gtag('js', new Date()); gtag('config', 'AW-804813261', );
Skriv til: hello@christiane.nu eller ring til: 61 700 777

Lider du også af “the curse of knowledge”?

En af de store stopklodser for at du kan give dig helt hen i dit parforhold, er det, der på engelsk hedder “the curse of knowledge”. Det betyder kort sagt, at den viden du har, kan blokere for hvad du interesserer dig for, nye indsigter og for at finde nye løsninger på gamle problemer. 

 

Det fortæller jeg lidt om i videoen her:

Med andre ord:

Det er sandsynligt at du efter et stykke tid ser din kæreste i et ret begrænset billede. Ikke at der er noget galt med dig – det er helt normalt. En måde hvorpå vores hjerne kan forholde sig til det velkendte.

 

Men. Desværre betyder det også, at din nysgerrighed og interesse for, hvad der foregår helt inde bag facaden hos din partner, er for nedadgående.

 

Hvad endnu værre er: der er risiko at din hjerne – helt ubevidst, naturligvis – også har et meget stramt og ufleksibelt billede af, hvem du er og hvordan du “skal” være.

 

Det er ikke for at være dig imod. Det er ganske enkelt en mental overlevelsesstrategi alle mennesker har installeret dybt nede i vores nervesystem, der sikrer at du hver dag vågner op til noget velkendt og kan bruge din energi og fokus på at håndtere det uforudsete. Din krybdyrhjerne vurderer alt uforudset som en potentiel livsfare i stil med sabeltigeren, der kryber ind bag på dig.

 

Derfor ligger det dig temmelig naturligt at skabe et fast billede af, hvordan “verden” fungerer – som bliver et spejl af  dit ubevidste sinds billede af, hvem du er (og hvad du kan tillade dig).

 

Det er ærgerligt, for vi udvikler os alle hver dag. Hver dag får du og din kæreste nye erfaringer og oplevelser, der allesammen er med til at påvirke jer. I er ikke de samme som i går – endsige som for 10 eller 17 år siden.

Det fastlåste i dit liv påvirker dit parforhold

 

Alt det, som kan føles fastlåst i parforholdet handler om, hvad der foregår inde i os. Hvilket billede du har af dig selv. Både det, der ligger i din bevidsthed, men i høj grad det, der ligger i den ubevidste del af hukommelse og sind.

Det er lidt kringlet

 

Sådan lidt sort-hvidt kan man sige, at alt hvad vi gør bringer enten mere kærlighed og nærvær ind i vores liv eller det modsatte: skaber afstand.

 

Det er ligesom en sund livsstil. Du ved godt hvad der skal til. Alle danskere ved, at vi helst skal motionere hver dag, få frisk luft, spise groft og magert og undgå alkohol, sukker, for meget mættet fedt og forarbejdede varer.

 

Hvem vil ikke gerne være sund og slank? (jeg vil gerne!) Men alligevel sniger der sig snøfler og cola og rødvin ned i indkøbskurven og løbeturen blev aflyst pga regn.

 

Der sker det samme i parforhold. Vi lever sammen med den vi elsker, men vi kommer alligevel til at sige sårende og hårde ting, at mentalt fjerne os og lukke vores hjerter. Vi bliver nærige med at være kærlige, rummelige og tilgivende.

 

Jeg hører ofte (især kvinder sige) “jeg kan ikke holde mig selv ud – jeg er blevet kold og strid. Men jeg kan ikke stoppe det“.

 

Det er ikke fordi vi er onde eller dumme. Det er fordi der er noget, der kører med os. Det noget, er gamle sår, som vi har oplevet i vores meget tidlige liv. Det kan være svigt, følelsen af ikke at være nok, at være for meget, at skulle fortjene kærligheden eller hvad ved jeg. Listen er lang.

 

Vi har dem alle, disse sår. Nogle af dem bliver til livstemaer. Noget, som rammer os igen og igen. Som hæmmer os i kærligheden. De kan være så svære at få fat på, fordi de netop ligger godt begravet i vores ubevidste sind.

 

Når du lukker af over for din kæreste eller bliver irriteret eller skælder ud fordi du ikke føler dig elsket, kan du regne med, at du er blevet ramt på noget i dig. Noget af det gamle. Det kan godt være, at det lige nu handler om hvem der skulle rydde op eller at I har for lidt sex, men det stikker dybere.

