gtag('js', new Date()); gtag('config', 'AW-804813261', );
Mit login  ·   Skriv til: hello@christiane.nu eller ring til: 61 700 777

Når lysten til sex er fordampet – manglende lyst er almindeligt

Manglende lyst er ét af de største problemer i parforhold i dag

Dette er et uddrag af min bog “Kærlighed med Vilje”

 

Manglende sexlyst er forbundet med dyb smerte

 

Både mænd og kvinder kan opleve manglende lyst i kortere eller længere periode, og mange gange kan det hænge sammen med stress, livskriser, store livsændrende begivenheder, medicinering eller hormoner. Overgangsalderen påvirker tit kvinders lyst. Vi kan også have vekslende lyst fra dag til dag eller uge til uge.

 

Det skal ikke problematiseres. Ingen tilstand varer for evigt.

 

At vores sexlyst svinger, er i og for sig et sundhedstegn. For det betyder, at vi tilpasser os omstændighederne, men mange par oplever også, at én mister lysten i længere tid. Hvor lysten – eller mangel på samme – bliver et omdrejningspunkt for konflikter og problemer. Det er ikke bare en fase. Det er alvor.

 

Uanset årsagen og varigheden af manglende lyst, er det vigtigt at anerkende, at der intet galt med dig eller jer.

Betragt det som et symptom på, at der måske er noget andet i livet, der halter.

ensomhed og manglende lyst

 

Manglende sexlyst er forbundet med dyb smerte, og det er ofte en smerte, der hænger sammen med frygten for fiasko.

Det kan være meget smertefuldt og frygtindgydende at gå ind i et intimt rum med sin kæreste med risiko for at falde igennem. Igen. Fiasko. Igen. Ikke slå til. Skuffe. Igen og igen.

 

Manglende sexlyst rammer mindst halvdelen af os. Du er altså ikke alene. Det gælder både mænd og kvinder, og løsningen er altid at se på den bagvedliggende årsag.

 

Naturlig lyst og nydelse

I min verden er manglende lyst et symptom, ikke “sygdommen” i sig selv. Desværre kan det, at den ene part mister lysten, give anledning til mange andre frustrationer og oplevelsen af forkerthed. Forkerthed hos begge parter. Mens den ene har dårlig samvittighed over ikke at kunne “levere”, føler den anden sig forsømt eller som et sex-monster.

 

Vi skal ikke have en forventning om, at den seksuelle aktivitet og entusiasme, som vi oplevede som nyforelskede, vil vare ved altid. Vi kan ikke forvente, at vi hele livet skal have et libido, der gør, at vi har behov for at svinge os i sexgynger og kaste os frådende over hinanden konstant.

Vores behov og seksualitet ændrer sig med tiden, alderen og livsfaser, ligesom lidenskaben og den måde, vi udtrykker den på, forandrer sig.

 

Manglende sexlyst er desværre tit ledsaget af ensomhed, mindreværd og afsavn. For tro ikke, at en kvinde, der gang på gang afviser sin mands små tilnærmelser, ikke savner intimitet.

 

Det gælder også mænd, der oplever at lysten eller præstationen svigter. Det er skamfuldt, og han kan risikere at begynde at tvivle på sin egen værdi. Desuden er særligt mænds manglende lyst fortsat tabubelagt.

Sexolog Christiane Meulengracht - om at finde gnisten og den manglende lyst

 

Når vi bliver konfronteret med følelsen af forkerthed eller ikke at slå til – også når det gælder skam omkring liderlighed og sex – aktiveres vores skygger, og vi vil tit overkompensere.

 

Hver gang jeg følte at jeg ikke slog til fordi jeg afviste en tilnærmelse, hver gang jeg lod som om jeg sov, fordi jeg ikke havde lyst til sex, og hver gang jeg følte mig som en fiasko i mit ægteskab overkompenserede jeg ved at arbejde endnu mere for udadtil at se endnu mere succesfuld ud. Jeg gav den fuld gas på det udadvendte og perfekte. For at dække over min skam. Det gav mig følelsen af at være i kontrol. En falsk sikkerhed for, at jeg var ok.

 

Kvinders manglende lyst

Jeg hører det fra mine klienter, og jeg kan genkende det fra min egen utroligt lange periode uden lyst.

 

Hun kan blive bange for hans forventninger. Så hellere undvære kysset i nakken, kærtegnet, at holde i hånden eller andre små opmærksomheder og bekræftelser på kærlighed. Jeg har mødt kvinder, der fandt på undskyldninger for ikke at gå ud og spise sammen med deres mænd af frygt for, hvad de mon forventede bagefter.

