gtag('config', 'AW-804813261', );
Mit login  ·   Skriv til: hello@christiane.nu eller ring til: 61 700 777

LYST.

Lyst.

Egentlig en forunderlig ting. Dybt forankret i vores fysik, nervesystem, intuition og intellekt. Kilde til stor glæde, oplevelse, fornøjelse og ekstase. Forudsætningen for vores reproduktion. Samtidig er mennesket den eneste skabning, der har problematiseret kødets lyst.

I en sådan grad at selv moderne kvinder, der i øvrigt kan håndtere nærmest alle andre daglige udfordringer, kæmper med lysten. Det gjaldt også mig.

Det perfekte ægteskab

Som så mange andre par havde vi på overfladen et perfekt ægteskab. To kønne børn, gode jobs, villa, vovhund og vennekreds. Men vi havde også en hemmelighed. Sex var der nemlig ikke meget af. Intimiteten var væk. Jeg havde ikke lyst. Jeg orkede det ikke. Jeg trak mig når der var det mindste antræk til nærhed. Jeg syntes at sex var spild af tid. Jeg mærkede ikke lysten. Jeg følte mig meget alene. Og skamfuld.

I mange, mange år havde jeg ikke lyst til sex. Og endnu værre: inderst inde havde jeg heller ikke lyst til at få lyst til sex. Og jeg troede at jeg var den eneste, der havde det sådan. Det skammede jeg mig endnu mere over.

Jeg lod som om jeg gerne ville prøve at være deltagende. Tage mere initiativ. At jeg gerne ville have lyst. Og bevares, det hændte at jeg – efter indtagelse af rigelig god vin – slog mig løs og mente det. Virkelig.

Men som ædrueligheden efter en romantisk aften oprandt, forsvandt også min kækhed og tilnærmelsesvis løssluppenhed. Gamle mønstre og fastgroede kodninger overtog styringen. Jeg kom i kontrol igen. Følte mig tryg i den rolle, jeg har lært at spille så godt. Den pæne, dannede pige, der har styr på tilværelsen.

Problemet var nemlig, at hvis jeg skulle vise min lyst, var jeg overbevist om at skammen ville være endnu større. Det lyder jo paradoksalt. Hvad var det, der var så farligt?

Jo – det skal jeg sige dig: jeg frygtede at blive en løssluppen, vild og vovet vamp, der slap kontrollen. Jeg frygtede lydene, jeg frygtede at blotte mig selv. Jeg frygtede at min krop overtog. Noget, jeg havde alt for lidt erfaring i til at jeg kunne forestille mig at nyde. Det stod for mig som noget af det mest skamfulde jeg kunne forestille mig. Hvad med bagefter? Går man bare fra hverdag til vamp? Og tilbage til hverdag? Tilbage til at være Mor? Måske at jeg bagefter ville føle mig pinlig. Eller billig. Måske frygtede jeg at kunne lide det! Det ville betyde at jeg kunne lide at være pinligt billig og med skamfuld opførsel? Det ville stride i mod alt hvad jeg har lært. Og det ville da være en frygtelig side at vise min mand.

Jeg kan godt selv se ironien i det i dag. Det tragiske i at den person man er aller tættest på også er den man er bange for at vise sit inderste. Den person jeg havde sagt ja til i kirken, gennem tykt og tyndt. Ham, der havde holdt min hånd gennem to barnefødsler.

Sårbarhed – den skinbarlige sandhed

Det bunder i sårbarhed. Sårbarhed for at vise hvem man er. De grimme sider. Dem vi hader ved os selv. Skyggerne. For tænk, hvis han holder op med at elske mig, hvis jeg viser dem.

Det er ikke sådan at jeg aldrig havde haft lyst og mærket min seksualitet. Det havde jeg. Da jeg var ca. 5 år. Min første seksuelle oplevelse, hvor jeg oplevede glæden ved at røre mig selv. Og jeg var endda stolt af det. Det var mine forældre til gengæld ikke. For jeg valgte at vise dem min nyopdagede kilde til glæde ved et middagsselskab de holdt. Jeg ser for mig de måbende gæster og mine utra-flove forældre. Temmelig dårlig timing, kan man vist roligt sige. Jeg kan i dag godt forestille mig mængden af tæer der blev krummet og smilebånd, der blev trukket på efter min lille ”opvisning”.

Det blev mig naturligvis forbudt at røre mig selv på den måde. Skamgjort. Ikke i ond mening. Det handlede bare om hvordan ”man” opfører sig. Det var ikke ”ladylike”. Jeg lærte at lysten var en grim ting, der skulle pakkes væk. Ikke engang i ensomhed på mit eget værelse, i min egen seng og under min egen dyne, var det tilladt.

Således lærte jeg gennem mit liv lærte jeg at opføre mig som en pæn pige. For pæn, skulle det vise sig.

Pæne piger er i kontrol

Jeg lærte at en kvinde der viser sin lyst er billig. At det er skamfyldt. At pæne piger som mig er i kontrol. Styrer vores følelser. Og vores krops længsel. Lægge låg på lysten. Ligesom man holder en prut tilbage.

