gtag('config', 'AW-804813261', );
Mit login  ·   Skriv til: hello@christiane.nu eller ring til: 61 700 777

Hver gang jeg fejler bliver jeg mere lykkelig

Jeg er et meget lykkeligt menneske.

For jeg har ved Gud fejlet mange, mange gange i mit liv.

Jeg har kastet mig ud i ting, jeg ikke vidste nok om.

Jeg har holdt mig tilbage fordi jeg troede at jeg ikke var god nok.

Jeg, en Kvinde.

I dagens Danmark er det god latin at sætte mål. Privat og på jobbet. Vi skal sætte mål på arbejde, vores chefer har mål og laver målsætninger for os, vi skal have målsætninger for vores egen udvikling, for vores børns læring, deres sportsaktiviteter, for vores vægt, sundhed og alt det andet. Nu laver vi heller ikke nytårsfortsætter (som vi alle godt ved ikke virker) – næh, nu skal vi sætte mål for året der kommer. Målsætninger er er blevet et redskab, vi bruger til stort set alt. Det sjove er: når vi flere ting, fordi vi sætter dem som mål? Bliver vi bedre når vi sætter mål? Opfylder vi flere nytårsfortsætter fordi de nu hedder “mål”?

Jeg er livet igennem blevet præget med at der skal sættes mål for dette og hint. Disciplin er Gud. At jeg skulle have en længerevarende uddannelse for at have noget at falde tilbage på. Målsætninger, disciplin, business, forhandling, at være stærk. Kontrol, at holde en tsram facade. Ikke begå (og slet ikke indrømme) fejl. Altsammen noget som hyldes idag i business og karriere. Og med rette. Det skaber jo succes. Hvilken arbejdsplads har ikke salgsmål, KPI’er, talentprogrammer eller personlige opfyldelsesmål? De værdier der værdsættes allermest i forretningslivet og på jobbet er typisk ladet med maskulin essens.

Altsammen noget som også har fyldt i mit liv. Endda i store mængder. Og derfor en stor del af mit værdisæt. Faktisk indtil for ganske nyligt – ikke kun i business – også privat. I høj grad privat. I en sådan grad at jeg undertrykte min krop 100%.

I min unge dage kom det til udtryk  i Anoreksi, som voksen kom det til udtryk ved at jeg absolut ingen kontakt havde med min seksualitet. En seksualitet som jeg – heldigvis – har genfundet ved at anerkende alt det kvindelig og feminine i mig. Ved at glædes over alt det feminine.

Jeg har besluttet at overgive mig til at være den kvinde jeg er med stort K. En kvindelighed som jeg har undertrykt det meste af mit liv. Og som jeg nu må erkende at jeg har savnet.  Jeg har besluttet mig til at mærke min krop, min sensualitet, min seksualitet og ved du hvad? Jeg er blevet lykkeligere af det.

Jeg er måske i virkeligheden ikke et målrettet menneske. Jo ældre jeg bliver jo mindre betyder det at sætte mål og forfølge dem for mig. Det har jeg haft så forbandet meget af i mit liv. Alle de maskuline værdier har præget min barndom, ungdom og karriere indtil nu. Det er ikke så meget det med at sætte målene. Det er mere det nederlag, når ikke jeg når dem. Som regel fordi jeg har sat for mange mål jeg skal nå på een gang. Og fordi jeg kan blive grebet af en stemning, en følelse. Lade mig rive med.

I virkeligheden er jeg fyldt med feminin energi. Vidunderlig, udefinerbar sommerfugleenergi.
Jeg elsker naturen og alt det finurlige og udefinerbare.
Jeg elsker kærlighed og følelser.
Jeg elsker at tegne og særligt male med mange farver. Det ved dem, der kender mig.
Jeg elsker af mærke mine børns kroppe. Jeg er en softie for deres lykke. Også selvom jeg inderst inde godt ved at jeg burde være mere “konsekvent”.
Jeg udstiller gerne min sårbarhed.
Jeg er til berøring og ord frem for billeder når det handler om at blive tændt.
Jeg kan sætte mig ind i følelserne bag en sang, en fortælling eller film. Jeg tuder for et godt ord. Af glæde eller sorg.
Jeg er nem at bevæge, at få sympati fra.
Jeg er helt vildt udisciplineret og jeg giver let op på det jeg ikke tror at jeg er god til.
Jeg er ikke særligt analytisk, så jeg lader mig også gribe af mere eller mindre tåbelige ideer.
Jeg er elendig til at holde masken. Jeg er ikke konkurrencemenneske.