 

De fleste kvinder i vores vestlige kultur har sat liderligheden i skyggen. Det passer ligesom ikke til vore pæne, professionelle og overkontrollerede persona.

 

Den manglende lyst på den længere bane kan have mange specifikke årsager, og i min erfaring hænger den tit sammen med, at kvinder i dag føler sig stressede og savner nærhed, støtte og følelsen af samhørighed. Det hænger igen sammen med det aktivitetsniveau vi lægger for dagen og det vi fylder vores liv med, som ikke er erotik og intimitet.

 

Stress

Mange kvinder i dag går rundt og er stressede helt ind på celleniveau, fordi de har ignoreret deres krops signaler i lang tid. Vi har så meget, der kan distrahere os fra at mærke os selv. Der er så meget, vi føler, at vi skal nå eller leve op til. Vi dækker over lavt selvværd med handlinger, der viser ydre succes.

Stress og lyst. Hvordan prioriter du kærligheden

Noget af det helt grundlæggende, som vi søger i nære relationer, er at blive set og hørt. At føle os elskede.  Netop derfor kan samvær med andre mennesker føre til lavere stressniveauer, men det kan også føre til det modsatte, nemlig øget stress.

 

Når vi gennem længere tid føler, at det at blive set, hørt og rørt er en by i Rusland, opstår der en indre kamp for selvopretholdelse. Vi søger den kærlighed, vi har haft brug for, lige siden vi blev født. Vi lader os ubevidst styre af skyggen for at opnå anerkendelse.

 

Vi kæmper for det, som vi bedst vi har lært gennem kærlighedskoden fra vores opvækst. Ofte bliver det en ond cirkel.

Vi arbejder endnu mere.

Vi forbruger mere.

Vi dyrker endnu mere sport.

Vi kræver mere af os selv og andre.

Måske drikker vi mere.

Eller spiser mere.

Vi måler vores personlige succeser på, hvor populære vores børn er, hvor godt vi holder os eller hvor mange oplevelser vi kan prale af.

Alt imens vi glemmer at lytte. Til os selv og til vores kæreste.

 

Det paradoksale er, at den hemmelige opskrift på at føle dig set, hørt og elsket er, at du lytter til dig selv. At du anerkender dig selv. Accepterer dig selv. Accepterer dine følelser og impulser. Slutter fred med dine skygger og finder din indre balance.

 

Når du gør det, får du adgang til at modtage kærlighed fra andre. Du får adgang til at være sårbar, stærk, autentisk og helt i ro med dig. Du får adgang til alle dine skyggesider og alt det fantastiske potentiale, der findes her.

 

Kom med på kursus i selv-kærlighed – læs mere her >>>>

 

Det svære ved manglende sexlyst er tage skridtet til at gøre noget andet. Vores underbevidste ego vil så gerne fastholde os i gamle velkendte og trygge vaner og selvbilleder, men du kan tage skridtet i dag. Gøre dig bevidst. Erkende, hvad der ikke fungerer.

Hvad i dit sexliv fungerer ikke?

 

Jeg har været der selv. I mange, mange år. Det blev til årtier. Men det er muligt at genfinde lysten og mærke liderlighedens livsenergi, uden at det gør ondt. Vi kan mane de gamle skygger, vi bærer med os, i jorden.

Vi kan ændre kærlighedskoden, så vi virkelig kan se, høre og mærke os selv og være i stand til at tage imod alt det vidunderlige, som livet og kærligheden kan byde os. Det er svært alene. Jeg kom heller ikke her til alene.

 

Mænds manglende lyst

At komme ud af manglende sexlyst handler for mænd om præcis det samme. Om at tage ansvar for sexlysten. Om at se realiteterne i øjnene. Din manglende sexlyst er et symptom på, at du skal have lavet et check-up af dit liv.

 

Man(d) kan i øvrigt sagtens have lyst, men opleve, at lemmet ikke er helt enigt, og så taler vi tit om manglende præstation. Det er lidt ærgerligt, for der kan ligge et pres i netop ordet ”præstation”. Om at man som mand altid skal kunne præstere seksuelt. Om at pikken altid skal være stiv, hård og klar. For langt de fleste er der kortere eller længere perioder i livet, hvor lyst og/eller præstation udebliver.

 

Det allervigtigste er at erkende, at det er, som det er. Jo mere pres vi lægger på os selv, desto værre bliver det.

Du kan overveje:

  • Hvor i livet skal du præstere ekstraordinært meget?
  • Hvor i livet føler du, at du ikke slår til?
  • Hvor i livet føler du dig skamfuld og ubrugelig?
  • Det er disse områder, du skal kigge på. Eventuelt sammen med en terapeut eller en læge.

