gtag('js', new Date()); gtag('config', 'AW-804813261', );
Mit login  ·   Skriv til: hello@christiane.nu eller ring til: 61 700 777

Kom tættere på din kæreste

Kærester

Sådan giver du udtryk for din kærlighed på en måde så det bliver forstået som du ønsker det

Parterapeut Gary Chapman arbejder med en teori om at der findes 5 grundlæggende kærlighedssprog – 5 måder at udtrykke kærlighed på.

Du og jeg og hver eneste af os har ét primært kærlighedssprog . Ét der taler stærkest til os om kærlighed på.

Det ene er ikke bedre end det andet, men hvis du gerne vil have at et menneske virkelig skal føle sig elsket, må du tale vedkommendes primære kærlighedssprog. Ligesom hvis du skal føle dig oprigtigt elsket, er det vigtigt at du bliver talt til i dit kærlighedssprog.

Det gælder alle relationer i dit liv. Din partner, dine børn, din familie, venner, kolleger mv.

Jeg har selv fundet dette redskab helt vildt brugbart i mange aspekter af livet.

Men hvad har det med lyst at gøre, tænker du?

Når du kender dit eget primære kærlighedssprog, er det nemmere for dig at bede din partner om at anerkende og vise kærlighed på den måde. Jo mere elskede vi føler os, jo nemmere er det for os at være os selv og give os hen til lysten.

Hvad er DIT kærlighedssprog?

Længere nede kan du tage en test for at finde dit kærlighedssprog.

Selvom du har et primært sprog, er det en super investering i dine relationer at kende de andre.

Den måde din kæreste, dine børn eller andre relationer viser kærlighed og anerkendelse på. Og det kan styrke jeres relation at du har denne forståelse.

Hver gang I taler hinanden kærlighedssprog, er det en følelsesmæssig gevinst for jer

Det er selvfølgelig ikke noget der skal holdes regnskab med, men regn med at hver gang der bliver talt til et menneske i hans eller hendes kærlighedssprog, skaber det en følelse af at ”her er der én der forstår mig og har omsorg for mig”. På længere sigt vil denne følelse vokse og blive til stærkere bevidsthed om samhørighed.

På samme måde som det at identificere og tale et menneskes kærlighedssprog styrker et forhold til en partner, kan dét at lade være med føre til, at en ven eller familiemedlem føler at du ikke elsker ham eller hende.

Når du ikke udtrykker kærlighed på en måde så det opfattes som kærlighed, vil dine forsøg være spildte. Uanset hvor oprigtige det er ment . Du kender det sikkert godt. Misforståelserne.

Frustrerende. For begge parter.

Forståelsen af hele kærlighedssprog konceptet kan hjælpe dig til at give effektivt udtryk for dine følelser, så de bliver opfattet og tydet på den måde du ønsker.

Hvad er de de fem kærlighedssprog så?

  • Anerkendende ord
  • Tjenester
  • At modtage gaver
  • Tid til hinanden
  • Fysisk berøring

 

Tag testen: De 5 kærlighedssprog (på engelsk)

Kilde: Gary Chapman, ”De fem kærlighedssprog”

Løft dit parforhold til næste niveau. Genfind glæden og intimmiteten

Ring til mig

Jeg glæder mig til at høre fra dig. Ring på telefon 61 700 777 til en uforpligtende snak. Eller skriv til hello@christiane.nu

Skriv til: hello@christiane.nu. 

 

 

Efterlad en kommentar





This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.