 

Vend bøtten

 

Det der er så smukt er, at det her i virkeligheden er nøglen til lære dig selv og din kæreste endnu bedre at kende.

 

Hver gang du føler dig ramt, er det en åben indbydelse til at blive nysgerrig på, hvad der foregår i dig. På at sætte noget af den viden du  har, på standby og give plads til, at der kunne være en anden del af dig, der nu skal frem. Det kunne være den nysgerrige, den sensuelle, den dansende og løsslupne.

 

Hver gang din kæreste føler sig ramt, er det på samme måde en åben indbydelse til at åbne dig for interessen og nysgerrigheden uden at dømme. Med at give plads til at der er mere i jer end what meets the eye. 

 

Hvad mon du finder?

 

Jeg er vild med det her emne. Det er stort og dybt – og alligevel er det så enkelt og smukt. For når vi dykker ned i det, finder du også ud af, at I passer så smukt sammen – og det at I kommer til at “trigge” hinanden ikke længere skal være et problem, men en kilde til at give plads til at udfolde flere (smukke og spændende) sider af dig selv og din kæreste.

 

Du kan få meget mere at vide om hvad der foregår i dig og hvordan du i højere grad giver plads til nysgerrigheden og udfoldelsen af jer to ved det foredrag som jeg holder den 28. marts i København.

 

Hvor og hvornår:

Torsdag 28. marts 2019 kl. 19-21:30

Kulturstationen Vanløse, Kvansalen (tæt på metro, bus og tog og med gode parkeringsmuligheder).

 

Din investering:

Foredraget på 2,5 timer incl. pause koster 195,- pr. billet + gebyr (det svarer til en biografbillet med stor popcorn og cola, som nok kan fylde et par timer ud, men næppe flytte meget i dit parforhold).

Køb billet her

Læs mere om foredraget her

Foredrag med Christiane Meulengracht

Det, de andre siger:

” Du gav os et super foredrag – og jeg har været på en del selvudvikling. 

Vi fik rigtig meget med hjem og nærværet mellem os er allerede styrket.  Men vi har hjemmearbejde for, og det glæder vi os til”, Karin, 48

 

Det er de ting her, der virkelig har gjort en forskel for os. Jeg har brugt tid på at tænke mere over hvad jeg selv kan gøre i vores parforhold og hvad jeg kan gøre for hende. 

Jeg mærker at den opmærksomhed jeg nu giver får jeg så mange gange tilbage! “, Michael, 32

Tak for et super godt foredrag! Fik virkelig set tingene fra en helt anden side og helt sikkert noget man kan bruge fremover”, Christina, 33:

Tak for en fantastisk, hyggelig, inspirerede og meget berigende aften! Gik hjem med en masse ny viden som jeg virkelig kan bruge til noget”, Anne, 45.

 

Sådan får du mest muligt ud af foredraget:

  • Du får mest ud af foredraget, når du har lyst til at reflektere over din egen adfærd og rolle i parforholdet, og hvad du selv har med i baggagen (kun til egen refleksion).
  • Der vil være små øvelser til refleksion, så medbring gerne en notesbog.
  • Der bliver god tid til spørgsmål.

Har du spørgsmål til mig?

Skriv til hello@christiane.nu – jeg glæder mig til at høre fra dig.

Allerkærligst, 

Christiane

2 Comments

  1. Henrik V Blunck den 7. marts 2019 kl. 4:52

    Jeg håber du optager foredraget. Det kunne sagtens sælges efterfølgende som online seminar. 🙂
    Rigtig god fornøjelse. Du har fat i noget vigtigt, og yderst interessant. Jeg er så enig i at der er forandringspersonale ved at vende bøtten, og se hinanden i nyt lys. Vores forudfattede meninger er ikke altid baseret på viden, men derimod det billede, vi har dannet os af hinanden…

    • Henrik V Blunck den 7. marts 2019 kl. 8:34

      Der skulle stå ‘forandringspotentiale’ ikke ‘forandringspersonale’

      Beklager fejlen. 🙂

Efterlad en kommentar





This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.