gtag('config', 'AW-804813261', );
Mit login  ·   Skriv til: hello@christiane.nu eller ring til: 61 700 777

Manden i dit liv.

Er du blevet manden i dit liv?

I dag er det sådan, at langt de fleste kvindelige klienter jeg har, savner en ”rigtig” mand. En der kan have tillid til, en de kan overgive sig til og stole på, at han er stærk nok, at han kan sætte retningen og rumme og bære hende – også når hun føler sig sårbar og utilregnelig. Det lyder måske så ophøjet, men i virkeligheden kan handle om tilsyneladende små ting. At han  sætter kursen i erotikken og intimiteten. Et stærkere og længere kram. Beslutninger, han tager på vegne af dem begge. At han tager initiativ uden at konsultere hende først. At han er vedholdende i sin kærlighed. Nogle savner ligefrem at han tager hende op ad væggen. At han beviser at hun er hans kvinde. Det paradoksale er, at mange kvinder har selv været med til at ”overtage” maskuliniteten i forholdet. Vi har selv været med til at fremme de bløde mænd, med de vage holdninger og manglende mod.

karrierekvinde

Mange moderne kvinder er blevet manden i sit eget liv. På bekostning af hendes femininitet. Mange kvinderhar indtaget første pladsen i maskulinintet i parforholdet. Og dermed skubbet manden ned på 2. Pladsen.

Er det noget du kan genkende?

Seksuel energi holder dig i live.

Vores seksuelle energi er det, der skaber tiltrækningen mellem mand og kvinde. Det er polariteten. Ligesom minus og plus i magneter. Jo stærkere polaritet i vores parforhold, jo stærkere tiltrækning og erotisk energi. Uden polaritet falder magneterne fra hinanden. Og netop når vi er uden maskulin eller feminin polaritet, er vores seksuelle tiltrækning på et nulpunkt. Det er det, jeg kalder for unisex. Unisex er, når vi er lige meget maskuline og feminine. Naturen har skabt os så vi supplerer hinanden. Derfor er kombinationen af maskulin og feminin eminent.

Vi har brug for forskellighed

Vi indeholder alle og har brug for både maskulin og feminin energi. Man kan sige at energierne er universelle og findes også i vores omgivelser. Det, der er interessant at se på, er hvordan vi helt bevidst kan bruge det maskuline og det feminine i vores hverdag og vores relationer. For de fleste kvinder gælder, at de deres seksuelle energi i kernen er feminin og mænd maskuline. Det kan dog godt forholde sig modsat.

Det er ikke udsædvanligt at vi i vores studier, jobs og i hverdags-logistikken nyder gavn af at kunne mestre både maskulin og feminin energi og egenskaber. Mange nyder faktisk godt af at være unisex i hverdagen på arbejdsmarkedet.

Feminin tiltrækker maskulin. Unisex tiltrækker unisex

En kvinde med høj grad af feminin energi vil tiltrække en mand med høj grad af maskulin energi. Erotisk polaritet erotisk polaritet er når der er høj grad af polarisering, da lysten til sex  – altså tiltrækningen og gnisten opstår af polariteten. Et forhold hvor polariteten er lille vil være et mere praktisk og venskabeligt forhold end stormede lidenskabeligt.

Ofte oplever vi stor polaritet – tiltrækning og gnist og rigelig god sex i starten af et forhold. Når vi er forelskede. Tit oplever vi, at polariteten daler, når hverdagen – eller leverpostejen – sætter ind.

Når vi er unisex i vores intime relationer – med vores partner – falder den seksuelle tiltrækning. Det er når det hele føles som et praktisk arbejdsfællesskab eller måske endda som anpartsselskabet Familie Husholdning ApS.

Vi ved også, at når vi ikke får lov til at være overvejende i vores kerne seksuelle energi maskulin eller feminin, er det langt mere sandsynligt at blive udbrændt, stresset, tabe lysten til sex og livsgløden.

Den gode nyhed er, at vi kan styrke polariteten i vores parforhold ved at give plads til at vi er kvinder og mænd med vores naturlige seksuelle energi. Og det bringer en del fordele med sig.

Er din seksuelle energi feminin eller maskulin?

Hvis du inderst inde længes efter at din partner gør dig blød i knæene, hvis du længes efter en stærk, sensitiv og selvbevidst elsker og inderst inde søger en der kan passe på dig, rumme dig – også når du er svag, indeholder du overvejende feminin seksuel energi i din kerne.

