gtag('config', 'AW-804813261', );
Skip to content
Mit login  ·   Skriv til: hello@christiane.nu eller ring til: 61 700 777

De fem kærlighedssprog

De Fem Kærlighedssprog

De fem kærlighedssprog er et redskab, der giver bedre forståelse for hinanden, øget lyst og følelsen af at være elsket udviklet af Gary Chapman.

5 måder at udtrykke kærlighed på – og føle sig elsket på.

 

Du og jeg og hver eneste af os har ét primært kærlighedssprog.

Ét der taler stærkest til os om hvordan vi oplever kærlighed. Den måde, vi føler os elskede på.

 

Det ene er ikke bedre end det andet, men hvis du gerne vil have at et menneske virkelig skal føle sig elsket, må du tale vedkommendes primære kærlighedssprog.

 

Ligesom hvis du skal føle dig oprigtigt elsket, er det vigtigt at du bliver talt til i dit kærlighedssprog.

 

Det er godt for lysten, for samhørigheden og følelsen af at vi forstår hinanden.

 

Når du kender dit eget primære kærlighedssprog, er det nemmere for dig at bede din partner om at anerkende og vise kærlighed på den måde.

 

Jo mere elskede vi føler os, jo nemmere er det for os at være os selv og give os hen til lysten.

 

Hvad er DIT kærlighedssprog?

Længere nede kan du tage en test for at finde dit kærlighedssprog.

Selvom du har et primært sprog, er det en super investering i dine relationer at kende de andre.

Den måde din kæreste, dine børn eller andre relationer viser kærlighed og anerkendelse på. Og det kan styrke jeres relation at du har denne forståelse.

Hver gang I taler hinandens kærlighedssprog, er det en følelsesmæssig gevinst for jer

Det er selvfølgelig ikke noget der skal holdes regnskab med, men regn med at hver gang der bliver talt til et menneske i hans eller hendes kærlighedssprog, skaber det en følelse af at ”her er der én der forstår mig og har omsorg for mig”. På længere sigt vil denne følelse vokse og blive til stærkere bevidsthed om samhørighed.

 

På samme måde som det at identificere og tale et menneskes kærlighedssprog styrker et forhold til en partner, kan dét at lade være med føre til, at en ven eller familiemedlem føler at du ikke elsker ham eller hende.

 

Når du ikke udtrykker kærlighed på en måde så det opfattes som kærlighed, vil dine forsøg være spildte. Uanset hvor oprigtige det er ment. Du kender det sikkert godt. Misforståelserne.

Frustrerende.

For begge parter.

Forståelsen af hele kærlighedssprog konceptet kan hjælpe dig til at give effektivt udtryk for dine følelser, så de bliver opfattet og tydet på den måde du ønsker.

 

De fem kærlighedssprog er:

 

Anerkendende ord:

Når du giver komplimenter, påskønner, opmuntrer, roser og motiverer positivt, taler venligt og med ømhed. Er dette dit primære kærlighedssprog, vil ord være vigtige for dig.

Hvis anerkendende ord dit kærlighedssprog så vil du opleve krav og kritik meget negativt.

Tid:

Tid til hinanden vil sige, at man giver hinanden sin fulde opmærksomhed.

Hvis dette er dit kærlighedssprog så har du et behov for at opleve udelt opmærksomhed fra den du elsker. Det kan du opleve ved at du bliver lyttet til uden afbrydelser i en positiv samtale, at din elskede giver af sin tid og prioriterer at være sammen med dig når i er sammen.

For dig er det også vigtigt at have fælles oplevelser og følelsen af nærvær, om det er en tur i biffen, at gå en tur hånd i hånd eller tage på weekend sammen.

Gaver:

Det at give og modtage gaver er overalt et symbol på en kærlig tanke.

Hvis gaver er dit primære kærlighedssprog så vil næsten alt, hvad du modtager være et udtryk for den andens kærlighed til dig.

Derfor er det vigtigt, at det er personligt.

Gavens værdi betyder ikke så meget. Det primære er, at den du elsker har tænkt på dig. Det er derfor bedre at modtage en billig ting som der er blevet brugt tid på at finde frem til, end den dyreste parfume der stod forrest på hylden, der hvor man lige kom forbi.

Tjenester:

Betænksomme handlinger, der letter den man elsker i hans/hendes hverdag, eller som blot signalerer at man er blevet tænkt og husket på.

Det kan være at den, du elsker støvsuger, leger med ungerne, går ud med skraldet, henter dig fra arbejde af, hjælper børnene med lektierne, bærer tallerknen ud for dig og aflaster og hjælper dig på anden vis.

Hvis dette er dit kærlighedssprog med venlige og betænksomme handlinger, så vil du føle dig elsket, når din elskede forstår at handlinger siger mere end ord.

Det er vigtigt, at de er personlige, d.v.s at der er lagt tankevirksomhed og energi bag.

Fysisk berøring:

Hvis fysisk berøring er dit kærlighedssprog, så vil du sætte stor pris på at blive rørt ved, som en kærlig hånd på skulderen, et kram, at blive kysset og taget i hånden, at sidde tæt i sofaen sammen.

Hvilken form for berøring, der “virker” for dig er individuelt.

Så vil det signalere kærlighed med blide og bekræftende berøringer

Læs mere om de fem kærlighedssprog

Efterlad en kommentar





This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Scroll To Top