gtag('config', 'AW-804813261', );
Skip to content
Mit login  ·   Skriv til: hello@christiane.nu eller ring til: 61 700 777

Mand: Får du for lidt? Så er er det muligt at din kvinde keder sig

Mand: oplever du at din kvinde har mistet lysten til sex?

Får du for lidt? Savner du at hun tager initiativet til sex? Er hun uengageret?

Jeg er virkelig ked af at fortælle dig dette, men når din kvinde keder sig under sex, enten faker hun orgasme eller mister lysten. Og virker uengageret.

Og som en bonusinfo kan jeg fortælle at 1/3 af danske kvinder aldrig har haft orgasme eller kan ikke få orgasme, 1/3 kan opnå orgasme alene og 1/3 af danske kvinder kan opnå orgasme med deres partner.

Læser du ikke tanker? Så spørg.

Din udfordring er, at hun ikke altid fortæller dig når hun keder sig, når tankerne vandrer eller har svært ved at komme.

Kvinder vil gerne have variation. Vi vil gerne have nænsomhed, opfindsomhed og føring. Vi vil gerne have hjælp til at give slip, til at give os hen og nyde.

Vi kan som regel godt fortælle dig hvad vi kan lide hvis du spørger. Vores visuelle fantasier er sjældent så udviklede som dine, så når du spørger hvad vi vil have eller hvad vi fantaserer om, kan det være virkeligt svært at svare for os. Det er ikke nødvendigvis fordi vi ikke vil, fantasierne kan bare være svære at finde frem. Det er lidt ligesom når vi spørger hvad du tænker på. Og dit svar er ”ingenting”. Det fatter vi ikke en meter af….

Vi vil gerne begæres

Vi vil gerne overraskes med at du prøver nyt. Det behøver slet ikke være eksorbitant fantasifuldt, vildt og vovet og kinky (kommer selvfølgelig an på damen), men at køre den samme rutine igen og igen bliver simpelthen for kedeligt. Så vil vi faktisk hellere lægge vasketøj sammen eller sove. Eller læse erotiske romaner…..

Vi vil faktisk gerne begæres. Elskes og beundres. Vi vil gerne høre i ord og på skrift hvor højt du elsker os. Hver kvinde er selvfølgelig forskellig. Men hvis du læser med her er det sandsynligt at du synes at der for lidt sex og intimitet i jeres parforhold.

Den barske realitet er, at der foregår så meget oppe i kvinders hoveder hele tiden (derfor vi ikke forstår dét der at tænke på ingenting) og er I en børnefamilie, kan du regne med at din kvinde er 100-meter mester i prioritering og planlægning – i hvertfald i tankerne.

Og her kommer du på arbejde – for din kvinde er noget længere tid om at blive klar til super-sex end du er. Det tager hende ca. 20-30 minutter at komme helt ned i kroppen og slippe alle tankerne fra dagen i dag og om dagen i morgen, dagen i overmorgen og om næste uge….

Det er jo enormt frustrerende. Du har formentlig på et eller andet tidspunkt i jeres forhold fundet ud af at det, du gør,  virker. Måske i starten af jeres forhold. At når du gør sådan og sådan i den rette rækkefølge, så blev hun tilfredsstillet – du fik glæden af at give hende orgasme og så er det din tur til at komme. Problemet er bare, at meget tit var der måske en længere og anden optakt til elskoven end der er tid og overskud til i hverdagen i dag.

Og for kvinden bliver det hurtigt forudsigeligt. Og så keder vi os.

Jeres forhold har udviklet sig siden i mødtes.  Den måde I rører ved hinanden, taler til hinanden, kysser og stort set alt muligt andet er anderledes end i starten, da I var på udforskning i hvem hinanden var.

Kvinders seksualitet

Problemet er, at kvinders seksualitet er af en sådan beskaffenhed, at

1)   Det tager 20 – 30 minutter. Jo længere tid vi er i et forhold og jo mere hverdag, der indtræder, længere tid er vi om at varme op til hed, eksplosiv elskov. Det er ikke fordi vi ikke har lyst til hed, eksplosiv elskov. Det har vi. Det tager os bare længere tid at komme i kog…..

2)   Vi vil rigtig gerne have at du tager styringen. Allerhelst skal du vide hvad vi gerne vil have (ja – vi ved godt at du ikke er Superman, men derfor ville vi ønske at du var det alligevel…). Men det næstbedste er, at du prøver dig frem. Spørger om vi kan lide det, du gør. Fortæller hvad  du gerne vil have og (meget vigtigt!) hvad du får ud af det. Måske ved vi ikke altid hvad vi selv gerne vil have. Måske skal vi opleve det før vi ved at vi kan lide det. Ikke alle har hede erotiske fantasier. Faktisk har de fleste kvinder en del færre frække fantasier end mænd!

3)   Vi keder os hurtigt. Du fandt måske engang ud af hvad der virkede. At når du gør sådan og sådan, så kommer hun og bagefter er det din tur. Det kunne være fx at du først slikkede hende til orgasme, og så elsker I. Først i noget missionæragtigt og efterfølgende tager du hende bagfra, hvor du så kommer ret hurtigt. Det er nærliggende at fortsætte den ”rutine”. Det virker jo! Måske har du en to-tre rutiner, som du ”ved” virker. Den dårlige nyhed er: Nej. Det virkede den dag. Det virker sikkert mange andre dage. Men der skal mere og andet på. Det behøver ikke at være rocket science. Måske skal du hellere kysse hende inderligt og kærtegne hele hendes krop? Måske skal I varme op med legetøj?

4)   Vi vil have romantik….I’m sorry guys. Uanset hvor karrieremindede vi er, uanset hvor mange målsætninger, der fylder vores hverdag, uanset at vi godt selv kan sætte lamper op og uanset hvor mange jeans, sloggi eller jakkesæt vi piger går i. Uanset hvor über kontrol-freakede vi virker, vil vi stadig gerne have blomster, komplimenter, gaver og at du sørger for romantiske overraskelser.  Måske er der inspiration at hente i ”Galante mænd får mere sex”

5)   Nåh ja – husk lige varmen i soveværelset når du gerne vil forføre hende. Personligt elsker jeg at sove for åbent vindue, men når det handler om det intime, er der intet som kulde til at lukke en kvinde ned….

Forvirret? Skriv til mig – så hjælper jeg dig videre!

Skriv gerne en kommentar. Del egne erfaringer eller skriv hvad du synes om artiklen. Jeg bliver glad for at høre din mening!

Kærligst,

Christiane – Kvinde, coach og terapeut

Christiane Meulengracht er uddannet Sexolog, Parterapeut, Coach og Enneagram Master med speciale i kvinder, livsglæde og lyst. Parforhold og stress. Christiane holder foredrag i virksomheder om stress, skriver artikler og arbejder som terapeut for både par og enkeltpersoner, der ønsker mere lidenskab, passion og dybde i deres liv. Desuden er Christiane livsglad kæreste, mor og kvinde.

Blogger om sex, lyst og moderne parforhold på www.christiane.nu
Christiane kan kontaktes på hello@christiane.nu eller telefon 61 700 777.

Hvis du gerne vil læse mere om Christianes rejse i at finde lysten, så læs med her: LYST

Christiane kan kontaktes på hello@christiane.nu  – eller læs mere om kontakt og priser for sessioner her

 

 

 

 

Efterlad en kommentar





This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Scroll To Top