gtag('js', new Date()); gtag('config', 'AW-804813261', );
Mit login  ·   Skriv til: hello@christiane.nu eller ring til: 61 700 777

Pas på. Dig selv!

Når din ansvarsfølelse er stor

Du kender godt selv de kvinder i din omgangskreds, som tager ansvar for alt for meget.

Hun tager ansvar for at børnene har det godt. Det er jo ganske naturligt som mor. Hun tager ansvar for hvordan manden har det omkring dette og hint. Hun tager ansvar for hele sin ophavsfamilie.

Har du lagt mærke til, hvordan mænd ikke gør det i samme grad?

For mange af os ligger det dybt forankret, at vi skal vise hensyn og at vi har en pligt til at passe på vores nære. Ikke kun børnene, men også vores forældre, søskende og vores partner. Der er intet galt i at være kærlig, omsorgsfuld og betænksom. Det, der kan være fælden er, når vi er kærlige, omsorgsfulde og betænksomme overfor andre uden at være det over for os selv. Når omsorgen begynder at ligne projektledelse. Når du har sagt ja i allerbedste mening til at hjælpe – eller måske endda selv har foreslået det. I bedste mening. Men inderst inde ved du godt, at du brænder dit lys i begge ender.

Det er iltmasken, bægret der flyder over og kærlighedsbeholderen om igen.

Vi glemmer at passe på os selv

Når vi glemmer at passe på os selv fordi vi i den gode sags tjeneste passer på andre. Det behøver ikke at være sådan for dig, men jeg tror at alle kvinder ved præcis hvad jeg taler om. Det er bare ikke sikkert at vi egentlig vil indrømme over for andre – eller os selv – at vi i virkeligheden kører på nedslidte batterier. Så slår vi det hen med ”det er jo bare lige at….” eller ”nu jeg sagt at jeg gør det”.

Og da vi jo er godt opdraget, tror vi fejlagtigt at det giver os mere energi, overskud og kærlighed at hjælpe andre. Det kan det også sagtens. Når vi har overskud og energi at give af.

Faktum er, at dit fornemmeste job er at drage omsorg for dig og give dig selv kærlighed. For så er den kærlighed du giver til andre også ægte og autentisk. Og kommer ikke til at lugte af irritation og martyrdom.

Det interessante er måske ikke så meget at vi gør det, men hvorfor og hvordan vi kan komme nærmere vores kerne uden at såre andre. Hvorfor vi kvinder nogle gange føler at vi ”skylder” andre at stå der for dem.

Historien om Maja

Her får du historien om Maja. Maja er 38, har en søn og mand. Hun har været sygemeldt pga stess i 3 måneder og har sagt op.  Maja vil gerne tilbage på arbejde og er ved at se sig om efter nyt job. Men løber hele tiden panden mod en mur da hun oplever at særligt den veninde hun lytter meget til, fortæller hende at hun endnu er for skrøbelig. Maja har svært ved at mærke efter selv.

Maja er meget pligtopfyldende. Hun er vokset op med sin mor, stedfar og lillesøster. Stedfaderen var meget dominerende, en stærk patriark der i øvrigt formøblede alle pengene og efterlod moderen med stor gæld da han døde for en del år siden. Maja passede på sin mor og lillesøster.

I dag er situationen sådan at Majas mor skal flytte i ældrebolig i nærheden af Maja. Moderen har boet i en anden landsdel og har haft svært ved at overskue at bo alene.

Så Maja har foreslået at hun flytter hen i nærheden af sine to døtre.

Det går moderen med til.

Nu står Maja og vil gerne søge nye jobs men føler sig hele tiden slået hjem i ludo. Det er som om hun alligevel ikke orker det.

Maja er nemlig blevet projektleder på sin mors flytning. Ja – faktisk lige nu projektleder på sin mors liv. Hun løser alle mulige problemer omkring kommuneskift, økonomi, Nem-ID og alt det andet, der er involveret. Helt ned til at købe og køre flyttekasser over til moderen (der stadig befinder sig på den anden side af Storebæltsbroen). Da jeg gik hende lidt på klingen, sagde hun

– Jamen jeg keder mig jo og jeg elsker denne fase i et projekt.

Fint nok, Maja, men hvordan er det lige med at afslutte?

– Jeg er startet, så går jeg hele linien!

– Jeg har lovet min mor at hun slet ikke mærker at hun flytter!