Når vi ikke slår til

Det kan være meget ensomt at føle, at vi ikke slår til. Det gælder både seksuelt og på andre måder. Det bliver ensomt, fordi det er forbundet med skam.

 

I takt med at sex bliver mere og mere frigjort, mere ekstremt og mere ude i det åbne, er det som om vores egen utilstrækkelighed bliver sat i perspektiv. På den ufede måde. Når vi dagligt bombarderes med seksuelt ladede billeder, artikler, videoer, film og tv-serier, bliver vi også konstant mindet om det.

 

Du er ikke alene

Det er også ensomt, fordi vi måske tror, at vi er de eneste, der har det sådan.

Det var sådan, jeg havde det.

Jeg troede bestemt, at det var mig, den var gal med, at jeg var en freak. Jeg havde det i en lang periode sådan, at hvis jeg aldrig mere skulle have sex, var det helt fint med mig.

 

Derfor blev det også sværere og sværere at håndtere, jo mere jeg via medierne blev bekræftet i, at jeg var unormal, og det gjorde det endnu sværere, at jeg opdagede, at jeg slet ikke havde lyst til at få lyst. Skam med skam på. Jeg følte, at de krav, der blev stillet til seksualitet, sex og samvær, var så langt væk fra, hvad jeg kunne levere.

Jeg kunne ikke se det dengang, men i dag ved jeg, at jeg var hunderæd for hvad der ville ske, hvis jeg gav mig hen. Hvad hvis jeg kunne lide det? Hvem ville jeg blive? Så var jo ikke længere den dannede, pæne pige.

 

Når sex bliver kedeligt

Nogle mister lysten af den enkle årsag, at sexen er blevet kedelig. Det er nemt at nedprioritere noget, der er kedeligt. Især hvis det samtidig føles pligtmæssigt.

 

Sex bliver kedeligt, når det bliver forudsigeligt. Når vi har fundet en rutine og nu kører på syvende år med det samme.

Hvis du keder dig, så må du bringe det på banen og tage ansvar for, at du er med til at skabe kvaliteten af sexen.

Vi kan starte med at fokusere på den intimitet, der fodrer lysten og kærligheden.

 

Vil du have lysten igen? 

Ring til mig

Jeg glæder mig til at høre fra dig. Ring på telefon 61 700 777 til en helt uforpligtende snak.

Eller skriv til hello@christiane.nu

Kærligst, 

Christiane

sexolog christiane meulengracht
Christiane er specialist i bevidste kærlighedsforhold og kvinders lyst – eller mangel på samme.

Specialist i bevidste kærlighedsforhold og kvinders lyst. Stress-coach, sexolog, parterapeut, skygge-coach og foredragsholder.

Jeg tror på:
  • Gaven i selvkærlighed
  • At kærligheden kan vælges til.
  • At intimiteten og sexlysten kan komme tilbage
  • At når vi tager ansvar for vores eget kærlighedsliv og slipper både offerrollen og kontrollen, sker der mirakler.
  • Når vi bliver fyldt med god energi i vores privatliv, og føler os elsket og støttet, er vi bedst muligt rustet til at modstå stress i vores øvrige livsområder.
  • Når vi lever uden frygt, skam og fordomme, kan vi føle os frie til at elske og leve et liv med mod til at kommunikere og vedkende os vores ærlige behov og lyster.

Jeg hjælper dig til et intenst og rigt kærlighedsliv og stiller dig de spørgsmål, der får dig til at reflektere over hvordan du bedst kan leve det liv du ønsker.

Christiane Meulengracht har speciale i det bevidste kærlighedsforhold og stress. Uddannet Life- og Businesscoach, Stresscoach, Certificeret Sexolog, Shadow Facilitator, Life- og Businesscoach, Stresscoach og Enneagram Master. Arbejder til daglig som parterapeut og personlig terapeut. Christiane holder foredrag om kærligheden, kvinders lyst, stress, skriver artikler og arbejder som terapeut for både par og enkeltpersoner, der ønsker mere lidenskab, passion og dybde i deres liv. Desuden er Christiane livsglad mor og kvinde.  

Ring på: tlf. 61 700 777

Skriv til: hello@christiane.nu. 

Praksis: Lille Evaldsvej 4, 3100 Hornbæk.  

online kursus i kærlighed, kommunikation og nærvær

Lyt når du vil hvor du vil

Mini e-kursus til dig. 

Få klar kommunikation, nærvær og lyst igen.

Lyt når du vil hvor du vil

 

 

Efterlad en kommentar





This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.