Skriv til: hello@christiane.nu eller ring til: 61 700 777

4 ting, der skaber overskud. Skab en jul der nærer dit parforhold og få overskud

Jul kan være en virkelig svær tid for parforholdet

For mange af os drukner den jul, der ellers skulle handle om kærlighed og nære relationer, i praktiske gøremål og alt for mange arrangementer.

 

Lad mig være den første til at sige at der er intet galt med festlige arrangementer (jeg elsker julepynt og fest). Problemet opstår, når vi kommer til at sige ja til for meget uden at have overvejet, om det nu bringer mere nærvær og glæde ind i vores liv. Eller vi i virkeligheden bliver drænede og trætte.

Og som bekendt er en drænet mor eller far – eller kæreste – sjældent det bedste selskab. Heller ikke for sig selv.

 

Glædelig jul

Mange af os har så travlt med at fylde juleferien med arrangementer og aktiviteter, at vi ikke får den nærværende jul, vi drømmer om.

 

Hver gang vi sætter endnu en aktivitet i kalenderen af ren og skær frygt for at gå glip af noget, ender vi med at gå glip det vigtigste: nærværet.

Dét nærvær som julen handler om.

 

Hvis I i forvejen er fanget i hverdagens trædemølle og føler savnet af nærhed og intimitet, bliver julen ekstra vand på hamsterhjulet.

 

Eller måske står I i en situation, hvor I ved, at I skal tage nogle svære snakke og alvorlige beslutninger i det nye år. Dét lægger ekstra pres på julen.

 

Vi genfinder først glæden – og muligheden for intimitet, når vi prioriterer det, som er allervigtigst for os.

 

kærlighed

 

December er den måned på hele året, hvor vi skal nå mest. Hvor forventningerne er højest og hvor vi at dække alle andres behov.

For nogle resulterer det i, at vi siger ja til fester og arrangementer, vi slet ikke har lyst til.

Når vi går på kompromis med egne behov, dræner det vores energi så meget, at det smitter af på vores børn og partner.

Derfor er julen også dét tidspunkt, som typisk kan være allerhårdest for parforholdet.

 

Vil vi have den jul, vi ønsker os allermest, skal vi altså turde være meget mere egoistiske – både hver især og som familie.

 

Du er ikke ansvarlig for andre voksne menneskers juleglæde. Det er muligt, at der ligger en forventning hos andre om, at I deltager i særlige julearrangementer, men spørgsmålet I skal stille jer selv er, om dette bringer mere nærvær og samhørighed – eller mere træthed og distance – i netop jeres familie.

 

4 gode råd, der skaber mere overskud til familie og parforhold

 

1. Husk altid dine egne behov

Når du skal prioritere mellem de mange aktiviteter og festligheder i julen, så spørg altid dig selv, hvorfor du og din familie skal deltage. Gør du det, fordi det gør dig selv gladere, gør det børnene eller din partners gladere, eller tager I afsted, fordi du antager, at andre har en forventning om, at I deltager? Husk også at få frisk luft. Det klarer hjernen.

 

2. Lav en ‘to don’t’-liste

I stedet for to-do-listerne, som vi er gode til at udfylde i december så lav en liste over alt det, du og din familie ikke ønsker at deltage i. Med en ‘to don’t-liste’ får du og din familie nemlig en rigtig god lejlighed for at tale om egne behov og de fælles prioriteter og forventninger til julen.

 

3. Sig nej – uden at ‘retfærdiggøre’ beslutningen

Beslutter I jer for at fravælge arrangementer og fester så drop tanken om, at du nødvendigvis skal give nogen længere forklaring eller at I skal takke ja bare fordi, der ikke er andet i kalenderen den dag.

Sig bare kærligt “Nej tak. Jeg håber at I får en rigtig dejlig dag”. Hvis du vil være bedre til at sige nej uden dårlig samvittighed, så glæd dig. Om få dage lander der en julegave fra mig til dig i din mailboks. Et minikursus i at sige ja til dig selv og nej til andre i fuld integritet.

 

4. Aftal mobilfri tidsrum

Hos os er det fx. hele den 24. december, der er mobilfri. Indrømmet – det skabte lidt protester – især fra de store børn (én truede med at sidde på potten hele dagen…). Men ærligt talt: vi er samlet denne dag for at være sammen. Ikke for at være på mobilen.

 

 

Allerkærligst,
Christiane

 

https://www.saxo.com/dk/kaerlighed-med-vilje_christiane-meulengracht_haeftet_9788793434318

PS: Står du og mangler en inspirationsgave til dig selv og dit parforhold? Jeg anbefaler dig KÆRLIGHED med VILJE – sådan fornyer du nærværet, lysten og intimiteten . Den fås også som e-bog. 

 

Christiane Meulengracht
Parterapeut, Familieterapeut og Sexolog.

Specialist i selvværd og ligeværdige relationer

Vores forhold til andre handler om det forhold, vi har til os selv.

Ligeværdige og dybe relationer skabes når vi er stærke på selvværd og på at være os selv tro.

Jeg hjælper kvinder og mænd med at skabe et nærværende, nydelsesfuldt og intimt parforhold, hvor begge føler sig set, hørt og forstået.

Vi føler os ofte alene når lysten til sex forsvinder. Eller når vi oplever utroskab, svigt eller vold. Eller står på kanten af skilsmisse. Eller er ramt af stress. Vi oplever både at blive svigtet og føler dårlig samvittighed. Og skam over ikke at slå til.

Du skal vide, at der er intet galt med dig. Løsningen er aldrig at arbejde mere, at stikke hovedet i busken eller at lave din partner om. Men om selvomsorg, selvkærlighed og at indse, hvor du går alt for meget på kompromis med dig selv.

Jeg guider dig til at finde ind til dig selv. Du lærer også at mestre de 4 trin, der skaber ligeværdige realtioner.

Ring til: 61 700 777
Skriv til: hello@christiane.nu
Praksis: Amagertorv 14B, 1160, København K. og Lille Evaldsvej 4, 3100 Hornbæk

Christiane Meulengracht er forfatterinde til bogen KÆRLIGHED med VILJE og værtinde på podcasten af samme navn. Specialist i ligeværdige relationer og selvværd. Certificeret Life- og Businesscoach, Sexolog, Familieterapeut, Stresscoach, Shadow Facilitator, Konfliktmægler og Enneagram Master. Arbejder til daglig som parterapeut og sexolog. Christiane holder foredrag om kærlighed, lyst, stress, skriver artikler og arbejder som terapeut for både par og enkeltpersoner, der ønsker mere lidenskab, passion og dybde i deres liv. Desuden er Christiane livsglad mor og kvinde.

Efterlad en kommentar