gtag('config', 'AW-804813261', );
Skip to content
Mit login  ·   Skriv til: hello@christiane.nu eller ring til: 61 700 777

Familieterapi

Fokus for familieterapi

Mit fokus er på parterapi (også for småbørnsforældre) og familieterapi for familier med børn fra 15-16 år og op.

Min tilgang til familieterapi er systemisk, det betyder, at jeg sætter fokus på det relationelle. Jeg arbejder ud fra en tese om, at problemet ikke ligger hos det enkelte individ, men at problemet ligger i relationen mellem familiemedlemmerne. Vi arbejder med at afklare forskelligheder, kommunikationsform og især evnen til at lytte og anerkende de andre – alt sammen med det formål at styrke jeres relationer.

Da I udover, at have en relation som familie, også forholder jer relationelt til hindanden som enkeltindivider, vil jeg ofte foreslå sessioner, hvor kun to af jer er til stede. Her kan I tale mere frit uden tilskuere fra resten af familien, og vi kan komme mere i dybden med det er svært for lige præcis jer to i familien. Efterfølgende samles der op i en eller flere sessioner med hele familien.

Når det er sværere end nødvendigt

I familieterapi arbejder vi med alle problemstillinger, der påvirker familien eller individer i familien.

  • Skænderier, dårlig stemning.
  • Dårlig kommunikation, misforståelser.
  • Problemer mellem børn og forældre.
  • Konflikter mellem søskende.
  • ……. og meget mere.

Den voksne familie

Familieterapi er også for forældre og voksne børn. Det kan være hele familien, den ene forældre og et enkelt barn, eller søskende som ønsker at få en bedre relation. I familieterapien kan vi arbejde med jeres problemstillinger i åben dialog, hvor I får mulighed for en større forståelse af hinanden.

Familie med hjemmeboende børn

For forældre med hjemmeboende børn kan det være svært selv at vurdere om, I skal vælge familieterapi eller parterapi. Jeg vil derfor anbefale, at I ringer til mig og får en snak, så jeg kan hjælpe jer med at tage det rigtig valg.

Udbytte af familieterapi

For de fleste er det et stort skridt at gå i familieterapi, det udfordrer ens grænser og sårbarhed, og man er bange for at udstille sin uformåenhed. Men I vil opleve, at I i terapien bliver mødt med forståelse og accept af jeres problemer. I vil opleve, at mange af jeres problemer er almene, men ikke uløselige. Og I vil opleve, at familien bliver beriget med større forståelse for hinanden.

I kan læse om metode og valg af terapeut under Om Jan Bjerre, og I kan måske finde inspiration i blog-indlæggene om Parforhold samt andre blog-emner.

 

Parterapi fokuserer på dynamikken mellem to mennesker, som er i en indbyrdes uløselig konflikt omkring et specifikt emne eller er usikre på deres følelser for hinanden.

I parterapi kan I som par få hjælp til at løse konflikter, som opstår på baggrund af destruktive mønstre såsom dårlig kommunikation eller uhensigtsmæssig adfærd.

Disse mønstre kan have udviklet sig over mange år eller være opstået pludseligt.

Når I går i terapi sammen, vil I opleve et fokus på jer som par og på jeres individuelle kommunikation. Formålet er, at I får løst op for de problemer, der skaber distance mellem jer.

Ingen emner er for store eller små – det væsentlige er, at I tager hånd om det, der ikke fungerer. Selvfølgelig må der gerne være op og nedture i et parforhold. Men når I stirrer jer blinde på jeres konflikter og ikke kan få dem løst, er det tid til at kigge indad.

Nogle par kan løse deres indbyrdes problemer uden hjælp, mens det for andre er guld værd at få en professionel parterapeut til at hjælpe med at belyse og indkredse de bagvedliggende årsager til konflikterne.

Sammen finder vi ind til kernen.

I vores fælles proces vil I indse, at mange af jeres konflikter handler om irrelevante småting, og at de mister deres betydning, idet de egentlige årsager til konflikterne kommer frem i lyset.

Parterapi er for jer, der:

  • tager jeres parforhold seriøst og ønsker at have det godt sammen.
  • har lyst til at løse uhensigtsmæssige mønstre, så I sammen kan stå stærkere.
  • vil udvikle jeres parforhold til en stærkere og dybere relation.
  • vil lære at stå sammen og være forbundne på mange niveauer.
  • har indset, at det ikke kan lykkes at finde årsagerne til konflikterne indbyrdes.
  • bare SÅ gerne vil, men bare ikke kan få det til at fungere.

 

Christiane Meulengracht
Specialist i selvværd og ligeværdige relationer

Vores forhold til andre handler om det forhold, vi har til os selv.

Ligeværdige og dybe relationer skabes når vi er stærke på selvværd og på at være os selv tro.

Jeg hjælper kvinder og mænd med at skabe et nærværende, nydelsesfuldt og intimt parforhold, hvor begge føler sig set, hørt og forstået.

Vi føler os ofte alene når lysten til sex forsvinder. Eller når vi oplever utroskab, svigt eller vold. Eller står på kanten af skilsmisse. Eller er ramt af stress. Vi oplever både at blive svigtet og føler dårlig samvittighed. Og skam over ikke at slå til.

Du skal vide, at der er intet galt med dig. Løsningen er aldrig at arbejde mere, at stikke hovedet i busken eller at lave din partner om. Men om selvomsorg, selvkærlighed og at indse, hvor du går alt for meget på kompromis med dig selv.

Jeg guider dig til at finde ind til dig selv. Du lærer også at mestre de 4 trin, der skaber ligeværdige realtioner.

Ring til: 61 700 777
Skriv til: hello@christiane.nu
Kør til: Lille Evaldsvej 4, 3100 Hornbæk

Christiane Meulengracht er forfatterinde til bogen KÆRLIGHED med VILJE og vært på podcasten af samme navn. Specialist i ligeværdige relationer og selvværd. Certificeret Life- og Businesscoach, Sexolog, Stresscoach, Shadow Facilitator, Konfliktmægler og Enneagram Master. Arbejder til daglig som parterapeut og sexolog. Christiane holder foredrag om kærlighed, lyst, stress, skriver artikler og arbejder som terapeut for både par og enkeltpersoner, der ønsker mere lidenskab, passion og dybde i deres liv. Desuden er Christiane livsglad mor og kvinde.

Scroll To Top