gtag('js', new Date()); gtag('config', 'AW-804813261', );
Mit login  ·   Skriv til: hello@christiane.nu eller ring til: 61 700 777

Hvad ville du være i stand hvis…?

Hvad ville du gøre, hvis du ikke var bange for at begå en fejltagelse, føle dig afvist, blive til grin eller blive alene?

Oprah Winfrey siger: “Hvad jeg ved med sikkerhed, er, at når man fjerner frygten, fremkommer det svar, man har ledt efter. Og når du går det, du frygter, i møde, bør du vide med sikkerhed, at hvis du er villig og åben, kan din inderste kamp frembringe din største styrke.”

Mod og frihed

Mod og frihed

Så hvis du lavede en liste over dine livsområder – hvad ville du være fri til at gøre, hvis du ikke var bange for at begå fejl, blive afvist, blive til grin eller være alene?

Hvordan ville du vise din kærlighed?
Hvordan ville dine dage med dine børn være?
Hvordan ville du tale med din mor, far og søskende?
Hvilken indstilling ville du have de fleste af de ting, du foretager dig hver dag?
Hvordan ville du prioritere?
Hvor fri ville du føle dig i samspil med andre?
Hvor fri ville du føle dig seksuelt?

Jim Carrey har lavet en skøn video, der kort sagt fortæller at det giver mening at leve livet. Han fortæller historien om sin far, der gerne ville have været komiker. Men af fornuftige årsager valgte han at blive bogholder. Da Jim Carrey er 12 år, bliver faderen fyret. Pointen er “You can fail at what you don’t want, so you might as well do what you love”…..

En anden pointe er, at de fleste af de ting vi foretager os hver dag er i frygt. Forklædt som praktiske gøremål.

Han siger: “We can spend our whole lives worrying about ghosts of the past our the pathway to the future.
But all there will ever be, is whats happening here.
And the decisions that we make in this moment, that are based in love or fear.
So many of us choose our path out of fear disguised as practicality.”

Frygt for ikke at være med, være populær, høre til, blive afvist, blive alene, blive til grin eller hvad det måtte være. Nå ja – tænkte jeg første gang jeg hørte det – er det nu sandt?

Hvis jeg tænker på en tilfældig hverdag. Jeg måtte give ham ret. Måske bruger vi ikke ordet frygt helt på samme måde i Danmark. Men ja – jeg holder åbenlys begejstring, og nogle gange begær for min kæreste tilbage i det offentlige rum. For sådan gør man jo ikke.

Der er mange tanker om alt det gode andre har gjort eller noget jeg beundrer, som jeg glemmer at udtrykke. Enten fordi jeg har for travlt (frygt for ikke at nå det hele?) eller fordi jeg måske tænker – jeg er jo bare en fremmed. Hvor vigtig er min mening? Frygten for at være til grin eller for at blive bekræftet i at være ligegyldig.

Der er ting jeg foretager mig eller netop ikke foretager mig, fordi jeg er bange for at fortiden skal gentage sig selv.

Der er mønstre fra min barndom som jeg stadig gentager fordi jeg er bange for ikke at være elsket. Det vi slæber med fra barndommen er iøvrigt tit er er kernen i mange relations-problemer.

Der er mange ting, jeg ikke har sagt til min familie af frygt for konflikt eller at såre. Ting jeg ikke gør af frygt for at blive til grin. Hvad vil folk ikke tænke? Jeg tvinger mine børn til at vaske sig og rense negle af frygt for bakterier og af frygt for at andre skal synes at de er ligner sigøjnerunger, hvis de bare fik lov til selv at bestemme. Jeg elsker dem uanset om de er snavsede eller ej.

Nogle gange arbejder jeg af frygt for ikke at tjene penge eller i frygt for at blive glemt. Når jeg skrive blogs overvejer jeg tit mit ordvalg af frygt for at blive misforstået.

Så – jeg må give ham ret. Det er sandt.

Hvor sandt er det for dig?

Jeg har besluttet at lave det om. Jeg har besluttet at leve mere i tillid til, at tingene kan ske.

Det betyder ikke, at jeg ikke kan skride til handling. Nej – tværtimod. Det betyder ikke at jeg ikke kan ønske og stille krav. Det betyder ikke at jeg ikke kan vælge. Jeg kan netop vælge. Alt. Jeg kan netop ønske. Jeg behøver ikke lade mig styre af lille eller stor frygt. Faktisk betyder det en meget større personlig frihed. Mere kærlighed. For det handler jo om hvorfor jeg gør som jeg gør, ønsker som jeg ønsker og siger det jeg siger. I kærlighed og job, var jeg ved at skrive. Men egentlig behøver jeg kun at skrive i kærlighed. For i min verden er den altafgørende. Kærligheden altså.

Kærlighed er nemlig også tilhørsforhold, accept, respekt, lytten, at blive set og se. At blive hørt og høre andre. Derfor er kærligheden også på din arbejdsplads, i din fritid, blandt dine venner og i det hele taget. Hvordan ville det være at gå på arbejde uden et eller andet form for tilhørsforhold? Uden accept og respekt? Uden at blive set og se andre?

Hvad hvis nu du ikke havde frygt? Aldrig var bange for hvad andre ville sige? Hvor fri ville du være? Hvad kunne du opnå? Hvordan ville du kommunikere med andre?

Tænk nu hvis du hver morgen brugte 10 minutter på at skrive ned eller notere på din telefon hvad du kunne gøre i dag i ultimativ personlig frihed.

Altså hvis du var helt uden frygt?

Se iøvrigt Jim Carreys tale lille video her

Del gerne i kommentarfeltet til glæde for andre!

[Gratis] Få min guide til de tre vigtigste spørgsmål i dit (kærligheds-)liv. Bliv samtidig automatisk tilmeldt nyhedsbrevet.

Kærlig hilsen, 
Christiane 

 Christiane grafisk kjole farve kopiSpeciale i kvinders selvværd, de-stress og lyst. Fra hovedpine til Champagnebrus i kroppen. 

Jeg vil gerne bidrage til at mennesker uden frygt, skam og fordomme kan føle sig frie og godt tilpas i sit kærligheds liv. Et liv, hvor der er mod til at kommunikere og vedkende sig sine ærlige behov og lyster.

 Jeg tror på:

At når vi bliver fyldt op med god energi i vores privatliv, og føler os elsket og støttet, er vi bedst mulig rustet til at modstå stress i vores øvrige livsområder. Jeg hjælper dig til et intenst og rigt kærlighedsliv og stiller dig de spørgsmål, der får dig til at reflektere over, hvordan du bedst kan leve det liv du ønsker.

Christiane Meulengracht er uddannet Sexolog, Coach, Shadow Facilitator og Enneagram Master med speciale i kvinder, de-stress og lyst. Christiane holder foredrag om stress, skriver artikler og arbejder som terapeut for både par og enkeltpersoner, der ønsker mere lidenskab, passion og dybde i deres liv. Desuden er Christiane livsglad mor og kvinde.  

PS: Hurra for Skype og telefon. Spar tid og transport. Jeg holder til i Fredensborg, Nordsjælland. Hvis du er langt væk herfra, kan du få session på Skype eller via telefon.  Se mere om priser og kontakt her

Skriv til mig på: hello@christiane.nu
Ring på tlf. 61 700 777
Adresse: Danstruplund, Danstrupvej 27G, 1. 3480 Fredensborg

Efterlad en kommentar





This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.