gtag('config', 'AW-804813261', );
Skip to content
Mit login  ·   Skriv til: hello@christiane.nu eller ring til: 61 700 777

Sådan træder du ud af (uønskede) mønstre i parforholdet

Mønstre i parforhold:

Vi har alle ubevidste adfærds- og tankemønstre med i bagagen. Nogle gavner os. Andre kan sabotere os…

 

Det, der kendetegner et mønster er, at det er noget vi gentager – meget ofte som en vane eller pr. automatik.

Det er med andre ord sjældent bevidst, men et ubevidst følelsesmæssigt forsvar som ”bare sker”.

Nogle af de problemstillinger, som bl.a. handler om (uhensigtsmæssige) mønstre kan være:

👉 At trække sig, når det hele bliver svært (uanset hvilken forklaring vi har fr at trække os)

👉 At ville have ret

👉 At ende i de samme skænderier igen og igen (selvom det denne gang startede med noget andet) – uden at få det hverken løst eller at nære den gode kærlighed

👉 At afvise nærhed og intimitet

👉 At have en opfattelse af, at partneren skal opfylde dine behov og længsler på en særlig måde

👉 Reaktioner, som vi har “for vane”

👉 Reaktioner som vi “ikke kan lade være med”

👉 Måden vi kommunikerer på

👉 Frygt for partnerens reaktioner, der afføder at du har en forudsigelig adfærd, fx. at undgå skænderier eller fortie ting, der kan skabe uro

👉 Hverdags rutiner, der gentager sig og i højere grad fjerner intimitet og nærvær end gøder den.

 

Ét scenarie om (uhensigtsmæssige) mønstre i parforholdet:

 

Et mønster kan også være, at den ene presser på og er emsig og kontrollerende og opmærksomhedskrævende, mens den anden er undvigende og uengageret.

Det mønster er kendt for mange, og kan bl.a. bunde i det, der hedder tilknytningsmønstre.

Her er det tale om 4 forskellige slags og uden at jeg i dag skal gå i dybden med teorien, handler det kort sagt om den måde vi blev trøstet på som børn og den måde hvorpå vores forældre har lært os at håndtere følelsesmæssige kriser og svære tider.

I virkeligheden er det, vi alle længes efter, at blive mødt og accepteret, ja elsket for netop den vi er.

Vi længes nok alle sammen at vide, at vi er den vigtigste i en andens liv.

At vi er ok, uanset hvilken side af os selv, vi sætter i spil.

Men.

Når disse længsler ikke føles som om de indfries i vores parforhold (som de fleste af os har en forventning til skal opfylde netop denne længsel) har vi forskellige måder at reagere på.

Det kan bl.a. resultere i, at vi kan have et mønster der ”kræver” nærhed og kontakt. Altså én, der forfølger denne længsel, om end ofte på en måde der er kontra-produktivt.

Hvis partneren samtidig har et undvigende tilknytningsmønster, der ganske enkelt bliver for overvældet, når kontakten bliver for nær og dermed trækker sig, kan balladen opstå.

I bund og grund kan man sige, at alle vores mønstre relaterer sig direkte til den måde, vi i barndommen har lært at håndtere vores følelser.

 

mønstre i parforholdet

 

Sådan opstår vores mønstre

 

Vores personlige mønstre opstår altså dels fordi vi fra vi blev født har tilpasset os – det sker helt instinktivt – for at få den opmærksomhed og kærlighed som et lille barn er dybt afhængig af – og dels ved at se på (og som voksen ubevidst kopiere) den måde vores forældre var kærester på og håndterede, når noget blev svært.

Uanset hvor velmenende vores forældre har været, kan ingen lære andre noget, man ikke selv mestrer.

Fx. kan en mor med lavt selvværd, der aldrig har lært at håndtere det, heller ikke lære sin datter højt selvværd, for hun ved ikke, hvordan man gør.

Langt de fleste af os kopierer helt ubevidst såkaldte coping-strategier primært fra én af vores forældre.

Det kan også være tilfældet fx. i den måde vi viser hengivenhed og kærlighed på – de daglige kys, berøring og måden vi lytter på.

Det gælder måden vi diskuterer på.

Eller den måde vi føler trang til at dæmpe en konflikt – eller gå hovedkulds ind i den.

Eller tonen i hjemmet.

Eller rollerne om hvem der er der for hvem.

