Skriv til: hello@christiane.nu eller ring til: 61 700 777

Kender du dine konfliktmønstre?

Vores indre og ydre konflikter følger mønstre

– og gør os nogle gange til monstre…

 

Konflikt i dit liv?

Mange indre dialoger?

Stor indre kritiker?

TILLYKKE!

Alt det du oplever er en åben invitation til at lære dig selv lidt bedre at kende og tage magten over dit liv tilbage.

 

konflikt mønstre

 

 

Lad os starte med at se på vores konfliktmønstre.

 

For før vi ved, hvad der kører med os, kan vi ikke ændre på det. 

 

Jeg ved, at du godt kan gennemskue, at fire ud af de fem nedenstående mønstre ikke bringer os tættere på den nærhed og connection, som de fleste af os længes efter.

 

Men det er ikke nok at vide. Vi må også tage ansvar for vores andel i konflikten og se på, hvad vi bidrager med. Og hvordan vi måske kan noget andet – mere konstruktivt – i spil.

 

Vi kan grundlæggende sige, at der er 5 konfliktmønstre. Du får to af dem her.

 

Assertivt. Det er fx. når:

  • Vi taler fra hjertet – holder os ”hjemme hos os selv”
  • Vi ved, at der ikke er tale om skyld, men søger at få hver parts oplevelse og synspunkt frem
  • Der er således hverken skjult eller direkte kritik eller anklager
  • Vi ikke har brug for at få ret
  • Vi interesserer for hvordan hver i sær har det
  • Vi er ærlige og tydelige
  • Vi afholder os fra at dømme og gøre nogen forkert
  • Vi tager ansvar for vores egen del af konflikten

 

Passivitet. Det er fx når:

  • Vi trækker os
  • Vi tier
  • Vi lader som ingenting
  • Vi ignorer at vi har lyst til at reagere
  • Tænker at ”jeg får fred – du får ret”, men fastholder følelsen af at være krænket indeni
  • Vil gerne undgå at såre eller skuffe andre, fordi det frembringer skyldfølelse
  • Giver ikke udtryk for vores behov

 

 

Passiv-aggressiv adfærd

Denne her er lidt lumsk, fordi den ofte handler om at vi ikke vil vise den aggressive side af os. Vi er passive aggressive enten fordi vi tror, at vi er ”bedre” menneske, når vi ikke er tydeligt aggressive, eller fordi vi er bange for vreden og aggressiviteten. Både den i os selv og den i andre. Så vi tror, at det er bedre at lave det, jeg kalder sive-had:

Det er fx:

  • Bliver fornærmede eller skuffede
  • Undgår direkte konfrontation, men sladrer hellere
  • Moraliserende
  • Tilbageholdelse af kærlighed og opmærksomhed
  • Lader spydigheder sive ud mellem sidebenene
  • Tager ofte offer-rollen
  • Tager ikke ejerskab for eget liv

 

 

De fleste af os bruger flere former for konfliktmøsntre alt efter situation, dagsform og hvem vi kommunikerer med.

Måden vi reagerer på når vi føler modstand, kan også blive til et mønster. Måske er vi passivt aggressive i vores parforhold, men aggressive overfor vores børn, når vi føler os magtesløse eller stressede. Eller har et mønster med projektions-aggressivitet overfor vores søskende, mens vi brænder inde med vreden og frustrationen over for vores forældre for ”ikke at såre dem”.

 

Hvis vi bærer på meget skam, vil vi ofte have uhensigtsmæssige konfliktmønstre.

 

Skal vi lukke damp ud?

Mange af os tror, at det kan være godt at få afløb for vreden og lukke damp ud. Det er det for så vidt også, men det afhænger, hvordan vi gør det.

Forskning har vist, at det er en myte at udtrykke vreden aggressivt eller negativt giver os afløb. Vi holder derimod vreden ved lige ved at hidse os op – eller udleve nogle af de andre vredesmønstre.

Men vrede forsvinder ikke af at blive lukket ud. Tværtimod trænes den.

 

Heldigvis har vi også mulighed for at reagere assertivt.

Det kræver at vi stopper op og tillader os selv at mærke mærker følelsen.

Eller tælle til 10, som det populært hedder. Eller sover på det. Man mener at have fundet ud af, at når vi giver os tid til at udtrykke præcis det vi mener på en assertiv måde, bliver vi mindre aggressive og kan nemmere træde ud af konfliktmønstre.

 

Gør dig nysgerrig på dig selv:

Prøv at observere dig selv og dine konfliktmønstre. I hvilke situationer reagerer du – og hvordan?

Overfor hvem?

Hvad med dig selv – hvordan kommunikerer du med dig selv?

Hvordan kunne du udtrykke dig mere assertivt?

De to sidste konfliktmønstre  – og 12 andre emner – omkring konflikter og hvordan vi vender konflikter til at skabe mere nærhed, går vi i dybden med i online kurset: Vend konflikt til kys – og krise til nærvær. 

 

Allerkærligst, 

Christiane

parterapi, familieterapi, sexologChristiane Meulengracht
Parterapeut, Familieterapeut og Sexolog.

Specialist i selvværd og ligeværdige relationer

Vores forhold til andre handler om det forhold, vi har til os selv.

Ligeværdige og dybe relationer skabes når vi er stærke på selvværd og på at være os selv tro.

Jeg hjælper kvinder og mænd med at skabe et nærværende, nydelsesfuldt og intimt parforhold, hvor begge føler sig set, hørt og forstået.

Vi føler os ofte alene når lysten til sex forsvinder. Eller når vi oplever utroskab, svigt eller vold. Eller står på kanten af skilsmisse. Eller er ramt af stress. Vi oplever både at blive svigtet og føler dårlig samvittighed. Og skam over ikke at slå til.

Du skal vide, at der er intet galt med dig. Løsningen er aldrig at arbejde mere, at stikke hovedet i busken eller at lave din partner om. Men om selvomsorg, selvkærlighed og at indse, hvor du går alt for meget på kompromis med dig selv.

Jeg guider dig til at finde ind til dig selv. Du lærer også at mestre de 4 trin, der skaber ligeværdige realtioner.

Ring til: 61 700 777
Skriv til: hello@christiane.nu
Praksis: Amagertorv 14B, 1160, København K. og Lille Evaldsvej 4, 3100 Hornbæk

Christiane Meulengracht er forfatterinde til bogen KÆRLIGHED med VILJE og værtinde på podcasten af samme navn. Specialist i ligeværdige relationer og selvværd. Certificeret Life- og Businesscoach, Sexolog, Familieterapeut, Stresscoach, Shadow Facilitator, Konfliktmægler og Enneagram Master. Arbejder til daglig som parterapeut og sexolog. Christiane holder foredrag om kærlighed, lyst, stress, skriver artikler og arbejder som terapeut for både par og enkeltpersoner, der ønsker mere lidenskab, passion og dybde i deres liv. Desuden er Christiane livsglad mor og kvinde.

1 Comment

  1. […] Problemet er i for sig ikke når vi ikke tager ansvar. Problemet er, at vi får lyst til at give en anden/noget andet skylden. Ofte ved at indgå i et usundt konfliktmønster. […]

Efterlad en kommentar