Som voksen har jeg været hunderæd for at virke billig, jeg var fyldt med skyld og skam over sex og mine lyde, bevægelser og tanken om at give slip. Jeg var formentlig hunderæd for at jeg kunne lide det. Jeg var bange for at miste kontrollen. For jeg vidste ikke hvad der lå på den anden side. Jeg følte mig fyldt med skam når jeg havde lyst til at røre mig selv. Lyst til at lege, udforske og nyde. Selv når jeg var helt alene i min egen lejlighed, i mine egen seng og under min egen dyne.

Det sad så dybt i mig, at jeg slet ikke kunne fortælle dig, hvordan man giver slip. Hvordan man giver sig hen.

Jeg lærte også at når følelserne blev negative som vrede eller frustration, kunne jeg gå op på værelset og blive “god igen”. Jeg lærte, at det at give overvældende udtryk for min følelser i det hele taget var et svaghedstegn. Jeg lærte med andre ord at lægge bånd på mine følelser. Mine krops reaktioner. Mine længsler. At være i kontrol.

Det, der sker når man lægger låg på alle de “uhensigtsmæssige” følelser er,  at man også vender det døve øre til hvad ens krop fortæller en. Det gælder også lyster. Glæde. Nydelse. De dybe, intime, potentielt ustyrlige, vidunderlige, voldsomme, vilde og kaotiske følelser af lyst som vi mennesker er begavet med. Drifter, der er en livsbetingelse. Det, som kan give vores liv den ekstatiske gnist. Den gnist nogle af os savner. Uden at vi behøver være en omvandrende vampe allesammen.

Følelser og det at give udtryk for dem er som en bølge. Eller et pendul. Udsvingene til hver side er lige store. Bliver den ene side begrænset, bliver det umuligt for den anden side at lave store udsving. Så uden de store udbrud af vrede og tårer, kan de store udbrud af glæde og nydelse ikke eksistere.

Undertrykt vrede og sorg sætter sig i underlivet

Al den frustration og vrede vi kan have indeni, men ikke må vise, sætter sig i kroppen.  Det gælder også irritation, skuffelse, de gange vi er blevet såret, følt os svigtet uden at give udtryk for det. Og når man som jeg – og ufatteligt mange andre kvinder i min generation – er überveltrænede i kontrol, i at undertrykke vrede, skuffelse og tårer går det lige i underlivet. Fjerner lysten. Fjerner de store udsving.

Nogle af os dulmer det med andre stimuli. Alkohol, slik, mad, cigaretter, overdreven sport eller Tv-serier.

Jeg ved, at der findes mange kvinder derude, der har det som jeg havde det.

Jeg blev skilt. Flyttede for mig selv. På ingen måde den optimale løsning. Men sådan blev det i mit tilfælde.

Nutiden

Jeg har fundet min lyst. Fundet min kropsfølelse. Tillader mig at blive vred – og vise det. Tillader mig at være vovet, vampet og vild. At slå mig løs og give mig hen. Og alligevel hænder det at jeg også falder tilbage til mine gamle, velkendte mønstre. Så ved jeg at det er tid til at spørge mig selv:

Hvad er det der gør at jeg ikke giver slip?

Hvad er det der gør at jeg ikke slipper de store følelser løs? Vreden, tårene, lysten, den løsslupne latter og glæde?

Hvad er det, der gør det så farligt at være løssluppen?

Hvad afholder mig fra at lade de store bølger af følelser få lov til at slå sig løs ikke kun inde i mig, men også udtrykt?

Mit liv, mit ansvar

Mit vendepunkt kom for alvor da jeg indså at jeg alene er ansvarlig for min egen lykke. For min lyst. Jeg var kommet til et punk i mit liv hvor jeg havde det sådan, at skulle jeg aldrig mere have sex, ville det passe mig godt. Og jeg vidste at så var den helt gal.

I man familie har vi været igennem en tragisk ulykke, der gjorde at de mennesker jeg troede ville passe på mig, ikke var i stand til det. Selvom jeg først kom i kontakt med min seksualitet flere år efter, var denne hændelse med til en langsom opvågning for mit vedkommende. En opvågning til livet. For jeg syntes at det var hårdt at føle mig helt alene. Og det gjorde jeg.

For jeg havde glemt at connecte. Med mig selv og min krop. Og dermed med resten af verden. Jeg gik og trak vejret halvt. Tog det hele alt for alvorligt. At jeg havde glemt flirten, glæden og kærligheden. Jeg vidste det faktisk godt. I gennem lang tid. Men ingen andre bemærkede noget. Ikke engang mine nærmeste.

Guldkorn: træk vejret

Jeg lever et andet liv i dag. Jeg tog sagen i egen hånd. Er forelsket i min kæreste, mine børn og livet.

Jeg valgte at fokusere på noget så basalt som at trække vejret helt ned i maven. At mærke mit underliv.