 

Et par scenarier mere styret af mønstre

 

Eller fx i en situationen, hvor den ene partner – lad os sige hende – måske føler, at partneren aldrig tager initiativ på den måde, hun nu ønsker det skal tages.

Så hun bliver ekstra passiv i forsøg på at få ham aktiveret, og bliver sur, når han ikke gør det.

Han tør på sin side ikke tage et initiativ, fordi han er bange for hun bliver sur istedet. Hvilket hun så gør.

Det kan også være skænderier – det samme skænderi om det samme på den samme måde med det samme resultat.

Den ene bliver hidsig, vred, den anden føler sig kørt over.

Måske bliver der sagt sårende ‘sandheder’, som fodrer det næste skænderi.

 

Kan de kedelige og kontraproduktive mønstre brydes?

 

Ja – uanset hvilket mønster, der er tale om, kan det brydes.

Det allervigtigste er at være villig til at se, at vi har mønstre.

At vi tør se os selv lidt udefra og tage disse 2 skridt:

At vi tør committe os til at trække pegefingeren til os og vende pilen indad i stedet for udad.

Det her handler ikke om skyld, men om, at vi kan ikke lave om på vores partner, men vi kan se indad og opdage noget om os selv.

Langt de fleste glemmer, at vi selv er ansvarlige for al vore egen adfærd og følelser.

Derfor er næste skridt at erkende vores egen andel i den situation, vi står i.

Alle relationer er et produkt af dét som 2 mennesker ”giver” ind i det. Så vi er altid 50% ansvarlige for, hvor vi er.

Og stille fx. disse spørgsmål:

  • ”Hvad længes jeg efter – og hvordan kommer jeg selv til at sabotere det med min adfærd?
  • ”Hvad er det jeg gør og hvad sker der inde i mig, der trigger dette?”

 

Fortællingen får os til at gå i (en nedadgående) ring

 

Dét, er er svært i alle 3 problemstillinger, er at skille tingene ad: Dét der tit bliver omdrejningspunktet er Fortællingen.

Altså det vi kan se og høre.

Vi taler om hvem der gjorde hvad og sagde hvad og hvis skyld det er.

Men det er blot det, der er mest synligt for os.

Og så længe vi har det som omdrejningspunkt, går vi bare i ring.

Ligesom skænderierne, der ender med at handle om det samme, hvor det bliver forudsigeligt og de løser ingenting – endsige gør nogen af os glade.

 

Dét I skal se på, er Fortolkningen og Følelserne

 

Dér hvor vi virkelig kan gøre noget anderledes, er ved at dykke ned under synlighedsgrænsen til Fortolkningen og Følelserne.

For det er i vores fortolkning af, hvad vi får den og den adfærd eller de givne omstændigheder til at betyde, der påvirker vores følelser – og det er i virkeligheden ud fra de to usynlige kontrolpinde vi agerer, når det hele bliver svært.

Derfor er det arbejde, jeg gør med mine klienter, altid at hjælpe dem til at erkende deres ejerskab for egne tanker, adfærd og følelser (hvilket også giver en enorm kraft, i stedet for at føler os som ofre for andres adfærd) og afdække personlige fortolkninger og følelser.

Jeg tror på, at vi alle har de bedste intentioner, men at vi kan komme til at gøre noget der er virkeligt uhensigtsmæssigt og som modarbejder vores inderste længsel om kærlighed, accept og intimitet, når vi bliver følelsesmæssigt ”ramt”.

Dén afdækning – og hvorfor netop det, partneren gør eller siger, bliver en trigger, er nøglen som gør den enkelte i stand til at handle anderledes og mere kærligt – både overfor dig selv og partneren.

Nu bliver det så meget nemmere at stoppe den onde spiral af automatreaktioner.

 

Kan I også sidde fast i negative mønstre?

Så vil jeg foreslå dig at gøre én – eller alle 3 af disse ting:

  • Skriv til mig og book en 20 minutters telefonsamtale – helt kvit og frit
  • Vær med i Facebook-gruppen Kærlighed med Vilje. Her tager jeg hver uge emner op om dette samtidig med at jeg besvarer brevkasse-spørgsmål (altid så afsenderen forbliver anonym) om alt inden for kærlighed, sexliv og parforhold.
  • Book en session med din partner og få jeres mønstre afklaret. Jeg lover dig – forståelsen for hinanden og accepten af jeres forskellighed bliver så meget nemmere.

 

Allerkærligst, 

Christiane

Efterlad en kommentar





This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Scroll To Top