gtag('js', new Date()); gtag('config', 'AW-804813261', );
Skriv til: hello@christiane.nu eller ring til: 61 700 777

Det indrømmer jeg. Mit paradoks i kærlighed.

Kærlighed er et paradoks

Jeg har en indrømmelse. Det er egentlig ikke noget jeg er stolt af. Og alligevel er jeg stolt af, at jeg kan give slip. At jeg kan give slip på noget af kontrollen og vise mig selv. Vise min sårbarhed. Være autentisk.

Faktum er, at jeg savner min kæreste når han ikke er hos mig. Nå ja – det kan jo lyde banalt. Men det er det ikke for mig. Det er en indrømmelse. Jeg savner ham og glæder mig til at mærke kærligheden mellem os når vi er hjemme begge to. Både på det fysiske plan med øjenkontakt, berøring og sex. I høj grad også på det intellektuelle plan, der bekræfter vores connection og samhørighed.

Nogle gange tænker jeg at jeg er afhængig af ham.

Dét der har været paradokset i mig, har været at jeg er vokset op med værdier som selvstændighed, uafhængighed, at være stærk (som i: lad ingen se dine svagheder, for så kan de bruges imod dig), vær i kontrol. Hav styr på dit shit (ok – de ord sagde mine forældre ikke, men det mente de). Vær dannet og velopdragen.

Alt sammen fremragende evner når man gerne vil lægge afstand til folk og sætte en maske op. Alle er suveræne egenskaber for at skabe succes i business og måske endda imponere andre. Alle er maskuline energier.

Alt sammen meget langt fra at vise sårbarhed og dermed autencitet. Den ægte mig. Den ægte Christiane. Det sårbare feminine. Det brusende hav. Jeg brugte mange år på at øve mig i og bevise at jeg var stærk, glad, dannet, kontrolleret og selvstændig.

Hvor var Christiane?

Jeg brugte meget energi på at gemme den dramaqueen som også eksisterer inde i mig væk. Alle de følelser der er blevet kastet rundt inden i mig som store bølger. Jeg brugte meget energi på at gemme den lille sårbare og svage Christiane væk. At skamme mig over hende. At overbevise mig selv om at det var ok når mine grænser blev overtrådt.  Jeg undskyldte andre. Jeg var jo den rummelige, den kontrollerede.

Jeg tiede ofte, når jeg burde have talt. Jeg undertrykte mine impulser så jeg ikke kom med følelsesladede udbrud, som jeg jo havde lært var et svaghedstegn. Et tegn på, hvor mit ”ømme punkt” var. Jeg skulle ikke lade mig afsløre.

Samtidig er jeg stor tilhænger at vise min kærlighed og mine følelser. At åbne sig. Åbne mig, åbne dig.

Det er sidstnævnte jeg går videre i livet med.

Jeg er 100% overbevist om at vi skal elske os selv først. At vi skal give os selv kærlighed før vi kan dele ud af den. Jeg er tilhænger af at vi skaber vores egen lykke. At vi ikke kan lægge ansvaret for vores lykke, vores seksualitet, vores roller i parforholdet eller følelsen af at være elsket over på vores partner, børn eller forældre.

Derfor giver det mig også et stik når jeg føler et dybt savn. Når jeg nogle gange føler at han er mit drug. Jeg indrømmer at det er han også nogle gange. For han er min nærmeste ven, min intimeste ven og den, der får mig op når jeg er nede. Han er min sparringspartner. Han er den jeg deler mine drømme og længsler med. Han er den der bekræfter mig hver dag, ligesom jeg bekræfter ham. Han er den der ser den mest sårbare Christiane. Hver dag.

Det smukke i det er, at for hver gang vi er sårbare over for hinanden, er vi lidt tættere. Vi kender hinanden lidt bedre. Hinandens ømme punkter. Vi er lidt mere ”afslørede”.

Jeg har til gengæld også lært, at ligeså sårbar, svag og i vildrede jeg kan være, lige så stærk, selvstændig og handlekraftig kan jeg også være. Både privat og i business. Jeg har lært at favne mange af de modsatrettede egenskaber eller kræfter i mig. Egenskaber som alle sammen giver mig en enorm frihed til at se tingene fra flere sider. En frihed til at finde den egenskab frem i mig i en given situation, der giver bedst mening. Til at finde uanede kræfter frem. En frihed til at være oprigtig rummelig, tilgivende og kærlig. Til at være oprigtig mig.

Elsk dig selv og får mere kærlighed i dit liv

Måden at gøre det er at acceptere vores sårbarheder. At rumme at vi er den vi er. For når du distancerer dig fra dine sårbarheder, bliver du stresset og mister lysten og glæden ved livet.

At vi indeholder alle egenskaber. At vi kan opnå det vi rigtig ønsker. Vi skal bare se det. Lær at elske dig selv. Find ud af hvordan du føler dig allermest elsket. Hvad der gør dig glad. Hvordan du beder om det du gerne vil have. Hvor dine grænser går. Hvad du drømmer om og længes efter. Dét er det, jeg er specialist i. Jeg har mærket det på egen krop og jeg har hjulpet mange andre.

Jeg kan også hjælpe dig. 

Kærligst, Christiane

Specialist i selvværd og kvinders behov og lyst. 

Parterapeut og sexolog i Hornbæk

Terapeut og Coach Christiane Meulengracht har 10 års erfaring i at udvikle og hjælpe andre.

Christiane Meulengracht er uddannet Coach & Sexolog, Shadow Facilitator og er Parterapeut.  Jeg hjælper dig med at få mere kærlighed i dit liv. Mere glæde, passion og lyst. Christiane holder foredrag, skriver artikler og arbejder som terapeut for både par og enkeltpersoner, der føler at de er gået i stå og som ønsker mere kærlighed og dybde i deres liv. Desuden er Christiane livsglad mor, kvinde og kæreste.

Skriver om sex, lyst og parforhold på www.christiane.nu

[Klik her] Få min guide til de tre vigtigste spørgsmål i dit (kærligheds-)liv. Helt Gratis. Bliv samtidig automatisk tilmeldt nyhedsbrevet.

PS: Hurra for Skype og telefon. Spar tid og transport. Jeg holder til i Fredensborg, Nordsjælland. Hvis du er langt væk herfra, kan vi mødes på Skype eller via telefon. Se mere om priser og kontakt her

Ring på tlf. 61 700 777
Skriv til: hello@christiane.nu. 
Adresse: Danstruplund, Danstrupvej 27G, 1. 3480 Fredensborg.

 Jeg glæder mig til at høre fra dig!

Efterlad en kommentar





This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.