Betingelsesfri kærlighed. Findes det? (eller er det en myte om kærlighed?)

 

Svaret er: ja. Og nej.  Her er lidt om myter om kærlighed - og hvordan vi alligevel kan føle os elskede.

 

(også selv om du lige nu føler at der kan være ustyrligt langt i mellem at du føler, at du har et varmt, respektfuldt og kærligt parforhold, hvor I er gode til at tale sammen og være intime sammen - samtidig med, at I er hinandens støtter og kan være jer selv).

Når vi er forelskede, er det hele jo nemt.

Vi er begejstrede.

Forblændede.

Men så sætter "hverdagen" ind.

Det hele går fra lyserødt til gråt.

Leverpostejsgråt.

 

Vi spoler lige nogle år frem

Vi oplever at symbiosen går fra at være skøn til, at vi nu lader os påvirke negativt af hinanden.

At romancen er skiftet ud med logistik og behovs-opfyldelse af afkommet.

At vi bliver måske mere fejlfindere end super-supportere.

Måske oplever du, at konflikterne går i hårknude. Og i ring.

Eller at kommunikationen svigter.

At I har glemt hinanden.

Som kærester.

Måske er du mere blevet din kærestes mor eller far.

Sexlysten er blevet til Sahara.

Så er det, at det bliver relevant at blive bevidst.

 

Det er i bevidstheden, at du skal finde koden til at få det (kærligheds)liv, som er det, du vil elske at kigge tilbage på, når du bliver gammel.

 

Når du åbner døren til det, jeg kalder at tage det fulde ejerskab for dit liv (og det kan du kun, når du træner din bevidsthed) bliver du stand til at:

Være helt og holdent i kontakt med dig selv, tro mod dig selv og oplever indre ro.

Du bliver ikke negativt påvirket af andres ord og handlinger, ligesom du ikke går ind i drama, anklager, kritk og fordømmelse.

Du er fri til at være dig.

Bevidst.

Sårbar og stærk.

Og kender dig selv og din partner - og hvad der gør jer glade.

 

 

kærlighedens 5 sprog

Der findes mange metoder vi kan bruge

 

Én af dem er den metode, der hedder de fem kærlighedssprog udviklet af en gut der hedder Gary Chapman.

Du har sikkert hørt om dem.

Du har måske også en idé om hvilket "sprog" du og din partner har. Det har jeg mødt mange, der har. Men de begår 1 fejl: de bruger det forkert (og så, kan jeg afsløre, er metoden værdiløs).

 

Lad os se på nogle myter om kærlighed:

 

Myte #1: Det er min partner, der skal gøre mig lykkelig

 

Nej - det er det ikke. At I kan være lykkelige sammen er vidunderligt og fantastisk og livsberigende. Men det er ikke hans eller hendes job at gøre dig lykkelig.

Af den enkle årsag - at det kan han/hun ikke. Den måde vi lever i denne verden og indgår i parforhold, er betinget af alt den bagage vi hver har med.

Alle de erfaringer og oplevelser, som har sat sig spor i os og formet os.

Glæder og sorger.

Successer og fiaskoer.

Skuffelser og vrede.

Varme, kærlighed og nærhed.

Tillid og svigt.

Og så videre.

Din partner kan gøre alt for at gøre dig glad, men ingen (INGEN) har det nøjagtige navigationskort over hvordan vi har det eller hvad vi har brug for - udover os selv (og hvis du nu tænker: "jeg ved ikke hvad jeg vil" - så kan jeg berolige dig med, at du kan lære det).

 

Myte #2: Han burde vide hvad jeg kan lide

 

Nej - det gør ingen andre end du. Selvom vi har været sammen længe, er det også sandsynligt, at det er længe siden, vi har haft en dyb snak om hvad der foregår inde i os - sådan inderst inde.

Vi har jo udviklet os siden vi mødtes.

Vi udvikler os hver dag. Ingen kan læse tanker.

Dine behov er dine behov og det er dit ansvar at få givet udtryk for dem.

 

Myte #3: Vi finder selv løsningen på vores problemer

Det gør I måske. Men er I som de fleste, kommer I nemt til at skrue endnu mere op for den adfærd, som i allerede har (og som bragte jer hertil).

Måske kommer I også til at skælde ud, bebrejde eller trække jer ind i jer selv når I oplever at blive følelsesmæssigt "ramt".

Selvom dét I har allermest brug for er omsorg, bekræftelse, et kram eller noget andet, der opfylder det ønske om kærlighed, intimitet og nærhed som vi alle har. 

Fortsæt bare som I plejer. Hvis I er superglade for dér hvor I er.

Men hvis I ikke er, så er det på tide med at blive mere bevidste om, hvad der sker og hvad I kan justere eller forandre.

 

 

Disse 5 ting sker, når du lærer og mestrer kærlighedssprogene

 

 1. Du føler dig værdifuld - hver dag

 

Du ved, hvad der er vigtigt for dig og for din kæreste.

Det betyder, at I nemt kan vise hinanden at I sætter pris på jer to sammen.

Det gør, at du  - og din kæreste - føler jer elskede, værdifulde og værdsatte.

 

kærlighed og parforhold

2. Du ved, at din partner gør sit bedste - og han/hun ved, at du gør

 

Du har sluppet din længsel efter at søge accept og anerkendelse hos andre og færdig med at dømme dem, når du har følt, at du ikke fik hvad du (troede du) havde brug for.

Fordi du forstår nu, hvordan din partner viser sin kærlighed.

Du forstår også hvordan du gør.

Og alene dét udrydder kilden til mange misforståelser, konflikter og følelsen af svigt.

3. I fjerner en stor kilde til misforståelser

 

Når I forstår, kilden til mange konflikter, dårlig stemning eller føle jer svigtet, kan I nu i stedet trække på smilebåndet.

Der vil være situationer, som før accelererede, som aldrig mere vil gøre det.

Situationer, hvor du før følte dig overset, ensom eller svigtet kommer ikke til at ske igen.

Det giver lettelse. Ro. Kærlighed og intimitet.

 

4. Du er i kontakt med din krop og din lyst

 

Fordi du ved, at når du fylder dig selv med overskud, mærker du din krop og din lyst bedre. Og du kan i høj grad selv skrue op og ned.

 

5. Du ved, at nej er et kærligt svar

 

Du kan sige nej tak uden at det bliver taget ilde op. Fordi I begge ved, at det ikke er personligt imod den anden, men et personligt behov for sig selv.

Det bliver nemt når du er tryg ved at give udtryk for dine seksuelle og fysiske behov. Og sige nej tak. Fordi I begge ved, at der ikke ligger skyld og bebrejdelse i et nej.

 

kærlighedens sprog

 

Har du spørgsmål, som jeg ikke har besvaret her?

Skriv til mig på hello@christiane.nu. Jeg bliver så glad for at høre fra dig.

 

Allerkærligst, 

Christiane ❤️

Efterlad en kommentar





This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.