gtag('config', 'AW-804813261', );
Skip to content
Mit login  ·   Skriv til: hello@christiane.nu eller ring til: 61 700 777

Saboterer du din kærlighed?

Når du saboterer din kærlighed.

Som mennesker vi flokdyr og vi har alle en længsel efter at føle os dybt forbundet til et andet individ. Det ligger i vores gener.

Vi søger kærlighed, Vi søger intimitet. Ikke kun på den seksuelle måde – også på den sjælelige måde. Vi længes efter oplevelsen af helhed. En helhed, der kun opnås, når vi åbner os for et andet individ. Når vi føler at vi ”klikker”, når vi føler at vi er sammen med en soulmate, når 1+1=3, når vi tør vise vores sårbarhed. Når vi, på trods af tidligere tiders svigt og sårethed, alligevel vælger at elske en anden og lade os selv elske.

At åbne sig. At blotte sig. At mærke den dybe kærlighed og give udtryk for den. Det lyder herligt og nemt, men  for mange af os er det faktisk svært. Hvad er det så der gør, altså mange af os har så ondt i kærlighedslivet? At vi kan  have svært ved at finde kærligheden? Og bibeholde den?

Hvad afholder os fra at elske?

Hvad er det der afholder os fra at hoppe op på den helt store bølge af følelser og kærlighed? Uanset om det er i et nyt forhold eller i et veletableret?

Hvorfor er det så almindeligt for os at selv saboterer vores kærlighed? Hvorfor skærmer vi ubevidst vores hjerter af? Det fremmedgør os fra ægte kærlighed og intimitet. Selv den mand eller kæreste som vi engang var forblændet af og som vi har valgt at leve med, skærmer vi af i perioder. Nogle gange synes det sværere og sværere at åbne sig når leverpostejshverdagen er sat ind. Selvom vi lever sammen og deler liv, børn og hverdag. Bør være hinandens bedste venner og elskende.  Og det ville vi være, hvis vi turde risikere at blotte os, være 100% autentiske og dele vores inderste.

Kærlighed behøver ikke at dø.

Kærlighed behøver ikke at dø.

Vi er alle blevet såret i kærlighed. I mindst et forhold baseret på kærlighed. Som barn. Som voksen. Mindst et. Sandsynligvis har vi følt os svigtede flere gange. Jeg ved at jeg er. Jeg ved at jeg længes efter den store bølge, der varer hele livet. Eventyret. Jeg ved godt i min hjerne at der altid vil være bølger og bølger er både høje og lave.

At hver hverdag ikke kan være lutter lagkage. At der er konflikter. At der er dage hvor han er møg irriterende.

Og alligevel længes jeg som en ung pige om evig kærlighed, passion, affektion og beskyttelse.

Smerten

Uanset om smerten er fra tidligt i livet, med en ungdomskæreste, eller om du er midt i en hjertesorg, har vi alle oplevet smerten i et kærlighedsforhold.

Det er føles som en naturlig forsvarsreaktion at gå i ”beskyttelses-mode”. At sætte skjold op, så vi ikke skal opleve den slags smerte igen. At lade andre komme tæt på – men kun lige til den grænse jeg selv sætter. For tænk hvis mit inderste skræmmer kærligheden væk.

Det er jo alt sammen meget godt at vi beskytter os selv. Problemet er bare, at når vi skærer os selv af fra at lade andre komme helt tæt på, skaber det en anden form for længsel. En ensomhed. En længsel efter at høre til og være forbundet.. En længsel, der ikke kan opfyldes så længe vi selv afskærer os fra at give os hen til et andet menneske.

Det er noget rigtig mange af os gør. Også ubevidst. Det sker når  vi ikke giver os helt hen. Vi bliver bange for at binde os, åbne os, føle os afhængig af en anden. Når det sker, bliver vi uautentiske og prøver at være noget, vi ikke er. Sætter en maske op. Lader følelserne gå til en vis grænse. Men uden at blive blottet. Vi kontrollerer. Bruger hjernen mere end hjertet. Lægger låg på. Saboterer den kærlighed, vi i virkeligheden gerne vil vise, opleve og dele.

I en higen efter at beskytte os selv.

