Utroskab rammer utroligt mange mennesker

Det anslås, at hver 3. parforhold rammes af utroskab. Dvs. der er lige så mange, der har behov for at komme videre efter utroskab, hvad enten enten de vælger at blive sammen eller ej.

 

Kærlighed med viljeI min bog “Kærlighed med vilje” skriver jeg også mere omkring utroskab. Bogen udkommer til oktober 2016, men bare rolig, jeg skal nok give dig et praj når du kan købe den her – til særlig “jeg læser din blog”-pris 😉 (Bogen er udkommet og her kan du købe den)

 

Gitte

Foran mig i den hvide sofa sidder Gitte. Gittes mand var hende utro for ca. 6 måneder siden. Gitte føler sig forurettet, bedraget og som en “sur, bitter kælling”, fortæller hun.

 

Hun kan ikke få sig selv til at tilgive ham.

 

Du ved – ligesom Gitte godt vidste – at tilgivelse ikke handler om at sætte den anden fri. Det handler om at sætte dig selv fri.

 

Hun synes at tanken om at have sex med ham er klam. Men hun vil heller ikke gå på grund af børnene.

 

Og hun føler slet ikke at hun kan have tillid til ham.

 

Jeg kunne skrive mange ting om både tilgivelse og tillid. Men i dag kommer det til at handle om den sure, bitre kælling, som Gitte kalder sig selv.

Bevidst parforhold - Christiane Meulengracht

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Jeg kan ikke

Det viser sig, at Gittes mor også var en sur, bitter kælling. Og Gitte indrømmer at det slet ikke var dejligt at have en mor, der opførte sig sådan. Og ja – hun kunne godt se nu, at hun gør det samme overfor sine børn.

 

Vi taler om at tage ansvar for sit eget liv. I Gittes optik er det, at hun tager ansvar for sit liv meget egoistisk. Overfor børnene. Gitte tror nemlig, at det at tage ansvar for sit eget liv handler kun om hende. Deri tager hun fejl.

 

Gitte har sat sig lidt i en klemme. For hun er fuld af forargelse og føler sig trådt på – hun føler at hele episoden gør, at hun føler sig ingenting værd. Hun vil have en mand, der elsker hende, så hun kan blive glad.

 

Da hun ankom her, kunne Gitte kunne ikke se, at hendes mand har valgt hende nu. Han har jo valgt elskerinden fra og er nu mere fokuseret på familien – og Gitte. Gitte siger at hun ikke “kan” tilgive. Det kan hun ikke fordi hun ikke vil. Men når vi siger “jeg kan ikke”, fralægger vi os belejligt ansvaret. Og gør os til ofre for alverdens vederstyggeligheder.

 

Martyr

Hun har indtil nu valgt at fastholde sig selv i en offerrolle. Som martyren, der ofrer sit liv for at holde familien. Hun går i sin mors mønster og har fundet en dejlig rolle som offer. En der ikke behøver at tage ansvar for sit liv. Det er desværre også én, der aldrig bliver glad.

 

For hun har ikke alene gjort sig afhængig af mandens gøre og laden, hun har nu også valgt rollen som den sure og bitre. Ikke ligefrem det, der 

 

Når vi træder ud af offerrollen, er vi nødt til at se på, hvilket ansvar vi selv har for den situation vi står i.

 

Vi nødt til at acceptere, at det ikke er synd for os. At det alene er vores eget ansvar at skabe det kærligheds- og familieliv, som er det rigtige for os. Fuldstændig som vores jobsituation eller vores bolig. Ingen kan gøre det for os.

 

Men er vi vokset op i en familie og et miljø, hvor offerrollen har givet en masse opmærksomhed, kan det føles trygt og rart. Hvor den det var mest synd for, fik mest sympati. Eller den der var syg eller træt, fik mest støtte. Når noget går os imod, føler vi at vi kan skyde ansvaret for os og føle os retteligt trådt på og tilegne os sympati fra verden.

 

Men der kommer ingen og redder os.

 

Du kan læse mere om dramaet, vi nogle gange fastholder os selv i her

For at komme videre efter utroskab

For at Gitte skal komme videre, må hun stoppe sin historie om at det er synd for hende. Og tage ansvar for sin andel i situationen, hun står i.

 

Det er her, der bliver svært. Og kræver mod.

 

For pludselig skal vi se på vores egen utilstrækkelighed. På alt det vi selv har en andel i.

 

Verden er ikke sort hvid. Jeg bifalder ikke utroskab. Men for at komme videre, bliver vi nødt til at erkende at vi selv har magten og kraften i vores liv.

 

Vi har en enorm skaberkraft. Og når vi er to i et parforhold, er vi selv ansvarlige for vores andel. Du har kraften til at skabe dit liv. Og til at vælge hvordan du reagerer.

 

Gitte bliver nødt til at se på, hvor i hendes liv og ægteskab, hun var medansvarlig for utroskaben og den dynamik, der er i hendes relation til manden.

 

Hvis du er udsat for utroskab, har du sikkert ikke lyst til at høre dette. Jeg kan til gengæld love dig, at hvis du gør arbejdet med at se tilbage og tage ansvar for din andel, kan du hele sårene. Så kan du give slip.

 

Da Gitte kom til mig, var hun fuld af brok og bebrejdelser. Og havde på én gang lyst til at blive fri for det og på én gang ønskede hun ham langt hen hvor pebret gror. Dét hun kan se nu, er at hendes opførsel gjorde hendes eget liv ulideligt. Hun fastholdt sig selv i en situation, som hun slet ikke ønskede. For hun ville ikke gå for børnenes skyld, men hun ville egentlig heller ikke have noget med ham at gøre.

 

Da det i terapien gik op for hende, hvad hun var ved at lære sine børn om parforhold og kærlighed og da hun indså at hun for nuværende også selv afholdt sig fra igen at mærke kærlighed og intimitet og nærhed, kunne hun pludselig gøre noget ved sin egen situation.

 

Hurra for Gitte.

 

Det mest selvkærlige vi kan gøre

Noget af det mest selvkærlige vi kan gøre er at tage ansvar for vores eget kærlighedsliv og give slip på at gøre os afhængige af andre. At blive bevidst om hvad vi ønsker, mærke efter i vores krop og skabe det for os selv.

 

Når vi tager fuldt ansvar og giver slip på et fastlåst billede af, at det er andre, der skal fylde os med kærlighed bliver vi fri. Og i stand til at fylde os selv med kærlighed i en sådan grad, at vi har rigeligt at dele ud af.

 

Ring til mig

Jeg glæder mig til at høre fra dig. Ring på telefon 61 700 777 til en uforpligtende snak. Eller skriv til hello@christiane.nu

Kærligst, 

Christiane

Efterlad en kommentar





This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.