I min brevkasse har jeg fået et spørgsmål, som jeg er blevet stillet mange gange.

Måske berører det også dig og jer.

Spørgsmålet som jeg fik, var:

 

Hvordan afviser jeg min partner uden at såre ham (eller hende)?

Hvordan siger jeg nej til sex – selvom jeg elsker ham (eller hende)?

 

(Du kan også skrive til min brevkasse og få svar på alt inden for kærlighed, parforhold og sexliv).

 

 

Grundlæggene kan jeres situation være én af 3:

 

1) Du har almindeligvis og normalt lyst, men lige nu er du optaget af en anden aktivitet eller der er noget andet, der fylder, og derfor er du ikke i stødet (men det kan du blive)

2) Du kan godt mærke din lyst, men din lyst til din partner er lille eller helt væk

3) Du oplever, at din lyst er helt forsvundet. Kontakten til dit underliv er kappet.

 

 

Er situationen 1), er svaret er ret ligetil: 

 

Den allerbedste måde at sige nej til sex på, hvor risikoen for at din partner tager det personligt mindskes, kan være at kigge ham eller hende i øjnene, sørge for kærlig berøring og sige:

”Sikke et dejligt tilbud. Jeg er ikke i stødet lige nu og vil gerne have gjort det jeg er i gang med færdigt, men hvad siger du til at vi elsker (eller hvad I nu bruger af udtryk) senere /i morgen /når vi har været i bad?”

Og du skal selvfølgelig indfri den forventning du nu stiller op.

MEN.

Det kræver naturligvis, at du generelt HAR lyst, men lige nu er du optaget af noget andet.

 

 

Kan du bedre genkende dig selv i scenarie 2) eller 3)?

 

Du føler, at du har mistet lysten – eller at den er for nedadgående, så læs med.

For der ER noget du kan gøre.

Ikke for hans eller hendes skyld – allermest for din egen ❤️

 

 

ensom kvinde

Ikke alle tænder spontant og kan blive liderlige og give sig hen på 5 minutter

Måske gælder det også dig.

 

I min ydmyge erfaring skal mindst 50% af befolkningen bruge tid til at lægge hverdags-gøremål og alt det som trækker i os fra forskellige sider, fra sig og aktivt give plads til at komme ned i kroppen og give sig hen til nydelsen.

 

 

Du har lyst, men bare ikke til ham?

 

Måske er du som mange andre: du er holdt op med at tænde på din kæreste.

 

Måske har han vist sig at være lidt af en vatnisse, eller den personlige hygiene lever ikke helt op til et blowjob.

Eller hun er holdt op med at vise dig opmærksomhed og at hun gider at gøre sig umage og er uengageret (hvilket måske også er i overensstemmelse med sandheden).

 

 

Langt de fleste forhold, hvor den ene har mistet lysten til den anden handler ikke om sex

 

Det handler om kommunikationen mellem jer.

Det handler ofte om de roller, du ubevidst indtager i dit parforhold.

Er du blevet über logistikchefen?

Du er måske blevet hende, der minder din partner om aftaler, fordi han glemmer det?

Er du mere optaget af at være mor?

Er du mere optaget af at leve op til det, du føler at du “bør”?

Har pligterne taget over?

Glemmer I de kærlige handlinger i hverdagen – anerkendelsen – bekræftelsen – taknemmeligheden?

Jo flere af ovenstående du kan sige ja til, jo hurtigere mister du lysten til din partner.

 

 

Du kommer aldrig til at tænde ikke på kommando – eller fordi du dyrker sex af pligt

 

Måske svinger din lyst bare – og lige nu har du hovedet fyldt med noget andet.

Med den rette stimulering kunne du sagtens få lyst.

Det er vigtigt for dig at gøre plads til at din lyst trives – de færreste tænder på kommando.

Hvis du har brugt det at “give sex” for at købe dig tid indtil næste gang, din kæreste gør tilnærmelser, vil du næsten med garanti ende med at mærke en stigende irritation.

