Her er nr. 2 af oversete faldgruber, som – hvis du falder i – ikke får dit parforhold ud af krise.

 

#2 overset faldgrube: Du fokuserer på det forkerte

Få dit parforhold ud af krise ved at fokusere på det, som er vigtigt.

Det, du fokuserer på, kommer til at fylde dit liv.

Det betyder, at når du vælger at se på det, der ikke fungerer, vil det blive det, du får (sorry!)

Når du vælger at lade alt det du savner fylde, vil det overtage dit liv – og ofte efterlade dig handlingslammet og offeragtig.

Du vælger hvad du fylder din dag og dit liv med.

 

Hånden på hjertet: Hvad fylder i dit parforhold?

Det, der ikke fungerer – eller det, du har og kan være taknemmelig over?

Det, som du savner (og måske kræver) af din kæreste, eller det, du selv kan gøre for at få det opfyldt?

Hverdagens trummerum og pligter eller nærvær?

Job, sport, oprydning, alt det du “skal” – eller alt det, som vi gerne VIL?

Håb om at ting mirakuløst ændrer sig – frem for at du tager ansvar for din situation?

Din frygt for om du er god nok – om du er tilstrækkelig – eller accepten af at du er netop som du skal være?

 

Dit fokus afgør kvaliteten af dit parforhold.

Den er ikke længere.

Det får dit parforhold ud af krise – og holder det ude.

Hvis dit parforhold lige nu ikke helt har været det, du drømte om, er den gode nyhed, at der er nogle få greb, som du kan gøre for at ændre det. Så du gør det til fantastisk.

 

Jeg ved, at det kan være svært. På en eller anden måde bliver vi syltet ind i vaner og i adfærd som undergraver vores parforhold – helt uden vi har opdaget det.

 

Hvis du ikke har, det du drømmer om, er det på tide at ændre fokus.

 

 

Stil mig dit spørgsmål.

Jeg glæder mig til at høre fra dig på hello@christiane.nu

 

Allerkærligst, 

Christiane

1 Comment

  1. […] PS: vil du have #2 ting, der kan ødelægge et parforhold? Klik videre her >>> […]

Efterlad en kommentar





This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.