gtag('config', 'AW-804813261', );
Mit login  ·   Skriv til: hello@christiane.nu eller ring til: 61 700 777

Når kærlighed er svært. 5 tips fra mig til dig

Kærlighed er et valg. Nogle gange et svært valg. Gør det nemmere.

Når vi synes at det er svært at være i parforhold, ser vi tit kun det negative. Vi kan gå i en selvbestaltet ring af dårligdom og negative ting. Vi fastholder os selv i at være ofre for omstændighederne. Som selvsagt ikke er optimale. Ofte skylder vi skylden på den anden for vores egen misere.

Jeg tænker nogle gange på hønen og ægget. For når vi oplever distance, negativitet, stilhed, kedsomhed og måske endda ensomhed i vores parforhold og netop kun ser det – hvor kommer det så fra? Er det hele svært og dermed negativt eller bliver det svært netop fordi vi kun ser det negative?valentinsdag chokolade cupcake hjerte valentines

Hvad hvis vi så det positive?

Før du forlader mig fordi fordi du tænker at jeg nu kommer til at lyde som en lalleglad naivist, der absolut kun se den rosenrøde romantiske drøm, så bliv lige hos mig.

Jeg ser kærligheden som et valg. Jeg taler her om kærlighed – ikke forelskelse. Jeg overbevist om at naturen sikrer os forelskelsen som led i artens overlevelse. Men det er en helt anden historie.

Jeg taler om kærlighed. Den, der afløser forelskelsens rus. Den, der gør at vi ser vores partner i et mere realistisk lys. Kærlighed er det vi vælger, når vi vælger at blive i en relation efter forelskelsen. Når vi aktivt vælger hinanden til på trods af de fejl og mangler vi selv har og som vi ser i vores partner. Nogle af os tog det valg for længe siden. Andre mere nyligt.

Min branche er kærlighed

I min praksis oplever jeg dagligt mennesker, der kæmper med kærligheden. Enten som par eller alene. Fælles for de fleste er, at de ikke altid tror på kærligheden. De tvivler. Derfor havner de hos mig. De fleste er ikke klar over, at kærlighed er et valg. Et valg vi kan tage hver dag. Men det er ikke “gratis”. Det kræver noget. Det kræver nemlig at vi gør noget andet end vi plejer. Ellers havner vi samme sted. Som med Warren Buffets ord: “What got you here, won’t get you there”. Med andre ord: Hvis vi vil ændre noget i vores liv, skal vi aktivt ændre noget. Det sker ikke af sig selv. Det gælder også kærligheden, samhørigheden, connection, sex, intimitet, nærhed, tosomhed og alle de andre vidunderlige dejlige gevinster vi hver i sær får ud af kærligheden og af at føle os elskede.

Kærlighed er nemt

Du kan hver dag vælge dit liv, din partner og dig selv til. Du kan også lade være. Følger du sidstnævnte, vælger du fra. Det er dit valg. Hver dag. Det gælder uanset hvor du er i livet. Hvad vil du helst? Mit bud er, at du gerne vil kærligheden. Hurra!

Faktisk er det nemt. For vi er skabt til at elske hinanden. Både fysisk, med begær, drifter og safter og det hele, og så sandelig også mentalt. Vi er flokdyr. Mennesket er skabt til at leve i samspil med andre (nej, du behøver ikke leve op og ned af andre hele dagen for at være i samspil med andre).

Hemmeligheden ved at kunne det – leve sammen med andre og elske andre – er at værdsætte det, vi hver i sær bidrager med. Forelskelsen, der gør blind handler også om det. Vi ser primært alt det lækre og alt det ucharmerende får et eller andet skær af lyserødt, der gør at vi alligevel forelsker os. Uanset om det er godt for os eller ej…

Når du vælger ham du vågner ved siden af hver morgen til, vil du opleve at kærligheden, samhørigheden, dybden og begæret blomstrer. Igen.

5 tips til kærlighed

Du skal bruge 1 redskab: dig selv.

Her er 5 ting, du kan gøre når du vælger kærligheden til:

1. Lav en taknemmelighedsliste. Minimum 5 ting hver dag. Skriv hvad du er taknemmelig over i dit parforhold og ved din partner. Brug en notesbog eller din telefon.