Den vil være rettet mod din partner, men i høj grad have noget at gøre med, at du har overskredet dine egne grænser.

 

 

Det er ret almindeligt at den ene har mere lyst end den anden

 

Eller at den ene har mere lyst i nogle situationer eller tidspunkter på dagen og det forholder sig modsat for partneren.

Ligesom at et A- og et B-menneske tit finder sammen.

 

 

https://parterapeut.online/et-parforhold-der-holder/

 

 

I forelskelsen og i starten af forholdet er intimiteten og sexen sjældent det, der er det største problem.

 

Men efter at have fået 3 børn og levet samen i 10 år og der ikke alene er hjemme-logistik der skal passes, men også fuldtidsjobs, sport og venner, havner vi ofte i en hverdag, hvor sexlivet, den legende flirt og intimiteten har ringe kår.

 

Du føler måske blot at du siger nej til en aktivitet fordi du ikke orker, men din partner føler sig med stor sandsynlighed personligt afvist.

Måske ikke til at begynde med, men det vil stige med antallet af afvisninger.

Og emnet sex og sexliv ender med at blive betændt.

Det vil uværgeligt føre til andre udfordringer i parlivet og smitte af på jeres kommunikation som igen vil gøre, at din lyst daler.

En ond cirkel.

 

 

Skal jeg give sex, når jeg ikke har lyst, for ikke at såre min partner?

 

Nej – absolut ikke.

Jeg synes at du skal se på, om du har glemt at nyde dit liv og være i kontakt med din krop. Find ud af, hvad der tænder dig og hvad der af-tænder dig.

Jeg synes at du skal åbne for en dialog om lyst og tænding, om at gøre hverdagen skøn og flirtende og undlade kritik og bebrejdelser men søge at forstå og støtte din partner og sammen skabe et parforhold der gør jer glade.

 

 

Jeg anbefaler, at du genfinder kontakten til din lyst og nydelse for DIN skyld – ikke andres.

 

Ganske enkelt fordi nydelse er en del af at skabe et godt liv for dig selv fyldt med gode minder.

Men din lyst og din krop er din.

Din krop er i stand til at sanse alle mulige former for nydelser (hvoraf den seksuelle nydelse blot er én af mange)

Hele dagen har du mulighed for at nyde gennem én eller flere af dine sanser.

Smage, dufte, kropslig sansning, berøring og føling, at se noget smukt og at lytte til det, der fylder dig med glæde og begejstring.

Jeg under dig at du gør det.

Gå med nydelse.

Det gør dig gladere.

Det giver dig bedre kontakt til din krop og din seksualitet.

 

 

❤️ Hvis du vil vide hvordan du gør, finder du løsningen her:

 

I Kærlighed med Vilje klubbener temaet for juli netop “Skru op for lyst og nydelse – i dit tempo”. 

 

Når du melder dig ind (uden binding, iøvrigt), får du ikke alene adgang til juli temaet, der altså handler om at skrue op for nydelsen og lysten (for din egne skyld – ikke for andres), du får også:

 

  • Opskriften på at være tro mod dig selv og sige fra og til uden dårlig samvittighed
  • Koden til den kærlige og lette kommunikation i hverdagen
  • 10-dages miniforløbet, der på mindre end 10 minutter om dagen forbedrer dit parforhold og jeres fortrolighed.
  • Kærlighed med Vilje metoden, der i 5 trin viser dig hvordan du skaber nøjagtig den forandring, som du har brug for.
  • Guiden til at skabe det kærlighedsliv, som du drømmer om
  • Et fortroligt forum til støtte og sparring
  • LIVE Q&A’s med mig med understøttede undervisning og svar på det, du har brug for i kærlighed, parforhold og sexliv
  • Og meget mere…

 

Læs mere om hvor nemt du skruer op for kærligheden og intimiteten her >>>

 

Krisen i Kærlighed og parforhold? Klubben for dig, som vil have det kærlighedsliv, som du drømmer om

 

I al kærlighed, 

Christiane 

 

Efterlad en kommentar





This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.