);
Skriv til: hello@christiane.nu eller ring til: 61 700 777

I en tid med Unisex

Unisex eller united in sex?

En af årsagerne til at det går galt i parforholdet er, at vi grundlæggende er forskellige.

Men vi tror at vi er ens. For når vi tiltrækkes og forelsker os, er der så meget vi har tilfælles. Interesser, synspunkter, humor og sex er ikke kun sex – det er hed elskov.

Når den ægte kærlighed sætter ind, har vi samme værdier. Så vi tror at vi opfatter tingene ens.

Men det gør vi ikke. Mænd og kvinder ER forskellige. Og hvis vi ikke får talt ordentlig sammen, vil det blive et problem. Vi vil komme til at fjerne os fra hinanden. Hverdagen med børn, madpakker, skolegang, lektier, sport og arbejde bliver et praktisk arbejdsfællesskab. Lidenskaben dør. Det er et faktum for langt over 50% af alle parforhold. Statistikken siger at ca. 50% bliver skilt. Her er der ikke talt parforhold uden ægteskab med eller de par, der bliver sammen, men hvor lidenskaben er væk.

Hvor de bliver sammen ” for børnenes skyld”. Eller i et spinkelt håb om at det bliver bedre. Efter finanskrisen er der tilmed nogen, der bliver sammen af økonomiske årsager. De har simpelthen ikke råd til at blive skilt.

Meget af det, der sker er, at vi mister polariteten i parforholdet. Polaritet er når den ene (typisk manden) får lov til at være overvejende maskulin og den anden (typisk kvinden) overvejende feminin. Istedet bliver vi unisex. Begge to.

Kan ligestilling blive for meget?

Moderne livsstil gør, at vi kvinder bruger afsindigt mange maskuline værdier i vores hverdag. For at jonglere deadlines, målsætninger, planer, karriere, børnenes skemaer og i det hele taget få hele hverdagen til at hænge sammen. Det er jo godt nok. Problemet opstår, når vi ike får dyrket de feminine energier i os. Når vi ikke tør give slip og være i vores hjerte og følelser fordi vi er opdraget til at følelser sådan set er lidt i vejen for vores liv. At det er svagt at udstille os selv i vores følelser.

Vi lever i en tid, der hylder de maskuline værdier som målsætninger, effektivitet, udholdenhed og styrke. Altsammen noget, der var vitalt for urmennesket. Vi glemmer bare at kvinderne i urtiden havde en markant anden rolle. Vores rolle og instinkter var at tage os af børn, familie, drage omsorg, sikre fællesskabet. Det er der stadig brug for. Jeg siger ikke at kvinder skal “tilbage til kødgryderne”. På ingen måde. Men det der sker for kvinder i dag er, at vi tager begge roller. Det skete for mig. Vi skal jo kunne klare os selv. Vi skal ikke alene kunne lave med, være mødre, omsorgsgivende, nærende, attraktive, sexede og lette – næh vi skal også have karriere, vores egen værktøjskasse, selvstændig økonomi og i disse dage er der flere kvinder på de videregående uddannelser end mænd.

Og risikoen ved dette er jo, at manden – sådan sat lidt på spidsen – bliver overflødig. Den maskulinitet han har som pendant til det feminine, bliver mindre værd, fordi vi kvinder selv kan indeholde alt det maskuline.

Der er intet galt med at vi kvinder har en karriere. At vi kan jonglere de maskuline værdier. For det det, vores samfund bygger på. Og det giver os en hel masse. Og kvinder i erhvervslivet bidrager på en helt anden måde end mænd. Til det positive.

Polerne forsvinder

Problemerne opstår, når polariteten forsvinder i parforholdet. Når vi er blevet unisex begge to. Når kvinden mister respekten for manden som Mand (ikke som menneske, men som mand), fordi hun nærmest selv er mere mand. Og når manden føler sig utilstrækkelig. Når han glemmer at følge sin mission, træde i karakter, men følger sin kvinde i stedet.

Pludselig er spændingsfeltet mellem feminin og maskulin væk. Og er det også forsvundet i soveværelset er den helt gal. Så er den tiltrækning, der skal være i polariteten, væk. Og så er det op ad bakke, hvis du vil have et lykkeligt liv.

Læs mere om mænds seksualitet og kvinders ønsker

Hvad er dine oplevelser? Skriv en kommentar! Jeg bliver SÅ glad. Ris, ros, dine synspunkter. Alt er velkomment.

Skriv her nedenfor eller send en mail til hello@christiane.nu.

Kærligst, 
Christiane, sexolog, parterapeut, coach og kvinde

Christiane Meulengracht er uddannet Sexolog, Parterapeut, Coach og Enneagram Master med speciale i kvinder, livsglæde og lyst. Parforhold og stress. Christiane holder foredrag i virksomheder om stress, skriver artikler og arbejder som terapeut for både par og enkeltpersoner, der ønsker mere lidenskab, passion og dybde i deres liv. Desuden er Christiane livsglad kæreste, mor og kvinde.

Blogger om sex, lyst og moderne parforhold på www.christiane.nu
Christiane kan kontaktes på hello@christiane.nu eller telefon 61 700 777.

Hvis du gerne vil læse mere om Christianes rejse i at finde lysten, så læs med her: LYST

Christiane kan kontaktes på hello@christiane.nu  – eller læs mere om kontakt og priser for sessioner her

Læs mere: David Deida: “Den maskuline mand” og “Min elskede”. John Gray: “Kvinder er fra Venus, Mænd er fra Mars”

Efterlad en kommentar





This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.