Opskriften på en glædelig jul
Mit bedste råd til en god jul er de samme som til god sex:
GIV SLIP
Giv slip på forventninger
Giv slip på kontrollen
Giv slip på dit billede af, hvordan den perfekte jul skal være
Giv slip på hvordan det bør føles
Giv slip på hvordan de andre bør reagere
Giv slip på reglerne
Giv slip på det, der holder dig tilbage fra at nyde
Giv slip på jagten på det store klimaks
Vælg at nyde
For nydelse er et valg.
Ligesom kærligheden.
Vælg i denne tid at være åben for at alt det gode.
Vær generøs med din kærlighed. Gennem tydelige kærlighedserklæringer.
Til både din partner, dine børn, bonusbørn, forældre, søskende og hvem du ellers er sammen med.
Øs af din kærlighed og taknemmelighed.
Det, der sker når vi tillader os selv at mærke kærligheden og taknemmeligheden er, at vi får adgang til at mærke det endnu mere.
Gør en rigtig kærlig jul
Giv slip på alt det gamle, der nager dig.
Tilgiv dig selv.
Tilgiv andre.
Nej – tilgivelse betyder ikke at du bifalder hvad der er sket, blot at du ikke vil lade det bestemme over dig fremover.
Tilgivelse er at give slip på at fortiden skal styre din nutid og fremtid.
Få det ud
Er der nogen, du skal sige undskyld til? Gør det.
Er der nogen, der virkelig har trådt over dine grænser? Det er ok at blive vred. Sæt grænsen. Respektér dig selv.
Måske har du brug for at skrive et vredesbrev. Eller ti. Gør det. Få det hele ud. Alt.
Mærk hvordan du afreagerer.
Læg brevet til side. Læs det dagen efter. Krøl det sammen og smid det ud.
Anerkend dig selv for at have fået vreden ud. Mærk nu om du har brug for at konfrontere eller slippe vreden.
Giv slip på alt det, der holder dig tilbage.
Vil du have hjælp til at give slip?
Kærligst,
Christiane
Test dig selv
Derfor er din måde at kommunikere på altafgørende for dit parforhold
Knæk koden til mere nærvær og intimitet
Du bliver samtidig den heldige modtager af mit nyhedsbrev
Abonnér på podcasten Kærlighed med vilje