gtag('config', 'AW-804813261', );
Mit login  ·   Skriv til: hello@christiane.nu eller ring til: 61 700 777

Er jeg sammen med den rette? – Del 2 – dating

Dating

Min kæreste Jens vil med sikkerhed sige stort og rungende JA til overskriften! Jeg er heldigvis meget enig. Stor lykke. <3

Jeg har tidligere skrevet omkring det med at genfinde kærligheden i et længerevarende forhold. Se artiklen her.

I dag handler det om når vi går ind i et nyt forhold. Det være sig som ung eller ældre. Om at finde guldet i relationen. Om at bevare nysgerrigheden så det at finde en mage bliver sjovt og spændende og ikke en endeløs og til tider ørkesløs søgen.

Ligesom i alt andet, er der rigtig meget at lære om os selv i det mønster vi udviser når vi møder nye mennesker. På dates eller bare i livet.

Hvordan imødekommer du andre?

dating

Hvordan er du når du møder andre? Er du lukket eller åben? Er du nysgerrig eller taler du mest om dig selv? Har du en helt klar forestilling om hvordan han eller hun skal være? En fiks og færdig drøm? Hvordan er din selvtillid og dit selvværd? Kan du lide at tale med andre mennesker? Forventer du at møde en supersød og interessant person eller forventer du at møde en, der alligevel bare ser ned på dig? Har du allerede mentalt afvist personen pga et forkert ord i en sms, de forkerte sko eller hans dialekt? Måske hans navn?

Når jeg taler med singler, der savner en kæreste eller er i tvivl om ham de dater er den rette, er det ofte en af fire årsager:

1) En fiks og færdig løsning?

– Vi har en “fiks og færdig” ide om hvordan daten skal være. Og når vi mentalt ser 10 år frem, passer han/hun ikke ind i det billede. Det er ofte kvinder der har det sådan. De har glemt at være nysgerrige. De har glemt at nyde nuet. De har glemt at være åbne for at måske kunne verden se anderledes ud. Det er synd. For en person, der kunne være et super match får aldrig en chance. For ikke at tale om at vi kan nok drømme om fremtiden, men dybest set ved ingen af os hvordan den kommer til at se ud.

2) Må man være nysgerrig?

– Vi glemmer nysgerrigheden. Når første møde går godt får vi talt om alt muligt. Og vi føler tit at vi kender den anden supergodt. Vi genkender noget. Vi har fået et rush af spænding og forelskelse. Så begynder forventningerne. Hvordan han eller hun er. Hvordan han eller hun handler. Men det sker ikke. For det er i vores fantasi og vores egne forventninger. U-udtalte forventninger. Så bliver vi skuffede. Jeg kalder det 2. date syndromet. At der mellem 1. og 2. date sker en så skæv forventningsafstemning (eller snarere slet ingen) at vi bliver skuffede. Nogle gange er det bare de forkerte ord i en sms der skal til før den ene part aflyser 2. date. Igen er det synd. Skal mennesker virkelig kun have en chance? Hvis du er så hård ved andre, hvor hårdt dømmer du så ikke dig selv?

3) Er du åben?

– Vi er lukkede. Vi vil gerne møde mennesker og date, men i beskyttelse af os selv afslører vi kun ganske lidt af hvem vi er. Vi dækker det måske med ironi, overdreven humor, maskering af vores sande jeg eller forsøger måske at være mystisk. Vi tror at vi beskytter os selv. For vi er før blevet såret. Vi tager fejl. For det oser ud af os at vi ikke er i vores ægte jeg og det virker utroværdigt, overfladisk og u-kærligt. Og hvem gider date en der er utroværdig, overfladisk og u-kærlig?

4) Jeg har brug for at du elsker mig

– Vi tror at den anden skal fylde vores liv op og gøre os lykkelige. Beklager, kære læser, det kommer ikke til at ske. Der er kun en, der kan sikre at du føler dig elsket. Det er dig selv. Kun du kan sikre dig selv lykke. Kun du kan sikre at du er åben for at give og modtage kærlighed. Der kommer ikke en prins på den hvide hest og fylder dig med kærlighed. Jeg skriver så skråsikkert. Det gør jeg fordi vi sagtens kan opleve stormede kærlighed og opleve at den anden person gør os hele. At vi sammen er ét. Forskellen ligger i, om vores lykke afhænger af den anden eller om vi selv tager ansvar for at skabe lykken. Om vi tror at alt bliver godt, så længe den anden elsker os. Eller om vi godt er klar over at et kærligheds-fællesskab er lige præcis det: et fælles ansvar. Læs også artiklen om lykke her

Hvad frygter du?

