Dit og mit behov:

Bag alle frustrationer i parforholdet ligger et uforløst behov

 

 

Når vi får problemer i vores kommunikation og nære relationer, er det ofte, fordi vi kommer til at give udtryk for et følelsesmæssigt behov ved at brokke os og skælde ud i stedet for at give udtryk for hvad vi længes efter og bede om hjælp.

 

Det kunne fx. være kvinder, der har et stort behov for at snakke og derigennem føle sig forbundet med sin kæreste. Så føler hun sig mødt og hørt. Og får også dækket et behov for mærke, hvor kæresten er henne – sådan rent følelsesmæssigt.

 

Problemet er ikke, at den ene part har et stort behov for connection gennem øjenkontakt og dialog, men at hun (det kunne ligeså godt være han) føler at kæresten trækker sig. Lukker sig inde. Ikke kan eller vil tale om følelser. Bliver en knudemand.

 

Det er der jo for så vidt heller ikke noget galt med. Vi har forskellige måder at tackle vores udfordringer. Og ofte er kvinder udstyret med et langt mere udbygget vokabularium når det gælder følelser og sindsmæssige tilstande.

 

Vi har simpelthen lært det gennem vores mødre og søstre og i samspillet med vores veninder. Hvorimod mænd sjældent har lært at udtrykke sig omkring følelser. Det gjorde deres fædre ikke, og som drenge blev ethvert udtryk omkring sorg negligeret med et “Sådan en stor dreng græder da ikke” eller “op igen”.

 

Fra mandens side handler det måske om behov i sex og nærhed, hvor han føler sig negligeret og afvist.

 

Disse indgroede adfærdsmønstre kommer oftest rigtig til udtryk når vi løber ind i problemer.

For så dukker vores gamle, ubevidste overlevelsesmønstre op til overfladen. Vi griber efter det, som er indkodet for længe siden.

 

Spørg dig selv:

  • Hvad er mit behov? 

 

  • Hvordan kommer det til udtryk? 

 

  • Hvad kunne jeg også gøre? 

 

Allerkærligst, 

Christiane

Efterlad en kommentar





This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.