2. Lyt. Når du taler, gentager du bare hvad du allerede ved. Når du lytter lærer du noget nyt. Din partner er ikke den samme som dengang I mødte hinanden. Vi udvikler os. Hver dag. Men desværre har vi tendens til at putte os selv og hinanden ned i nogle roller, der følger os i årtier. Når du lytter, forsøger du at rumme udviklingen.

3. Fjern “aldrig” og “altid” fra dit ordforråd. Det er rollerne igen, der er på spil. Noget af det mest effektive vi kan bruge når vi skal distancere os fra hinanden er fordømmelse. Så bliver det “dig mod mig” og ikke “vi”.

4. Se den anden side af sagen. Alle situationer har flere sandheder. Vi er tilbage ved lytning og forståelse. Måske ser sandheden anderledes ud fra den anden side? Måske kunne det opfattes anderledes end du ser det? Brug din indbyggede empati. Giv din partner en chance.

5. Bed om hjælp. Mange af os brokker os over alt det vi ikke “får” i vores parforhold. Kærlighed har intet med et regnskab over hvad vi får og hvad vi giver at gøre. Hvis du har brug for støtte, hjælp, tid, et knus eller at han lytter, så bed om det. Han er sandsynligvis ikke klar over det. Hvis du vil gøre jer begge en tjeneste, så tilføj HVORFOR det du beder om, betyder noget for dig. Jeg kunne fx sige: Jeg er helt vildt træt. Jeg vil blive glad for om du vil lave mad eller kan vi hente noget udefra, så jeg har bare lidt energi tilbage i aften?

Ovenstående er noget af det, der hjælper par i krise godt på vej. Et andet skridt er at se på vores egne mønstre og hvordan vi kan fjerne selvsabotage, negative spiraler og uhensigtsmæssige mønstre.

Du kan også få alt den kærlighed i verden som du ønsker dig. Det er nemt!

Når du opdager at den ting, der afgør om du er lykkelig og de-stressed er en helt anden ting end du tror, får du travlt med at leve livet. 

JA TAK – jeg vil gerne høre nærmere om at gøre parforhold nemt. Jeg skriver uforpligtende til Christiane.

Parterapeut og Coach Christiane. Speciale i de-stress og kærlighedforhold. Christiane har mere end 10 års erfaring i hjælpe andre med at udvikle sig.

Parterapeut og Coach Christiane. Speciale i de-stress og kærlighedforhold. Christiane har mere end 10 års erfaring i hjælpe andre med at udvikle sig.

Kærlig hilsen 
Christiane Meulengracht

 Speciale i selvværd, de-stress og kærlighedsforhold. 

Jeg tror på, at vi er hele mennesker. At når vi bliver fyldt op på energi i vores privatliv, når vi føler os elsket og støttet fremfor drænet er det rigtig svært at gå ned med stress på arbejde. For stress i ét fundamentalt område af vores liv vil påvirke hele vores liv. 

Jeg er certificeret coach, sexolog og Shadow Facilitaor og arbejder som parterapeut der hjælper kvinder, mænd og par til at få  bedre samhørighed, bedre kommunikation, mere elskov (ikke kun sex) og mindre stress. Til at få mere nydelse, glæde, latter og glød ind i dit liv.

Derudover tilbyder jeg foredrag og workshops med fokus på personlig udvikling og at leve det (kærligheds-)liv vi drømmer om.

Christiane Meulengracht er uddannet Sexolog, Parterapeut, Coach og Enneagram Master med speciale i kvinders selværd, stress og lyst. Christiane holder foredrag om stress, skriver artikler og arbejder som terapeut for både par og enkeltpersoner, der ønsker mere lidenskab, passion og dybde i deres liv. Desuden er Christiane livsglad mor og kvinde.  

PS: Hurra for Skype og telefon. Spar tid og transport. Jeg holder til i Fredensborg, Nordsjælland. Hvis du er langt væk herfra, kan du få session på Skype eller via telefon. 

Se mere om priser og kontakt her

Skriv til mig på: hello@christiane.nu
Ring på tlf. 61 700 777
Adresse: Danstruplund, Danstrupvej 27G, 1. 3480 Fredensborg

 

Efterlad en kommentar





This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.