At tillade at lade andre ind i mit liv. Sådan rigtigt. At vise kærligheden. At være sårbar. At risikere at vise noget af mig selv, som nogen måske ikke kunne lide. At vise at jeg som kvinde ikke kun er stærk, men også meget følsom og sårbar og blød. Og at det er ok. Og før jeg kunne være sårbar overfor andre, blev jeg nødt til selv at acceptere mine sårbare sider. At rent faktisk indrømme overfor mig selv at jeg jo HAVDE lyst. At jeg jo HAVDE fantasier om at være vampet og vild.

Det lyder så banalt let at skrive det. Det var det på ingen måde.

På et mere håndgribeligt plan valgte jeg at anskaffe mig en dyr og virkelig god vibrator for at se om jeg kunne få lysten igen selv. Om jeg kunne mærke min inderste kerne. Om jeg kunne nyde.

Jeg lærte kort sagt mig selv endnu bedre at kende på den anatomiske måde.

Og så åbnede jeg op for at lade mig begære.

Og i takt med at jeg fandt mine egne lystpunkter, kunne jeg bedre åbne op for mit eget begær.

Jeg havde haft for vane at ”være ovre i den anden” under sex. Hvilket gjorde det til en kedelig affære, som jeg dybest set syntes var spild af tid. For jeg var så træt at jeg hellere ville sove.

Jeg øvede mig i, hvad jeg kan lide. Jeg udforskede min krop for at finde mine erogene zoner. Ja bevares,  jeg kendte da nogle af dem, men jeg havde aldrig sådan rørt rigtigt ved mig selv. Over det hele. Jeg masserede mine bryster og fandt ud af at det synes jeg er ultimativ nydelse. Jeg opdagede at jeg ønskede at det var min partner, der gjorde det.

Jeg brugte mine hænder og vibrator til at finde alle mine vidunderlige lystpunkter. At jeg kunne lide at blive stimulerer dér og dér og sørme også dér (uha….).

Jeg havde altid følt mig sårbar ved at udstille hvad jeg kunne lide, når jeg var i en intim situation. Nu vover jeg pelsen og giver udtryk for hvad jeg vil. Fordi nu ved jeg hvad jeg kan lide. Og tænk – oplevelsen er meget bedre.

Nu vælger jeg at blive i min egen krop. At mærke hvordan JEG mærker nydelse. At trække vejret ned i maven – ned i underlivet – og mærke mine egne energier. Kald det bare egoistisk, for jeg fokuserer kun på min nydelse.

Det gode er, at når en kvinde gør det, bliver manden også glad. For hans største ønske er at tilfredsstille sin kvinde. Og når han kan se, at hun holder en fest med sig selv, tænder han og – mellem os sagt – tror at det er hans værk….

8 gode råd, hvis din situation ligner min:

– Erkend, at din lykke og din lyst er dit ansvar. At det er dig selv, der er ansvarlig for hvor meget lyst du vil have i dit liv.

– Invester i en god vibrator, der kan hjælpe dig til at finde netop dine lystpunkter. Der er mange forskellige, som alle har forskellige måder at stimulere. Jeg er glad for en ”rabbit” model.

– Vær nysgerrig på din krops reaktioner. På dine tanker og følelser. Du behøver ikke have en mening om det er godt eller skidt. Blot være nysgerrig.

– Massér dine bryster. Det er ikke alene anbefalelsesværdigt ud fra et cancer synpunkt, det er sundt for brystvævet.- Se på dit underliv i et spejl. Alt for få af os ved, hvordan vi ser ud forneden.

– Fortæl din mand, hvad du døjer med. Han ved det ikke. Han forstår det højst sandsynligt ikke. Men han vil værdsætte at du prøver at arbejde med dig og han vil gerne hjælpe dig (og hvis ikke han vil støtte dig, skal du overveje om du vil være med én, der ikke støtter dig…)

– Hold dig ikke tilbage fra at fortælle din mand, hvor dine lystpunkter sidder. Hvordan han skal røre ved dig. Sæt også grænser. Det er OK.

– Hold en fest med dig selv. Læs mere om det her

– Book en tid hos en sexolog for at få indsigt i dine barrierer. Fx. hos mig. Det er helt uforpligtende at kontakte mig. klik her eller kontakt mig på mail 

Kærlig hilsen

Christiane, i et vidunderligt parforhold i dag og i kontakt med sin krop

Christiane Meulengracht er uddannet Sexolog, Parterapeut, Coach og Enneagram Master med speciale i kvinder, livsglæde og lyst. Parforhold og stress. Christiane holder foredrag i virksomheder om stress, skriver artikler og arbejder som terapeut for både par og enkeltpersoner, der ønsker mere lidenskab, passion og dybde i deres liv. Desuden er Christiane livsglad kæreste, mor og kvinde.

Blogger om sex, lyst og moderne parforhold på www.christiane.nu
Christiane kan kontaktes på hello@christiane.nu eller telefon 61 700 777.

Christiane kan kontaktes på hello@christiane.nu  – eller læs mere om kontakt og priser for sessioner her

 

Efterlad en kommentar





This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.