit eget liv, der matcher – eller overgår.

 

  1. Du taler gerne og længe. Du gentager dig selv – for den fiser jo ikke ind. Hvornår forstår din partner, hvad du mener (eller gør, hvad du siger)?

 

 

Sådan får du verdens bedste samtale med din partner

 

  1. Vær tilstede. Læg skærme og andre sysler væk. Tænk ikke på alt muligt andet som hvad du skal have til middag eller dit kommende svar til det, den anden fortæller. Lad dine tanker passere. Vær i samtalen helt eller forlad den.

 

  1. Tillad dig selv at blive forundret og imponeret over at lære et andet menneske endnu bedre at kende. Drop at forstå. Vælg blot accept af at I ser verden i 2 forskellige versioner.

 

  1. Du har hørt det før. LYT. At lytte betyder, at du oprigtigt interesserer for den anden. De fleste af os lader som om vi lytter, men i virkeligheden er vi i gang med at formulere vores egen historie eller svar. Eller vi bliver distraheret. Mennesket kan sige ca. 225 ord i minuttet, men vi kan lytte til og optage ca. 500. Så der er en risiko for, at vi lader os henfalde til kedsomhed. Ja – det kræver koncentration og energi at give andre mennesker vores oprigtige opmærksomhed. Men hvis du ikke kan det, er det ikke en samtale. Så er det blot to mennesker, der udveksler tilfældige sætninger. Lyt med hensigten at lære frem for at med hensigten at svare.

 

  1. Brug åbne spørgsmål relevant til det du hører. Start med hvordan, hvad, hvorfor eller hvornår og giv dem bredde. Dvs i stedet for at spørge: Hvorfor er du vred over det? Så spørg: Hvordan oplever du det?

 

  1. Regn med, at du kan lære noget. Vær oprigtigt interesseret. Hold igen med din egen mening og domme over ditten og datten og vær ydmyg over for det den anden har at sige. Lad være med at prøve at få ret. Du har ikke ret og du skal ikke have ret. Hvis du ikke ved hvad du skal sige eller svare, så sig det. Vi behøver ikke have en mening om alt. Brug i stedet de åbne spørgsmål og bliv klogere på den andens oplevelse.

 

  1. Sammenlign ikke dine oplevelse med andres. Hvis nogen taler om sorgen over et mistet familiemedlem eller et brudt forhold, så lad være med at tale om dine brudte forhold eller afdøde familiemedlemmer. Hvis den anden taler om problemer på jobbet, så lad være med at bringe din jobsituation i spil. Det er aldrig det samme! Alle oplevelser er personlige og unikke. Og det handler ikke om dig. Lad være med at bruge lejligheden til at vende fokus over på dig og dit liv.

 

  1. Tal selv kort. Drop alle de detaljer, som kun er vigtige for dig. Lad være med at gentage dig selv. Det er kedeligt og nedladende.

 

Er kommunikationen blevet svær hos jer?

Uanset om det er samtalerne med din kæreste, mor eller barn er det nemt at hoppe i fælderne ovenfor. Der er alt for mange ting, vi tager for givet og alt for mange gamle vaner og roller, vi uforvarende kommer til at hoppe i. Med begge ben.

 

Derfor har jeg og dygtige Jette Blok skabt en-dags workshoppen FORSTÅ MISFORSTÅELSERNE I DIN HVERDAG, som du også kan deltage i.

 

Denne workshop er den første i en række af 3, som vi tilbyder henover foråret og sensommeren. De er uafhængige af hinanden og du kan læse mere her

 

Har du spørgsmål?

Ring endelig på 61700777 eller skriv til mig på hello@christiane.nu

 

Allerkærligst, 

Christiane

Løft dit parforhold til næste niveau. Genfind glæden og intimmiteten

Efterlad en kommentar