Årsagerne til, at danskerne ikke søger hjælp til deres problemer i parforholdet*:

 

1. Det er vores private problemer – så dem løser vi selv

Måske den mest klassiske indvending mod at gå i parterapi. Og selvfølgelig er det helt afgørende, at I som par tager ansvar for jeres egne problemer.

Problemet er bare, at vi i vores samfund slet ikke har lært, hvordan vi tackler de svære – og nogle gange skamfyldte følelser. I stedet ender vi ofte med – helt ubevidst – at gentage vores forældres måde at håndtere konflikter på. Selvom den måske er direkte skadelig for følelsen af fællesskab og glæde ved hinanden.

Det er derfor, at parterapeutens måske vigtigste opgave er at være med til at skabe bevidsthed om de ofte uhensigtsmæssige mønstre og adfærd, som spænder ben for konfliktløsningen og kærligheden.

 

2. Min mand vil ikke med

Det er fortsat langt overvejende kvinder, som ønsker at gå i parterapi, mens mændene tøver.

På mange måder vil mænd helst klare tingene selv.

Mænd som føler, at de får meget skæld ud af deres kæreste eller ægtefælle, er ofte bange for, at de nu blot skal hen og have mere skæld ud af den ofte kvindelige eller måske feminine mandlige terapeut.

Som parterapeut er jeg en neutral part, der har et oprigtigt ønske om at hjælpe med at løsne op for konflikterne i mellem jer og i øvrigt er underlagt en tavshedspligt.

Jeg ser mig selv som en facilitator, der nogle gange fungerer som en slags oversætter. Det gør, at de mennesker i den hvide sofa over for mig igen begynder at høre hvad den anden siger og føler. Og kan igen møde forståelse og at blive set.

 

ensomhed i parforholdet - parterapi virker

 

3. Det er dyrt og varer for evigt

Ser man amerikanske film, er parterapeuten ofte med på sidelinjen igennem livets store op- og nedture. Bl.a. derfor har mange et billede af parterapeuten som én, man ikke ’kan slippe af med igen’, hvilket selvfølgelig også vil gøre det til en dyr fornøjelse.

Men i virkeligheden er jeg mere en ’kickstarter’, som skaber bevidsthed om noget, I selv skal arbejde videre med som par.

Èn samtale kan være nok. Jeg har oftest par i terapi 3-5 gange – og mange vælger en ”opfølgning” ude i fremtiden. Så det er altså hverken ruinerende eller langstrakt.

En skilsmisse derimod, er både dyr og sætter sine spor resten af livet.

 

4. Der kan komme for meget frem

Jeg oplever, at der kan være en frygt for, at der kan komme for meget frem under terapien.

Det kan fx handle om utroskab, man ikke har fortalt om, eller måske om ting fra tidligere forhold, fra barndommen eller lignende.

Mange kan føle sig skræmte over at blive konfronteret med følelser, de måske har brugt det meste af deres voksne liv på at flygte fra.

Det er rigtigt. Nogle gange kommer der noget gammelt frem, som er ubehageligt. Det giver anledning til at kunne give slip på noget af den tunge følelsesmæssige bagage, de fleste af os har med.

 

Jeg kan kun tage udgangspunkt i det, som I fortæller under samtalen – og er ikke tankelæser.

 

5. Der er ikke tid til det

Manglede tid og det besværlige i at få passet børnene er en klassisk ’undskyldning’.  Selvom problemerne blot vokser sig større og større.

Det er nemt at blive fanget i hverdagens trummerum og rutiner, så det kan se ud som om der ikke er tid at tage ud til jer. Men det er måske netop den form for prioritering, der har skabt at I nu har mistet kontakten til hinanden og ikke er nærværende, lyttende og kærlige i hverdagen.

 

 

kærlighed med vilje - parterapeut christiane meulengracht

 

*Her er danskernes ’undskyldninger’ for at droppe parterapeuten

 

En femtedel af alle danskere mellem 18 og 65 år, som lever i et parforhold, mener, at de har ’markante’ eller ’væsentlige’ problemer i forholdet. Sådan lyder konklusionen i en ny undersøgelse af Psykologisk Institut og TrygFondens Børneforsikringscenter på Aarhus BSS, som samtidig viser, at kun syv procent af de adspurgte i undersøgelsen har valgt at søge professionel hjælp i form af parterapi.

 

Det kommer ikke bag på mig.

For 10-15 år siden så vi en stor ’coaching-bølge’ rulle ind over Danmark, og i dag er det eksempelvis blevet helt normalt at have en sparringspartner, rådgiver eller mentor med på sidelinjen, når det handler om karrieren.

Derimod er dét at gøre brug af en parterapeut noget, vi danskere kun langsomt har taget til os.

Her er den gængse holdning snarere, at problemer i forholdet skal forblive og løses indenfor hjemmets fire vægge.

Men det er ærgeligt, for det løser ikke jeres problemer.

 

1 Comment

  1. […] her om de 5 mest almindelige “undskyldninger” for ikke at søge hjælp til […]

Efterlad en kommentar





This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.