gtag('config', 'AW-804813261', );
Mit login  ·   Skriv til: hello@christiane.nu eller ring til: 61 700 777

Om Christiane Meulengracht

 

Her er mit liv:

Jeg er også Mor, Kæreste, Kvinde og Samtalepartner. Jeg elsker naturen, sublime smagsoplevelser og at grine sammen.

 

Relevant Uddannelse:

2019: Kursus i de dybereliggende parforholdsdynamikker "Derfor forelsker du dig aldrig i den forkerte" v. Jytte Vikkelsøe

2018: Efteruddannelse i Neuroaffektiv psykoterapi for voksne v. Maranne Bentzen og Susan Hart

2017: Uddannet Familieterapeut v. EFT instituttet

2015: Stress-coach v. Bjarne Toftegaard. - Certificeret i forebygning af stress, afstresning og læring af nye kompetencer indenfor stress håndtering.

2015: Mentor på Shadow Facilitator uddannelsen v. Pernille Melsted

2014: Certificeret Sexolog og Terapeut v. Joan Ørting - En psykoterapeutisk uddannelse med speciale i seksualitet

2014 - 2015: Certificeret Shadow Facilitator v. Pernille Melsted

Ved at arbejde med vores skyggesider får vi større personlig handlefrihed og større bevidsthed i vores liv. Det handler om at skabe balance i livet, så vi bliver fri til at leve det liv vi selv ønsker. Gennem skyggearbejde kan vi se hvad der forhindrer os i at nå vores mål og hvad vi kan gøre. Rejsen mod det hele menneske.

2009: Enneagram Master v. Think About It

Enneagrammet handler om typologi, handlemønstre og hvorfor vi gør som vi gør.

2006: Life- og Businesscoach v. Sofia Manning

Coaching handler om at stille de rette spørgsmål og troen på, at vi alle hver i sær indeholder svaret.

2004: Ledelse, organisation & kommunikation

2003: Uddannet konflikt-mediator

 

Erhvervserfaring:

2014 - Parterapeut & sexolog

2007 - Selvstændig erhvervsdrivende. Direktør & serie-iværksætter. Coach og terapeut. Foredragsholder.

2005 - 2014 :Grundlægger og direktør for Macwine.dk. Chokoladehimlen.dk og legehimlen.dk.

Herunder: etablering af virksomheder, køb og salg af virksomheder. Personaleadministration, -ansættelse, udvikling og -afvikling.  Marketingchef, Økonomichef, Personalechef, Logistikchef.

1999 - 2007: Ansat i Coloplast A/S. PA og HR Partner. Udvikling af medarbejdere. Sparringspartner for ledelsen. Kurser, talentudvikling, coaching.

1995 - 1999: Direktionssekretær ved DMI.

1992 - 1994: Direktionssekretær ved reklamebureau DDB Needham

Spørgsmål? Stil dem endelig til mig på: hello@christiane.nu
 
 

Kærlighed med vilje

– når du vil forny nærheden, lysten og intimiteten

 

  • Drømmer du om et sprudlende og varmt parforhold?
  • Længes du efter at slappe af og nyde sex?
  • Vil du have gnisten og glæden tilbage i dit kærlighedsliv?
  • Ønsker du at føle dig elsket for netop den, du er?

 

For at en kærlighedsrelation skal trives, er det afgørende, at du giver den opmærksomhed og tid. Noget af det vigtigste, du kan gøre for kærligheden, er at træne evnen til at mærke dig selv og sætte ord på, hvad der foregår inde i dig.

 

Det genopbygger din følelse af kontakt og nærvær. På den måde bliver det lettere for dig at føle dig forstået og mødt i dine nære relationer.

 

Jeg hjælper dig med at skabe varige forandringer, der danner den allerbedste grobund for et blomstrende, nærværende og intimt parforhold gennem enkle og gennemprøvede metoder.

 

Vi har alle vores personlige kærlighedskode med hjemmefra, og når vi sammen kortlægger den, vil du opdage, hvad du kan gøre for at tage ejerskab for dine egne følelser og være i stand til at rykke.

 

Min fornemmeste opgave er at skabe et rum, hvor der er plads til dig og netop det, du døjer med. Samtalerne er naturligvis fortrolige. Du vil opleve, at hos mig er alle følelser tilladte uden skam. Jeg møder dig og din eventuelle partner præcist der, hvor du og I er.

 

Min motivation for at arbejde målrettet og professionelt med kærlighed- og parudvikling blev særlig tydelig efter min skilsmisse.

 

Det var et stort mysterium for mig, hvordan to velfungerende og velmenende voksne mennesker, der elskede hinanden, havde så svært ved at tale sammen og vise kærligheden.

 

Jeg satte mig for at afklare, hvad i os der gør, at den vi elsker, også kan være den, der får os allermest ”op i det røde felt”. Mine uddannelser, bogudgivelse og mange forløb er forudsætningerne for at jeg nu arbejder professionelt med emnet.

 

I dag, hvor jeg har genfundet kærligheden og lysten, er jeg drevet af at hjælpe andre med at udvikle deres kærlighedsliv og parforhold. Jeg holder også foredrag og afvikler online-forløb. Min drøm er at hjælpe endnu flere til at tage det fulde ejerskab for deres kærlighed og glæde.

 

Jeg arbejder målrettet på at positionere mig som én af landets dygtigste parterapeuter. Det skal blandt andet ske ved faste indslag om emnet i landsdækkende medier. Kærlighed skal altid være med vilje.