Eleanor Roosevelt har sagt: “Nobody can make you feel anything without your consent”

 

Det betyder kort sagt, at ansvaret – og ejerskabet –  for vores egne følelser ligger hos os selv.

Det byder, at ingen kan såre dig med mindre du “giver tilladelse”.

Den måde, du vælger at reagere (tanker, følelser, holdning, adfærd) på alt det, der sker i verden omkring dig, er dit valg.

Det lyder måske lidt hårdt. Men lad mig forklare.

 

Jeg skriver med vilje ansvar og ejerskab, fordi vi i min optik ikke kan tale om at det er nogens skyld, når vi taler om relationer. Lad os overlade dét der med skyld til retssystemet.

 

Ingen kan såre dig uden din tilladelse. Christiane Meulengracht, sexolog, parterapeut

 

Lad mig komme med et eksempel.

I en diskussion giver jeg min mand skylden for, at jeg fx er skuffet.

Jeg får udtalt – mere eller mindre direkte – at hans adfærd eller ord skuffer mig og at det er ham, der gør mig skuffet.

Jeg er nu ved at indtage en offerposition, hvor jeg gør ham til den krænkende part. Det er der selvfølgelig mange gode ubevidste årsager til, at vi gør. Offerrollen er traditionelt den, der får mest opmærksomhed, kærlighed og trøst. Offerrollen får tit særlige privilegier. Tænk bare på dine børn. Hvad sker der, når én græder eller kommer til skade?

Jeg er også ved at give ham ansvaret for mit velbefindende.

Og kan jo så passende svælge i, at når jeg ikke lever det liv, som jeg ønsker og mine følelser indeni gør ondt, er det hans skyld.

 

Eksemplet kunne også være med chefen, søsteren, sønnen eller svigermor. You name it.

 

Desværre er det bare som at tisse i bukserne

 

Fordi næste gang jeg oplever en følelse eller en længsel indeni, som jeg ikke kan rumme, vil jeg beskylde, bebrejde, kritisere og dømme. Andre.

Giver det mig tættere relationer? Skaber det mere intimitet med min mand? Gør det mig mere tydelig, autentisk og glad?

NEJ. Det gør det ikke.

 

Hvorfor skal du tage ejerskabet for egne følelser?

 

Fordi det er vejen til at bevidst om, at du vælger dit liv. Det er vejen til den ultimative frihed. Fordi vi kan slippe for at gøre os afhængige af andres adfærd og begivenheder, vi ingen kontrol har over, for at vi kan være selvkærlige og dermed elske ubetinget.

 

Når vi gør os fri fra, at verden skal være på en bestemt måde for at vi føler os mødt og elsket, kan vi åbne vores hjerter.

Fordi vi inderst inde ved, at vi er stærke og at ingen kan såre os.

Vi er nemlig selv i stand til at rumme også de svære følelser. Og vi formår at bede om hjælp. Vi tager ansvar for vores behov og andres, så vi kan afstå fra at projicere.

 

Det skal ikke forstås som at vi bliver hårde og ekskluderende. Men snarere at vi opdager gaven i sårbarhed og den gode intention i andre. Compassion. Empati. Kærlighed.

 

Og at vide, at vi kan tage hånd om de ting i vores liv, som smerter.

 

Ingen kan såre dig. Parterapeut Christiane Meulengracht

 

 

Ingen kan få os til at føle os sårede, vrede, skuffede eller noget andet.

Det gør kun ondt, hvis vi selv har et sår på det.

 

Et sår, der som regel går langt tilbage og som huserer ubevidst i os.

Skygger, der trigger noget i os.

Og fortolkning. Fortolkning om, hvad det, der sker uden for os, siger om os.

Baseret på vores eget filter skabt af erfaringer, oplevelser, holdninger, svigt, tab, barndoms traumer, selvfølelse og selvbillede.

En kompleks cocktail, der har givet os præcis de personlige briller som vi helt unikt ser verden igennem.

Det er igennem bevidstgørelsen af de sår og mønstre fra tidligere tider, at vi kan stille os fri fra, at de skal styre vores liv. De vil altid være der, og det er ok. Men de behøver ikke styre os. 

 

Dine følelser er dine egne

Når vi tager det fulde ansvar og ejerskab for vores liv indser vi også, at vores følelser er vores egne.

Med det mener jeg, at alt det der foregår inde i os, er vores ejerskab. Og det er også vores ansvar, hvad vi gør med det. Men det er ikke så mærkeligt, at vi har tendens til både at tage ansvar for, hvordan andre har det og at give andre ansvar for vores velbefindende.

De fleste af os er vokset op med sætninger álà:

  • ”Pas nu på at du ikke gør ham vred”
  • ”Du skal tage hensyn”
  • ”Du må ikke såre en anden”
  • ”Gør hende ikke ked af det”
  • ”Tænk på hvordan han/hun har det”

 

Alt sammen italesættelser af, hvordan det bliver vores ansvar hvordan de andre har det. Det er i grunden bund-uretfærdigt (ka-tjiiiing: offer). For hvordan pokker skal vi kunne vide, præcis hvad der sårer/fornærmer/støder andre?

Det handler så meget mere om hvad de bærer rundt på, end hvad vi gør.

Ligesom dine følelser og adfærd handler ikke om, hvad der sker i verden uden for dig, men dét der sker inden i dig.

 

Ikke desto mindre sker det her hver dag. At vi giver ejerskabet for vores følelser til andre; “Det er din skyld, at jeg har det sådan”.

Nogle endda så meget at de siger: “Du har ødelagt mit liv. Du har ødelagt vores parforhold”.

 

Første skridt til at tage ejerskab, frihed og ubetinget kærlighed hjem:

 

Start med at opdage, hvornår du har tendens til at lade noget – eller nogen – uden for dig bestemme dit humør og din frihed.

Læg mærke til dine emotioner.

Og formuler for dig selv en sætning:

“Jeg føler mig…………[indsæt din indre oplevelse] når det sker”.

Men ikke: “Du får mig til at blive…….” eller “Det er klart at jeg …., når du……..”

 

Allerkærligst,

Christiane

2 Comments

  1. […] Men hvordan du forholder dig til det – hvordan du tænker om det – afgører din livssituation. Gør du dig til offer? Eller tillader du dig at være i fx. sorgen, velvidende at du kan godt leve i samspil med sorgen? Tager du ejerskab for, at ingen andre end dig kan reelt få dig til at føle noget?  […]

  2. […] eget liv, men forventer at den anden skal gøre os lykkelige. Vi bliver gode til at give “skylden” til den […]

Efterlad en kommentar





This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.