);
Skriv til: hello@christiane.nu eller ring til: 61 700 777

Derfor er det svært at ændre dine vaner og automatreaktioner

Du ved godt, hvilken adfærd og indstilling, der er sundest for dit parforhold. Du ved godt, at rummelighed, lytten, kærlighed og at række ud frem for at trække dig  langt højere grad giver dig følelsen af at du er her for mig og jeg er her for dig end negativitet, afstand, kritik og sarkasme.

Du ved godt, at det, du prioriterer, vokser.

Hvorfor ender I alligevel i situationer, hvor ordene blev for hårde, hvor det kom til at handle om hvem der havde ret og hvor nærheden og sexlivet lever i liv i skyggen?

Her får du løsningen. 

 

Den ideelle verden

Hvis vi var i stand til at leve det ideelle (hvadenten vi taler sundhed, relationer, kommunikation eller noget som helst andet) blot ved at læse en bog, havde vi absolut ingen problemer.

Få det parforhold, du drømmer om - Christiane Meulengracht

Men.

Vi har bagage. En hel del. Som ubevidst styrer vores følelsesladede reaktioner.

På det ubevidste plan er det i høj grad vores reptilhjerne, der er på spil og den har grundlæggene 2 jobs: at sikre at vi overlever og med et vist form for behag. Den er gearet til at beskytte os. Og dens overlevelsesstrategier grundlægges i den helt tidlige barndom.

Problemet med reptilhjernen er, at den er ret sort/hvid. Velkendt er trygt. Uanset om velkendt er usundt. Derfor kan vi meget nemt komme til at falde i gamle velkendte adfærdsmønstre, helt uden vi har opdaget det (det ubevidste, remember?).

Når vores automatreaktioner ender med at modarbejde det, vi på et bevidst plan vil – fx. have et dejligt parforhold, skal vi gøre en ekstra indsats for at tøjle det ubevidste.

 

Du er handikappet

Samtidig viser forskning at vi har et medfødt handikap på den front. Man her – utroligt videnskabs-agtigt – kaldt det, der styrer vores adfærd, for hjernesystem 1 og 2.

Med 1 menes netop alt det, som foregår under vores bevidsthedsgrænse.

Det er adfærd, følelser og tankebaner karakteriseret ved:

  • impulsivitet, hurtighed
  • sker automatisk
  • kræver meget lidt energi
  • uden refleksion
  • vaner

 

Mens system 2 derimod er karakteriseret ved adfærd, følelser og tanker der:

  • er langsomme og overvejede
  • med plads til refleksion og rationaler
  • bevidste valg
  • kræver energi
  • kræver nærvær og koncentration
  • ny læring

 

Man har også afsløret, at vi på sådan en helt almindelig dag befinder os ca 85-90% af tiden i system 1. Simpelthen for at spare på energien.

Det er også her, du kører bil fra (når du er rutineret) – eller træder i pedalerne fra (når du har lært at cykle). Det er ikke noget du tænker videre over. Det sidder så godt fast, at du reagerer helt automatisk.

Det efterlader at vi kan være 10-15% af tiden i system 2. Det koster energi (ja, man har målt at vi forbrænder kalorier ved at tænke). Her kan vi være velovervejede. Vælge bevidst og være rationelle og reflekterende. Etablere nye vaner.

 

Du skal også arbejde

Balladen er, at de fleste af os lægger de 10-15% kapacitet for at være i system 2 på vores job. Det er tit her vi skal være koncentrerede, lære nyt stof og tage os lidt sammen.

Så der er ikke meget overskud på den konto når vi kommer hjem.

At vi så ovenikøbet bliver ramt på et gammelt sår, som reptilhjernen gerne vil beskytte og som aktiverer vores automatiske forsvarsreaktioner, gør det hele værre.

 

Hvad gør du så?

Der er kun én vej. Det er at gøre det ubevidste bevidst. At opdage hvornår du kommer til at reagere stik imod det, du drømmer om. Og så bevidst og med vilje tage andre valg. Jeg taler ikke om radikalt store ændringer. Jeg taler om overkommelige skridt, der giver dig en succes-oplevelse. For det giver dig mod på mere.

Her er 3 forslag:

1. Beslut dig for altid at komme ind af hoveddøren i godt humør i stedet for at skælde ud og brokke dig som det første. Måske kunne du også beslutte dig for en anerkendende sætning, som du siger som det allerførste.

2. Det kunne være at du beslutter dig for, at næste gang du føler dig “ramt”, at du i stedet for at reagere som du plejer, venter med at reagere. I stedet trækker du vejret og giver dig selv plads. Måske kan reaktionen vente til om lidt eller i morgen.

3. Du sætter dig ned og bekriver hvordan dit ideelle parforhold føles. Hvordan det føles at være dig i det. Hvad I laver sammen. Hvad du bringer i spil. Din indstilling og din adfærd. Nu skriver du 3 (små) skridt som du kan tage hen imod netop dét parforhold. Vælg én, som du lever ud i livet.

 

Du er nu i gang med at skabe det bedste år i dit parforhold.

Det var nemt, ikke?

 

Du kan fortsætte det gode arbejde i online-workshoppen: 

Få det bedste år i dit parforhold . 7 uger, der sparker r*v i dit kærlighedsliv. 

Din komplette guide der sikrer, at nærværet, tid til hinanden og sexlivet bliver prioriteret hele året. 

Fokus på dig, kæresteri og at genskabe den seksuelle tiltrækning mellem jer (med mig som mentor). 

 

>> Få adgang til alt det, der gør dit parforhold drømmeværdigt lige her <<<<

 

Fik jeg sagt, at du t.o.m. 30/11 også en helt personlig samtale med mig oven i hatten?

 

nytardskursus med Christiane Meulengracht

Har du spørgsmål?

Skriv til mig: hello@christiane.nu

Jeg glæder mig til at høre fra dig!

Allerkærligst, 

Christiane

Efterlad en kommentar





This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.