Lige hertil holdt Maja facaden og det, hun bildte sig selv ind. Nemlig at hendes mor ville dø, hvis ikke hun (Maja) flyttede for hende. At selv den handling at skaffe flyttekasser, ville slå moderen ihjel.

Majas eksempel er så fantastisk til at illustrere hvordan skyggen holder fast i os. Du ved og jeg ved at Majas mor ikke dør af at køre i Harald Nyborg eller ringe til Silvan og få flyttekasser leveret.

Men det vidste Maja ikke.

Hvilke egenskaber udviser man, hvis man er sådan én der ikke hjælper sin mor? Ukærlig, egoistisk, ligeglad, var nogle af de ord der kom ud af hendes mund. Og det viste sig jo, at netop de egenskaber måtte Maja i hvertfald ikke være som barn.

Hun søgte efter endnu et ord – netop det helt rigtige. Og fandt det: Kynisk! Med tårer i øjnene fortalte hun at hendes stedfar var kynisk. Han havde også være en hel masse andet, men allermest kynisk. Maja havde frygtet for sit liv mange gange som barn. Hun var hunderæd for Kynisk. I hendes verden kan kynisme slå ihjel. Så inde i Majas hoved gav det mening at hvis Maja var så kynisk at hun overlod flytningen til sin mor, selv små dele af flytningen, ville hun (moderen) dø.

Maja kunne godt selv se at det måske ikke behøvede at forholde sig sådan.

Hvordan slipper man sådan en overbevisning? Eller en skygge, som det er. Når vi overkompenserer for i hvert fald IKKE at være eller udvise en egenskab.

Du slipper den ved at finde ud af hvad gaven er. Ja – det er en floskel, I know. Men i Majas tilfælde var gaven i at turde være kynisk og dermed også knivskarp analytisk, upartisk og retfærdig.

Er du modig nok?

Hver gang vi går på kompromis med os selv fordi der er noget vi ikke vil være, er skyggerne på spil.

Vi er branddygtige til at forsvare os. Nogle gange overkompenserer vi ligefrem. Meget kan du kalde mig, men ikke…

Hvis du ikke vil være dum, vil du gå på kompromis med dig selv for at virke klog eller intelligent.

Vi vil ikke virke dovne, så vi har behov for at vise verden at vi er max handlekraftige.

Vi vil ikke være ulækre, så vi er fikseret på vores manerer og vores renlighed på grænsen til det sippede og hysteriske.  Eksemplerne findes overalt og du ved inderst inde godt hvad du i hvert fald ikke vil være…

Spørgsmålet er nu: Hvad er det du gør for at overkompensere?

Hvad er det det du gør – i den gode sags tjeneste naturligvis – men som slet ikke er godt for dig?

Det næste sprøgsmål er min favorit: HVORFOR gør du det? Hvad er det, du ikke vil være eller opfattes som?

Når du har fundet det, er det på tide at forlige dig med det. Det kræver MOD. For du skal turde ændre dig selv en lille smule.

Vi er alle egenskaber. Det er bare ikke alle, vi helt tør eje. Endnu. Men det kan du komme til.

Bliv et helt menneske, der fylder dig selv med kærlighed så du kan leve det liv, du ønsker og med masser af kærlighed at dele af.

Det hjælper jeg dig med.

Ja tak! Jeg vil gerne høre mere! Jeg skriver til dig, Christiane. Eller ringer på tlf. 61 700 777.

Kærlig hilsen

Parterapeut i nordsjælland

Christiane M. har 10 års erfaring i at hjælpe andre videre i deres liv. Med speciale i kvinder sexlyst og de-stress.

Christiane – specialist i selvværd, de-stress og kvinders lyst.

[Klik her] Få min guide til de tre vigtigste spørgsmål i dit (kærligheds-)liv. Helt Gratis. Bliv samtidig automatisk tilmeldt nyhedsbrevet.

PS: Hurra for Skype og telefon. Spar tid og transport. Jeg holder til i Fredensborg, Nordsjælland. Hvis du er langt væk herfra, kan vi mødes på Skype eller via telefon. Se mere om priser og kontakt her

Ring på tlf. 61 700 777 eller mail til: hello@christiane.nu. 
Adresse: Danstruplund, Danstrupvej 27G, 1. 3480 Fredensborg.

 

 

 

 

 

 

Efterlad en kommentar





This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.