Det keder mig at sætte mål. Og jeg er helt vildt utålmodig.

Jeg har begået mange fejl. Og det bliver jeg ved med.

Det betyder at jeg begår fejl i den verden, der hylder de maskuline værdier. Når jeg lader det feminine og mine følelser styre. Måske forfølger jeg det forkerte. Eller opgivet før jeg var i mål. Taget den forkerte beslutning. Tit til stor indre diskussion mellem “fornuft” og hjerte. Og forsvaren af mine gerninger over for andre.

Jeg ville ønske at jeg også kunne motiveres af at sætte et mål og så få belønningen når jeg er i mål. Faktisk er jeg god til at sætte mål. Eller: jeg er så veltrænet igennem 40 år at jeg ikke har svært ved at sætte mål. Min udfordring er, at på det tidspunkt jeg er nået i mål, synes jeg egentlig ikke at det var den helt store bedrift. Nu skal der bare sættes et nyt mål. Så glæden ved mål-opfyldelsen har aldrig rigtig fyldt noget. Jeg har mange gange glemt at fejre min succes.

Og mange gange i mit liv har jeg følt mig som en fiasko. Fordi jeg ikke kunne leve op til det som jeg troede, omgivelserne forventede af mig. Fordi jeg stiller så afsindigt høje krav til mig selv. Måler mig selv på målene, på disciplinen, på rosen, poulariteten. På alle de mål, jeg har sat på een gang og som det ville være umuligt at nå. Som jeg, pæne pige, har lært. Jeg har følt mig som en fiasko når mit ægteskab ikke kunne holde. Eller når jeg følte at jeg var en dårlig mor eller chef. Eller forretningsmæssigt. Været forvirret fordi mine følelser blandede sig med rationelle argumenter.

Heldigvis har mine følelser, min laden mig riven med og min dybfølte enthusiasme, mit mod (nogle ville sikkert til tider kalde det dumdristighed, men det vælger jeg at ignorere) kastet mig ud i alverdens eventyr. Og dem ville jeg slet, slet ikke have været foruden.

Jeg elsker al den erfaring jeg har fået. På trods af fiaskoer, bristede drømme, set-i-bakspejlet dumheder og åbenlys naivitet. Jeg elsker mit mod. Det mod, der gør at jeg også ved at jeg rejser mig igen. Støver jorden af og kommer videre. Stærkere. Lykkeligere over de indsigter jeg har fået. På trods af de måske heldige beslutninger jeg har taget. Eller på trods af den omvej jeg skulle ud på.

For hver gang jeg overlever en barriere, en frygt, en udfordring, en sorg, et svigt bekræftes jeg i, at jeg kan alt. Og hver gang jeg glæder mig over mit liv inklusiv alle fejl, smerter, dumheder, dovenskab, fjollede valg, tung baggage og alt muligt andet, som jeg kunne vælge at kalde tåbeligheder, bliver lykken endnu større.

“Der findes kun to måder at leve livet på. Den ene er, som om ingenting er et mirakel. Den anden er, som om alting er et mirakel” – Albert Einstein

Brug for hjælp til mere lykke I dit liv?

Lad mig hjælpe dig. 

Skriv til mig på hello@christiane.nu eller book uforpligtende introsamtale her: Ja tak. Jeg vil gerne vide mere om priser og kontakt.

Jeg glæder mig til at høre fra dig.

Eller skriv her hvad du synes om artiklen. Er den skøn? Lærerig? Frygtelig? Ligegyldig? Jeg bliver så glad for at høre fra dig!

Hav en lykkelig dag!

Kærlig hilsen
Christiane

Kvindeigen.dk

Christiane Meulengracht christiane.nu

Christiane Meulengracht er uddannet Sexolog, Parterapeut, Coach og Enneagram Master med speciale i kvinder, stress og lyst. Christiane holder foredrag i virksomheder om stress, skriver artikler og arbejder som terapeut for både par og enkeltpersoner, der ønsker mere lidenskab, passion og dybde i deres liv. Desuden er Christiane livsglad mor, kæreste og kvinde

Blogger om sex, lyst og parforhold på www.christiane.nu

Christiane kan kontaktes på hello@christiane.nu .

Efterlad en kommentar





This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.