Vi handler så tit ud fra frygt. Hvor har jeg talt med mange der alle har tvivlet pga deres frygt for hvad der kunne ske. Hvad nu hvis xxx? (og hvad nu hvis det aldrig sker?). Tænk hvis han ikke er den rette? (men du har det sjovt og hyggeligt lige nu. Nyd det). Åh nej – kan jeg holde ud at han bliver gammel? (hvem siger at I skal være sammen så længe? og hvis I er, er det nok fordi I stadig har kærlighed for hinanden). Der er også dem, der fylder kalenderen – af frygt for at involvere sig for dybt i et andet menneske og risikere at blive såret. Trygheden i flugten i praktiske gøremål, sport og aktiviter kan distrahere fra tomrummet og længslen vi føler.

Ultimativt er det frygten for at blive afvist. For at miste kærligheden, for at blive sat uden for fællesskabet. Vi frygter at blive såret. Og nogle gange tror vi at det er nemmere at helt undgå at åbne os til nogen, være sårbare og ærlige. Vi frygter at blive “afsløret”. Det paradoksale er, at når vi frygter at miste kærligheden og derfor ikke tør elske og blive elsket, kommer vi heller aldrig til at opleve ægte kærlighed.

Hvad er dit mønster når du møder nye mennesker? Handler du i frygten for at blive afvist?

Jeg har også haft tvivl før. Jeg har haft det sådan, at hvis jeg sagde jeg til at være kærester med nogen, så er det fordi jeg forventer at vi skal have mange år sammen. Der er bare ingen garantier. Jeg har også oplevet at min hjerne spillede mig et puds. At frygten satte ind. For lige så vel som jeg ønskede at være i lykken i nuet og glæde mig over det vi havde lige nu og her, ligeså meget kunne tvivlen spille ind. Hvad nu hvis xx skete om xx år….

Heldigvis trodsede jeg min frygt for at blive såret, for at blive afsløret, for at miste kærlighed. I dag lever jeg i det for mig mest vidunderlige parforhold. Med åbenhed og kærlighed. Jeg ved at det er mit ansvar at føle mig elsket og jeg ved at kun ved 100% gensidig ærlighed og åbenhed kan vi have et parforhold uden barrierer. Vi elsker hinandens uperfektheder såvel som perfekthed. Vi kan være sårbare, pinlige og helt blottede. Og ved du hvad? Det er helt fantastisk at kunne stole på, at selv når jeg føler at jeg fejler og er en fiasko, er der kærlighed.

Guldet i alle relationer – parforhold eller ej – ligger i at være åben, nysgerrig og rummende. Og til stede. Nærvær. Om at være i dig selv og holde en fest med dig selv. Når du dropper alle forestillinger om fremtiden, om hvad du forventer uden at have sagt det bliver det så meget nemmere at møde andre. Del dine behov, længsler og drømme. Tænk nogle sjove samtaler du kan få.

Jeg kan hjælp dig videre. Det er derfor jeg er her. Min mission er mere glæde og kærlighed på jord. Det lyder så storslået. Det starter lige her – hos os selv. Få hjælp til dating lige her

Jeg vil også gerne høre fra dig om ris og ros til artiklen her, om dine synspunkter og om dine tanker, udfordringer og uforløste behov.

Hav en skøn dag!

Christiane Meulengracht, coach, parterapeut og foredragsholder

Kærligst,

Christiane

Christiane Meulengracht er uddannet Coach, Enneagram Master og Sexolog og Parterapeut med speciale i kvinder, livsglæde og lyst. Christiane holder foredrag, skriver artikler og arbejder som terapeut for både par og enkeltpersoner, der ønsker mere lidenskab, passion og dybde i deres liv. Desuden er Christiane livsglad kæreste, mor og kvinde.

Blogger om sex, lyst og moderne parforhold på www.christiane.nu
Christiane kan kontaktes på hello@christiane.nu eller telefon 61 700 777.

Efterlad en kommentar





This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.