gtag('js', new Date()); gtag('config', 'AW-804813261', );
Skriv til: hello@christiane.nu eller ring til: 61 700 777

Planlagt kæresteaften: romantisk. Planlagt sex: uromantisk

Det er lysten der skal drive værket

Forleden dag talte jeg med en af mine venner. Vi kom ind på emnet planlagt sex. Eller endnu mere usexet: skemalagt sex….Det syntes han var uromantisk og for rigidt. Han syntes at lysten skal komme af sig selv. Og hvad nu hvis man ikke har lyst den der onsdag og lørdag, man havde planlagt? Det blev for præstationspræget, syntes han. Og når nu der stod i skemaet at man skulle have sex og hun ikke havde lyst, kunne man da (som mand) ikke bare knalde derudaf i en skede, der var “tør som en træstamme”.

Interessant synsvinkel. Især fordi det er slet ikke sådan jeg ser det. For mig er sex meget, meget mere end penetration. I min verden er der penetrationen måske den del, der betyder allermindst, særligt når lysten er på nulpunktet. Sådan var det i hvert fald for mig, dengang jeg stod og havde været tørlagt i årevis. Og for mig handler elskov og intimitet også om kommunikation.

Hvad så når man ikke har lyst?

Og når kvinden bare nærmest aldrig har lyst – og måske synes at det kan være rigtigt svært at vise sin lyst (læs mere om det her), så kommer lysten bare ikke af sig selv. Og for at lysten skal genfindes kræver det nærvær. Og prioritering. Fra begge parter. Måske kan jeg betegne det som at nærværet fylder 95% af min nydelse og penetrationen kun 5%.

Jeg er på ingen måde fortaler for planlagt sex for alle. Langt fra det. Men der er tider, hvor jeg klart kan se fordelen. Særligt når lysten halter. Især hos den ene.

Fordel: Så får man da noget sex og intimitet…..

Fordel: Lyst til sex handler for manges vedkommende om at komme i gang. Om at genfinde lysten. Den finder ikke sig selv. Det er et aktivt valg at tage at finde lysten frem igen.

Når vi kvinder mister lysten handler det i høj grad om at hele vores dag stort set er fyldt op. For de fleste af os gælder også, at størsteparten af dagen tilbringer vi på arbejde, hvor det i høj grad er vores maskuline energi vi bruger.  På at være målrettede, super strukturerede, rapporterende, delegerende, holde overblikket.

Hjemme er der en del logistik, der skal falde på plads. Med børn, aktiviteter, mad, indkøb, fødselsdage, regninger osv. Faktisk er vi veltrænede logistikchefer, der jonglerer mange bolde hver dag.

Når vi endeligt falder omkuld kl. 23 er vi færdige. Det sidste vi mangler er at der er en mand, der vil os noget. Energien er løbet tør, fuldstændig som vi er forneden.  Sex, intimitet og samliv havner nederst på prioriteringslisten.

Når jeg har klienter, hvor sexlivet er gået i stå, foreslår jeg nogle gange at planlægge elskoven. Fuldstændig som en biografaftale eller en caféaftale med veninderne. Ja – det virker måske hamrende uromantisk. Hvilket er paradoksalt, for de fleste synes jo at en planlagt kæresteaften eller -weekend er ganske romatisk.

Og så foreslår jeg også at du taler med din partner om sex. Uden at sætte ord på hvad vi gerne vil, er det dødsdømt. Ligesom alt andet i jeres forhold.

Åbner muligheder

Det betyder ikke at sex altid skal være netop to gange om ugen. Det kan være med lige det interval man ønsker. Og der er heller ingen, der siger at man skal begrænse sig til kun det…

Men en ting er sikkert: det giver begge parter mulighed til at bygge lysten op i løbet af dagen. Til at tænke på at være sammen. På hvad de hver i sær kunne tænke sig.

Og måske kunne den ene måske bare tænke sig at ligge ved siden af hinanden og kærtegne hinandens krop. Måske er et  langt bad sammen lige det, der bryder hverdagen. For når den ene har mistet lysten, bliver parret sammen nødt til at gå langsomt frem. Kvinden skal have tid til at komme ned i kroppen og nyde det uden at stresse over madpakker og logistik.

Og det tager stadig en kvinde ca. 20-30 minutter at komme helt i stemning. At blive helt tændt. Og muligvis mere for dig, der har mistet lysten. Hver kvinde er jo ganske særligt og unik, så det kan variere. Det ved du bedst selv.

Min gode ven havde et billede på nethinden af, at når der stod sex på ugeskemaet, så skulle der pumpes løs. Det er langt fra det billede jeg ser.

To mennesker, der vil hinanden

Jeg ser to mennesker, der sammen har prioriteret at bruge tid på at komme tættere på hinanden. To mennesker, der ønsker det allerbedste for hinanden, men som alligevel er gledet væk fra hinanden. Og som nu aktivt tager et valg om at afsætte fx en eller to halve timer hver uge på at genfinde intimiteten.

Og frygt ej: planlagt sex varer ikke for evigt. Men det kan være en god start.

Skriv gerne en kommentar. Del egne erfaringer eller skriv hvad du synes om artiklen.

Jeg bliver glad for at høre din mening!

Christiane. Kvinde (nu med lyst), Coach og Terapeut

Christiane. Kvinde (nu med lyst), Coach og Terapeut

Kærligst,

Christiane – Kvinde, der har genfundet lysten, coach og terapeut

Christiane Meulengracht er uddannet Sexolog, Parterapeut, Coach og Enneagram Master med speciale i kvinder, livsglæde og lyst. Parforhold og stress. Christiane holder foredrag i virksomheder om stress, skriver artikler og arbejder som terapeut for både par og enkeltpersoner, der ønsker mere lidenskab, passion og dybde i deres liv. Desuden er Christiane livsglad kæreste, mor og kvinde.

Blogger om sex, lyst og moderne parforhold på www.christiane.nu
Christiane kan kontaktes på hello@christiane.nu eller telefon 61 700 777.

Hvis du gerne vil læse mere om Christianes rejse i at finde lysten, så læs med her: LYST

Christiane kan kontaktes på hello@christiane.nu  – eller læs mere om kontakt og priser for sessioner her

 

 

Efterlad en kommentar





This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.