gtag('config', 'AW-804813261', );
Mit login  ·   Skriv til: hello@christiane.nu eller ring til: 61 700 777

Problemer i parforholdet? Parterapi kan tages hjemme i sofaen

I behøver ikke parterapi. I kan vælge at gøre noget andet

 

Selvom hver 5. dansker i parforhold oplever markante problemer i parforholdet, vælger kun en forsvindende lille del at opsøge professionel hjælp. Jeg har set på de største ’undskyldninger’ for at droppe parterapien, når der er knas i kærligheden.

Og jeg har et alternativ.

 

Undersøgelsen (som jeg henviser til nedenfor) kommer ikke bag på mig. Selvom det er helt normalt at have en coach, rådgiver eller mentor med på sidelinjen, når det handler om karrieren.

Det er heller ikke længere skamfuldt at gøre brug af en psykolog.

Men at gøre brug af en parterapeut ikke noget, mange endnu ikke helt har aftabuiseret.

Når parforholdet bliver svært er det sjældent noget, vi fortæller kolleger og chefer eller venner.

Især hos mænd er den gængse holdning snarere, at problemer i forholdet skal forblive og løses indenfor hjemmets fire vægge.

 

Men det har konsekvenser

 

En femtedel af alle danskere mellem 18 og 65 år, som lever i et parforhold, mener, at de har ’markante’ eller ’væsentlige’ problemer i parforholdet.

Sådan lyder konklusionen i en ny undersøgelse af Psykologisk Institut og TrygFondens Børneforsikringscenter på Aarhus BSS, som samtidig viser, at kun 7 procent af de adspurgte i undersøgelsen har valgt at søge professionel hjælp i form af parterapi.

 

 

Skilsmisse - konflikter i parforholdet

 

Lad os først se på: Virker parterapi?

 

Ja – det gør det. Det kan vi bl.a. se når kommuner tilbyder gratis parterapi som f.eks. Ringkjøbing-Skjern Kommune, hvor antallet af skilsmisser er faldet.

Forudsætningen er, at du selv er villig til at se på din egen andel og tage ejerskab for den situation I er i.

Det kræver åbenhed og sårbarhed (nej – det er ikke det samme som selvmedlidenhed og offer) og kan selvfølgelig være ubehageligt.

Det kan føles som om en fremmed skal have et indblik i det allerinderste og mest private.

Det kan være ubehageligt at erkende at du også kan have uhensigtsmæssige tankemønstre og adfærdsmønstre. Der er vi alle ens. Under pres kan vi komme til at gøre noget stik imod hensigten om at få mere kærlighed og føler os elsket.

 

Men du behøver faktisk ikke gå i parterapi for at redde eller forbedre dit parforhold.

 

Christiane Meulengracht parterapeut konsultation

 

Årsagerne til, at danskerne ikke søger hjælp til deres problemer i parforholdet:

 

1. Det er vores private problemer – så dem løser vi selv

 

Måske den mest klassiske indvending mod at gå i parterapi. Og selvfølgelig er det helt afgørende, at I som par tager ansvar for jeres egne problemer.

Problemet er bare, at vi i vores samfund slet ikke har lært, hvordan vi tackler de svære – og nogle gange skamfyldte følelser. I stedet ender vi ofte med – helt ubevidst – at gentage vores forældres måde at håndtere konflikter på. Selvom den måske er direkte skadelig for følelsen af fællesskab og glæde ved hinanden.

Det er derfor, at parterapeutens måske vigtigste opgave er at være med til at skabe bevidsthed om de ofte uhensigtsmæssige mønstre og adfærd, som spænder ben for konfliktløsningen og kærligheden.

 

2. Min mand vil ikke med

 

Det er fortsat langt overvejende kvinder, som ønsker at gå i parterapi, mens mændene tøver.

På mange måder vil mænd helst klare tingene selv.

Mænd som føler, at de får meget skæld ud af deres kæreste eller ægtefælle, er ofte bange for, at de nu blot skal hen og have mere skæld ud af den ofte kvindelige eller måske feminine mandlige terapeut.

Som parterapeut er jeg en neutral part, der har et oprigtigt ønske om at hjælpe med at løsne op for konflikterne i mellem jer og i øvrigt er underlagt en tavshedspligt.

Jeg ser mig selv som en facilitator, der nogle gange fungerer som en slags oversætter. Det gør, at de mennesker i den hvide sofa over for mig igen begynder at høre hvad hinanden siger og føler. Og kan igen møde forståelse og at blive set.

