gtag('config', 'AW-804813261', );
Skip to content
Mit login  ·   Skriv til: hello@christiane.nu eller ring til: 61 700 777

Derfor kan du kan godt føle dig ensom, selvom din kæreste sidder lige ved siden af

Forleden spiste jeg middag på et dejligt spa-hotel med beroligende udsigt til strand og hav. I deres lidt for store restaurant. Selvom de har gjort sig umage med indretningen i bløde og behagelige farver, var der noget med lyden og belysningen der gjorde, at jeg ikke helt slappede af.

Jeg blev forstyrret af den summende baggrundsstøj af klirrende tallerkener fra det åbne køkken. Og jeg har en oplevelse af, at der var halvmørkt, så jeg måtte knibe øjnene sammen.

Min sanseoplevelse må træde i baggrunden, for mit selskab var udsøgt. Jeg var på et mini-ophold med en af mine bedste veninder. Vi havde en fest med champagne og gode grin. Venindesnakken rullede derudaf i alle vores vågne timer.

rart at være sammen

 

Men ikke alle følte sig lige så forbundet som os

Det var ikke alle i restauranten der havde en fest. Når jeg kiggede rundt på alle de andre par, der også havde taget imod hotellets tilbud om en overnatning med luksus og spa til gode penge, sad mindst halvdelen og lignede nogle, der kæmpede for at finde den spændende samtale.

 

De havde alle en ting til fælles: der manglende nærvær mellem dem

Ja – det kan jeg godt se på afstand.

En del havde også telefonerne med til bords. Men mest af alt så det ud som om de genspillede en oplevelse, som jeg desværre alt for godt husker fra dengang jeg også følte mig overvældet og drænet i min hverdag.

Måske kender du den også godt: I har aftalt at tage afsted på en lille get-away.

Det ligger i luften at det her er et frikvarter fra hverdagens trummerum og leverpostej.

I skal slappe af og komme tæt på hinanden igen.

Der ligger sikkert også seksuelle forventninger i luften. Måske har du endda pakket det dyre undertøj.

 

Men.

Når I sidder der overfor hinanden i restauranten på det her romantiske ophold, bliver samtalen svær. Tung.

På trods af vinen i glasset.

Du længes efter at I taler om jer. Nu har I endelig muligheden!

Om noget, der stikker dybere end det praktiske omkring børnenes fritidsaktiviteter eller at I skal huske at købe sommertøjet på udsalg.

Eller din mands trænings-fremskridt.

Eller din mors bekymringer.

Men noget, der virkelig gør, at du igen kan mærke din kæreste. Så følelsen af kærlighed og fælleskab igen vækkes i dig.

 

Det føles snarere anspændt end afslappende

Du prøver måske at bringe noget på bane. Men det halter.

Du leder måske efter det helt rette tidspunkt mellem den bagte torsk og det brassierede kød til at tale om hvad du længes efter og åbne for en nærværende samtale.

En samtale hvor du er klar til at forstå og lytte og hvor du trænger til at blive forstået og lyttet til.

Men når I aldrig rigtig får taget hul på den, ender du med at føle dig ensom.

 

Ensomhed

Forventningen om romantisk hotel-sex

Når I går på værelset ligger den der forventning om romantisk elskov stadig i luften. Men det bliver måske mere pligtsex – nu hvor I har brugt så mange penge på et hotelværelse  –  og fået arrangeret børnepasning.

 

Jeg kan godt huske hvordan det var

Jeg holder næsten vejret, når jeg tænker på det. Det kommer aldrig til at ske for mig igen.

Det vigtigste vi har, er nærvær.

Nærvær handler om hvordan vi lytter til hinanden og hvordan vi engagerer os i samværet. Nærvær er opmærksomhed og tilstedeværelse i dette nu.

Det betyder at vores måde at kommunikere på afgør, om vi føler os forbundet eller ensomme.

Jens og jeg ret gode til at tale om det, der rører sig i vores parforhold og mellem os. Det er ofte mig, der tager noget op. Og det er ok.

Vi er færdige med at være bange for at give udtryk for vores følelser fordi vi oplever at blive lyttet til. Selvom vi kan være uenige ved vi, at den anden dybt inde accepterer og oprigtigt prøver at imødekomme det, vi hver især kommer med.

 

Her er vi – Jens og jeg i grynet version på en øm søndag. Jeg skulle lidt tilbage i tid, for når jeg er nærværende tager jeg tilsyneladende ikke mange billeder…

 

Det betyder, at det er nemt at have samtaler, der får os til at føle os stærkere forbundet, mere nærværende og dybt forstået

Det kan du også lære.

Jeg har samlet mine allerbedste metoder til let og kærlig kommunikation i et overskueligt online forløb, der tager dig i hånden og guider dig igennem hvad du helt konkret skal gøre, som bringer nærvær, kærlighed og nyt håb ind i jeres relation.

God kommunikation er den der:

  • er nem, oprigtig og som understøtter at I har det rart sammen.
  • gør det let at tale om det, der er svært.
  • gør, at det er langt nemmere at hengive jer til elskoven, til romantikken og til at tale om når også sexlivet går op og ned. For det gør det i længerevarende parforhold.

Det er jeres kommunikation, der gør at du føler dig forstået. Og elsket. Og at du kan dele ud af din kærlighed. 

 

Alt det finder du meget mere om lige her >>> 

 

Allerede fra første dag vil du opleve at jeres nærvær forstærkes, så I igen mærker glæden ved hinanden. I hverdagen og weekenden.

 

Kommunikation i parforholdet med Christiane Meulengracht

Har du spørgsmål til, om dette er noget for dig?

Ring til mig på 61 700 777, så laver vi en afklaring. Eller skriv til: hello@christiane.nu

Jeg glæder mig til at høre fra dig.

Allerkærligst, 

Christiane

2 Comments

  1. Henrik V Blunck den 18. februar 2019 kl. 6:57

    Jeg er så enig. God kommunikation er nøglen til alt i det gode parforhold.
    Det lyder så nemt, ja nærmest banalt – og det er måske derfor, det er sværest få øje på for folk i forhold. Man tør næsten ikke tro, at det kan være så nemt…

Efterlad en kommentar





This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Scroll To Top