Søger du derimod blødhed, varme og længes efter at din partner åbner sig for dig og elsker med dig med fuld tillid og overgivelse, indeholder du overvejende maskulin seksuel energi i dine kerne.

Det feminine

Betragt det feminine i dig som et stort brusende hav. Dage hvor der er drama, storm, store følelser og dage hvor der er stilhed, blidhed, rummelighed. Det feminine er kærlighed, lys, varme, omsorg, empati og følelser. Det feminine i dig reagerer på dine følelser, på din krops reaktioner frem for det rationelle i hovedet. Det feminine kan omstille sig og gå fra stille til storm på kort tid. Og omvendt. Det feminine findes i naturen, i vand, i lethed, musik og glæde. I moder jord.

Det feminine er moderligt. Feminin energi i os er også sårbarhed, åbenhed, hjælpeløshed, skønhed og impulsivitet.

Det feminine er nærhed og intimitet.

Den feminine kvinde vil være tryg ved at overgive kontrollen til manden. Hun vil føle sig beskyttet og have tillid til at han kan sætte retningen. At han er stærk og vil passe på hende.

Det maskuline 

Det maskuline kan illustreres ved en fast klippe. Kodeordene er styrke, integritet, jordbunden og disciplin. Det maskuline skaber resultater, er i kontrol, planlægger og går efter målet. Det maskuline sætter retningen. Det maskuline kan bære tunge åg og er stærk nok til at beskytte det feminine. Han sætter kursen uden at vakle. Han tager beslutninger uden at vakle.

Værdifuld. Til gavn.

Har du indtaget førstepladsen i maskulinitet i dit parforhold og i dit liv?

Så efterlader du ikke meget plads til, at en mand kan komme til. Du er ikke alene. Vores samfund er sådan indrettet, at det hylder de maskuline værdier. De feminine værdier bliver for mestendels betragtet som andenrangs og svage. Og hvem vil være svag? Ikke mig!

Jeg levede i 40 år som verdensmester i de maskuline værdier. Jeg skubbede de feminine, bløde sider til side. Gemte dem væk. Gik efter succes, målrettethed, disciplin og prestige. Jeg havde lært hjemmefra at jeg ikke skulle lade mig blive sårbar, ja nærmest til grin ved at udstille mine følelser. Troede at jeg blev elsket højere, når jeg ikke var svag, uligevægtig, en dramaqueen, besværlig, hysterisk og følende.

I virkeligheden var jeg ultra følende indeni, men lagde låg på. Låg på min lidenskab, mine tvivl, min sårbarhed og min krop. Jeg valgte ikke at lytte til det brusende hav inden i mig. Det førte ikke kun at jeg blev stresset, også at jeg slet ikke mærkede min krop og min lyst.

Da jeg indeholder en del feminin energi kan jeg også være svag og sårbar. Og i dag, hvor jeg er bevidst om det og ikke længere skoser mig selv for mine feminine sider, er det en befrielse. For jeg ved, at jeg ikke er sårbar i alt. Jeg er også stærk. Og målrettet. Og disciplineret. Jeg er også følsom, omsorgsfuld, tryghedssøgende og blød. Det bedste er, at min kæreste kan få lov til at være maskulin, når jeg tør vise min sårbarhed og være feminin. Uden at det går ud over mit værd og min stolthed. Jeg har lært at eje og ære min feminine sider. And I love it!

Jeg kan også hjælpe dig. Drop stress og få mere kærlighed.

Kærligst,

Christiane

Christiane Meulengracht, coach, parterapeut og foredragsholder

Christiane Meulengracht er uddannet Coach, Enneagram Master, Sexolog og Parterapeut med speciale i kvinder, stress, livsglæde og lyst.

Christiane holder foredrag for virksomheder om stress, skriver artikler og arbejder som terapeut for både par og enkeltpersoner, der ønsker mere lidenskab, passion og dybde i deres liv.

Desuden er Christiane livsglad kæreste, mor og kvinde.

Blogger om moderne parforhold, sex, lyst, skygger og stress på www.christiane.nu
Christiane kan kontaktes på hello@christiane.nu eller telefon 61 700 777.

Billede venligst fra Imagerymajestic/ Freedigitalphots.net

Efterlad en kommentar





This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.