Fem tips til meget bedre sex.

Her er mine fem bedste – og meget realiserbare – tips til bedre sex, som du kan tage i brug allerede i dag.

 

Kys. Mere.

Jeg kan simpelthen ikke understrege kyssets betydning nok, hvis du vil have bedre sex. Og ikke kun lige før sex. Kys af alle karakterer, på alle tider af dagen, i alle situationer gavner dit parforhold. Og er det tid til elskov, er det værd at bruge lidt længere tid på at kysse dybt og inderligt. Også selvom du plejer at kysse meget. Prøv at skrue op for frekvensen og sensualiteten. Så skal du se løjer…..

 

Du skal give dig selv lov til at blive HELT tændt.

Godt og langt forspil er vejen til bedre sex. Endnu en ting, som er vitalt for at begge parters behov for intimitet, nærhed og nydelse opfyldes.

 

Det tager i gennemsnit en kvinde 20-30 minutter at blive 100% våd og opvarmet.

 

Måske er du en af de kvinder der kan blive tændte og føler dig våd lige så hurtigt som din mand kan få rejsning. Men lad dig ikke narre. Det er blot opstemthed der svarer et 1-tal på en skala, der går op til 10…..

 

Kvindens kønsorganer har typisk brug for en del mere kærtegn, slikken, stimulering end mandens for at være oppe at ringe, om man så må sige.  Vores klitoris består af tre svulmelegemer præcis som mandens penis. Dog langtfra så synlige og tilmed længere tid om at svulme op. Mere om det i en senere artikel.

 

Det er vigtigt at der er godt med safter. Giv tid.

 

Derudover har de fleste kvinder ofte meget andet i hovedet end lige sex. Vi skal have tid til mentalt at lægge dagens gøremål fra os, føle os sexede og blive klar til at lade kroppen tage over.

 

Først da – når både kvindes krop og hendes hjerne er tændte – kan hun give sig helt og holdent hen.

 

Det tager lidt tid. Ja. Er det værd at vente på? JA!

 

For begge parter.

 

Rent og lækkert sengetøj.

På engelsk bruger man udtrykket ”crisp” om nyvasket, nystrøget sengetøj. Man kan næsten mærke det, alene i udtrykket. Uhmmm. Særligt vi kvinder sætter pris på en ”lækkerhedsfaktor” under elskov. Så føler vi os mere sexede. Hvis du ikke selv har det sådan, trækker du måske på smilebåndet. Men for os, hvor flere sanser gerne må stimuleres på én gang, er det et must, hvis vi vil opleve bedre sex.

 

Brug ægte bomuld. Satinvævet er ekstra lækkert. Glem alt om syntetisk.

 

Ved du ikke hvordan det føles? Prøv Geismars. Det er blevet mit favorit sengetøj. Hvorfor? Fordi jeg føler mig mere sexet når jeg er pakket ind i noget der føles fantastisk. Og det virker!

 

Varme.

Varme og dæmpet lys i soveværelset. Varme fordi en kvinde, der fryser hurtigt mister lysten. Dæmpet lys simpelthen fordi det er romantisk.

 

Bækkenbundstræning.

Åh nej – ikke det der forslidte halvfjerser udtryk igen!

 

Åh jo – siger jeg. Jeg jubler ligefrem. For ikke alene er bækkenbundstræning eminent god core-træning, du bliver også en bedre elsker, du bliver bedre til at stimulere dig selv (selvantænding, om man vil…) og har du som jeg født børn, er bækkenbundstræning med til at du kan hoppe på trampolin, danse, løbe og nyse uden at bekymre dig om uhensigtsmæssig lækage.

 

I dag findes bækkenbundskugler i alle mulige modeller. Fælles for dem af god kvalitet er, at de er fremstillet af medicinsk silikone, og designet er gennemtænkt til at give bedst mulig effekt. Mærker som Lelo og JeJoue har en koncept, hvor du trapper belastningen op efterhånden som du får trænet.

 

Derudover kan du ”gå” med kuglerne i hverdagen uden andre bemærker det. Du glemmer det også hurtigt selv.

 

Hvordan bruger du det til at blive en bedre elsker og få bedre sex? Når du får styrket din bækkenbund og selv aktivt kan knibe musklerne sammen, kan du også knibe under samleje. Og styre hvor hårdt du kniber. Det stimulerer penis. Vælger du at trække maven ind og stramme op i mavemusklerne samtidig, giver det en ekstra stimulering til penis. He’s gonna love it!

 

Når du selv kniber aktivt sammen (uden for samleje) kan du også bruge det som selv-stimulering. Det eneste det kræver er, at du giver dig selv lov til at nyde det. Så gør kroppen resten…..

 

Brug for hjælp til bedre sex? 

Lad mig hjælpe dig. Skriv til hello@christiane.nu. Læs mere om priser og kontakt her. 

 

Eller skriv her hvad du synes om artiklen. Er den skøn? Lærerig? Frygtelig? Ligegyldig? Jeg bliver så glad for at høre fra dig!

 

Hav en lystfyldt dag!

 

Kærlig hilsen

Christiane

 

Hvis du gerne vil læse mere om Christianes rejse i at finde lysten, så læs med her: LYST

 

Efterlad en kommentar





This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.