gtag('js', new Date()); gtag('config', 'AW-804813261', );
Mit login  ·   Skriv til: hello@christiane.nu eller ring til: 61 700 777

Galante mænd får mere sex

Feminin og maskulin….

Forleden dag var jeg til golf. Jeg stod på driving range og slog bolde. Jeg er ikke særligt god. Faktisk helt nybegynder og det tager mig en krig at blive bedre fordi jeg arbejder meget og er alenemor. Jeg bruger med andre ord rigtig mange maskuline værdier i min hverdag. Og jeg kan klare mig selv. Og er stolt af det.

Denne lørdag var der en af de mandlige spillere som tog en spand bolde med til mig, da han alligevel hentede til sig selv.
Først tænkte jeg at det behøvede han jo slet ikke og jeg tænkte straks at jeg måtte gengælde tjenesten.
Men så tænkte jeg mig om igen. Eller rettere: mærkede efter. Sagde tak med et stort smil og besluttede ikke at gøre gengæld. For det, der skete for mig var egentlig ikke noget jeg oplever hver dag. Desværre.

Jeg følte mig som en kvinde.

Ikke en hjælpeløs kvinde eller dum blondine, men som en attraktiv kvinde.

Jeg kan sagtens hente mine bolde, åbne døre og bildøre, bære mine indkøb, slå et søm i væggen og tage frakken af selv. Men jeg elsker faktisk når en mand gør det for mig. Hvorfor? Fordi det får mig til at føle mig som en kvinde. Jeg synes at manden bliver lidt mere mand af det. Jeg bliver tiltrukket af mænd, der er galante. Jeg får lyst til være i stiletter og cocktailkjoler. Jeg synes at det er romantisk. Kald mig bare gammeldags. Men sådan har jeg det.

Måske er det netop den polaritet mange af os higer efter i hverdagen for at gøre den lidt mere romantisk og lidenskabelig. Blot en lille my mere romantisk og lidenskabelig.
Det jeg ser når jeg kigger rundt er, at kvinder jongelerer maskuline værdier og energier på lige fod med de feminine og mændene gør ligeså. Vi er blevet 50/50. Unisex. Vi har mistet polariteten. Plusset og minusset er blevet opløst.
Lidenskaben forsvinder.

Små ritualer i den romantiske afdeling som blot at åbne en bildør, tage frakken af eller trække stolen ud er for mig små skridt der er med til at gøre mig glad, let og får mig til at føle mig feminin. Og når jeg føler mig feminin slapper jeg mere af, griner mere, flirter mere og får meget mere glæde ud af mit selskab.

Kærlig hilsen
Christiane
 
Christiane Meulengracht er uddannet Sexolog, Parterapeut, Coach og Enneagram Master med speciale i kvinder, livsglæde og lyst. Parforhold og stress. Christiane holder foredrag i virksomheder om stress, skriver artikler og arbejder som terapeut for både par og enkeltpersoner, der ønsker mere lidenskab, passion og dybde i deres liv. Desuden er Christiane livsglad kæreste, mor og kvinde.

Blogger om sex, lyst og moderne parforhold på www.christiane.nu
Christiane kan kontaktes på hello@christiane.nu eller telefon 61 700 777.

Hvis du gerne vil læse mere om Christianes rejse i at finde lysten, så læs med her: LYST

Christiane kan kontaktes på hello@christiane.nu  – eller læs mere om kontakt og priser for sessioner her

 

 

Efterlad en kommentar





This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.