 

https://christiane.nu/spark-gnisten-igang-bliv-forelsket-igen/

3. Det er dyrt og varer for evigt

 

Ser man amerikanske film, er parterapeuten ofte med på sidelinjen igennem livets store op- og nedture. Bl.a. derfor har mange et billede af parterapeuten som én, man ikke ’kan slippe af med igen’, hvilket selvfølgelig også vil gøre det til en dyr fornøjelse.

Men i virkeligheden er jeg mere en ’kickstarter’, som skaber bevidsthed om noget, I selv skal arbejde videre med som par.

Èn samtale kan være nok. Jeg har oftest par i terapi 3-5 gange – og mange vælger en ”opfølgning” ude i fremtiden. Så det er altså hverken ruinerende eller langstrakt.

En skilsmisse derimod, er både dyr og sætter sine spor resten af livet.

 

4. Der kan komme for meget frem

 

Jeg oplever, at der kan være en frygt for, at der kan komme for meget frem under terapien.

Det kan fx handle om utroskab, man ikke har fortalt om, eller måske om ting fra tidligere forhold, fra barndommen eller lignende.

Mange kan føle sig skræmte over at blive konfronteret med følelser, de måske har brugt det meste af deres voksne liv på at flygte fra.

Det er rigtigt. Nogle gange kommer der noget gammelt frem, som er ubehageligt. Det giver anledning til at kunne give slip på noget af den tunge følelsesmæssige bagage, de fleste af os har med.

 

Jeg kan kun tage udgangspunkt i det, som I fortæller under samtalen – og er ikke tankelæser.

 

5. Der er ikke tid til det

Manglede tid og det besværlige i at få passet børnene er en klassisk ’undskyldning’.  Selvom problemerne blot vokser sig større og større.

Det er nemt at blive fanget i hverdagens trummerum og rutiner, så det kan se ud som om der ikke er tid at tage ud til jer. Men det er måske netop den form for prioritering, der har skabt at I nu har mistet kontakten til hinanden og ikke er nærværende, lyttende og kærlige i hverdagen.

 

Det er derfor, jeg har udviklet forløbet Happy Love.

Du kan nemlig også give kærligheden nyt liv – hjemme fra sofaen.

 

Du får en udførlig trin for trin guide til dig, der savner at være kæreste med den kæreste eller ægtefælle du har og som vil genfinde nærværet, intimiteten og lysten. Så I bliver Happy Lovers. 

Helt uden parterapi.

 

For efter Happy Love onlinekurset, ved du nøjagtig hvordan du:

 

✔ Skaber en stærk og nærværende kærlighedsrelation med begær og tryghed – én gang for alle

✔ Skruer op og ned for din egen lyst 

✔ Bedst støtter din partner i at skrue op for sin lyst (hvis der er brug for det)

✔ Får skabt tid og overskud til at være kæreste og elskende på en nem måde

✔ Skal gøre for at I begge føler jer værdsatte af hinanden med en fælles forståelse, der skaber en god dialog

✔ Accepterer op- og nedture – og ved præcis hvad du skal gøre ved dem

✔ Skaber må oaser i en travl hverdag, der giver dig overskud til at nyde dit (nu fornyede) kæresteliv

✔ Forkæler hinanden og mærke opmærksomheden i de små ting

✔ Gør gode intentioner til gode vaner i parforholdet – for livet

 

Du må endda tage din partner med for 0,- kroner.

I kan betale i overkommelige rater.

Det foregår online over 7 uger og du kan tage det i netop det tempo, som du ønsker.

Og sommerferien er det ideelle tidspunkt at gøre en indsats i jeres parforhold.

 

>>> Wow. Det er lige noget for os! <<<

 

Jeg lukker for salget søndag den 30. juni om aftenen. Det er nu på søndag.

kærlighed med vilje - .christiane meulengracht

Vil du vide mere eller er du i tvivl om Happy Love det er noget for jer?

Ring til mig 61 700 777 eller skriv til: hello@christiane.nu

 

Jeg glæder mig til at høre fra dig.

 

Allerkærligst, 

Christiane

PS: hvad gør du så for at overtale din mand til at tage med?

Hvis du gerne vil have din partner med, så sig at det her er vigtigt for dig.

At I kan være med 2 for 1’s pris.

At du SÅ gerne vil gøre noget godt for jer og at du lover at du ikke blander dig i, hvordan eller hvornår din kæreste tager modulerne i forløbet.

Sig, at det er investering i jer og jeres kærlighedsliv – både det følelsesmæssige og det fysiske.

Han eller hun må utroligt gerne ringe eller skrive til mig og høre nærmere.

>>> Bliv Happy Lovers her <<<

Efterlad en kommentar





This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.