Paradokset

Det der sker, er desværre det modsatte af hensigten: vi distancerer os fra andre og fra kærligheden. I vores søgen efter den perfekte kærlighed, hvor vi ikke bliver kastet af bølgen, afholder vi os helt fra at forsøge os.

Helt grundlæggende kan man sige, at al form for adfærd, der er baseret på frygt, al form for u-autentisk adfærd og al adfærd, der har til formål at ”beskytte” dig selv forhindrer dig i dyb, intim kærlighed. Så sidder man der i fedtefadet. Midt i paradokset.

Så bliver det tid til at indse at på trods af at ingen af os har lyst til at opleve at blive såret igen, så vil det ske. Det er uundgåeligt. På et større eller mindre plan.

Det har du naturligvis ikke lyst til. Det har jeg heller ikke. Men vælger du at leve livet med et åbent hjerte, åbner du også dit liv for mange flere oplevelser. Vælger du at ride på den høje bølge, vil du både opleve det fede sus, udsigten og også af og til skulle en tur i vandet. Og det du selv kan vælge er, hvordan du vil rejse dig igen.

Det er gået op for mig at jeg i lang tid har prøvet at beskytte mit hjerte. At jeg blev  på stranden, stak tåen i vandet. Det nød jeg stille mens jeg kiggede langt efter surferne på bølgerne og længedes efter at opleve de store højder i kærligheden.  Jeg bildte mig selv ind at jeg havde det godt her på stranden. Behøvede ikke bølgerne.

Sådan har jeg haft det det meste af mit liv.

Jeg tror at jeg vælger kærligheden

Jeg har forsøgt mig med at ride på bølgen før. Det viste sig at være i stormvejr. Der efterlod mig i et hestehul. En understrøm. Og gjorde mig skeptisk overfor kærligheden. Bange for at forsøge mig oppe på bølgen igen. Følte mig svigtet af den hånd, jeg bildte mig ind var der. Blev bekræftet igen i at der kun er mig til at passe på mig. Troede jeg.

Men det lærte mig også at jeg rejser mig igen. Uanset hvor mange gange jeg bliver kastet ned på bunden, kommer jeg op igen. Uanset hvor mange tårer, der fældes. For jeg har lært at svømme og jeg bliver bedre hver gang. Og klogere på livet og min egen formåen.

Nu står jeg endnu engang og er inviteret ud på en bølge. En af de helt høje. Der er tilmed én, der vil holde mig i hånden. For real. Herfra hvor jeg står ser bølgen ud til at være en af de lange. En tsunami. Jeg tror at jeg hopper på. Jeg tror at jeg fortryder når jeg en dag er blevet gammel og kigger tilbage på mit liv, hvis jeg ikke tager denne unikke chance. At jeg ikke hoppede på bølgen når nu der står én med smil på læben og udstrakt stærk hånd. Én der, ligesom jeg, risikerer at falde i hestehullet. Og gerne vil ofre det for mig. Og måske er den udstrakte hånd den samme hånd som jeg kan være heldig at holde i, når jeg en dag er 80 og kigger tilbage på mit liv.

Jeg tror at jeg vælger kærligheden. Og livet.

Har du det svært med kærligheden og intimiteten?

Jeg kan hjælpe dig. Skriv til mig på hello@christiane.nu. Se mere om priser og kontakt her. 

ChristianeEller skriv en  kommentar. Del egne erfaringer eller skriv hvad du synes om artiklen. Jeg bliver glad for at høre din mening!

Kærligst,

Christiane – Kvinde, coach og terapeut

Christiane Meulengracht er uddannet Sexolog, Parterapeut, Coach og Enneagram Master med speciale i kvinder, livsglæde og lyst. Parforhold og stress. Christiane holder foredrag i virksomheder om stress, skriver artikler og arbejder som terapeut for både par og enkeltpersoner, der ønsker mere lidenskab, passion og dybde i deres liv. Desuden er Christiane livsglad kæreste, mor og kvinde.

Blogger om sex, lyst og moderne parforhold på www.christiane.nu
Christiane kan kontaktes på hello@christiane.nu eller telefon 61 700 777.

Hvis du gerne vil læse mere om Christianes rejse i at finde lysten, så læs med her: LYST

Christiane kan kontaktes på hello@christiane.nu  – eller læs mere om kontakt og priser for sessioner her

 

 

 

Efterlad en kommentar





This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Scroll To Top