gtag('config', 'AW-804813261', );
Skip to content
Mit login  ·   Skriv til: hello@christiane.nu eller ring til: 61 700 777

Sådan får du mere nærvær med din partner

Savner du nærhed fra din partner? Føler du dig af og til hul og tom? Savner ægte kærlighed? Også selvom du er i et forhold?

Kvalitetstid – og her mener jeg RIGTIG kvalitetstid – med din partner gavner og kan redde dit parforhold. Ja – tænker du måske – det er jo åbenlyst. Det er også sandt. Og netop i denne tid vigtigt at pointere fordi virkeligheden er at vi rent faktisk tilbringer alt for lidt kvalitetstid med dem vi elsker. Inklusiv dig selv.

Og ja – du kan (gen)opleve ægte kærlighed. Hulheden og tomheden kan fyldes op med kærlighed. Og du kan selv sikre at det sker….

Du ved selv hvor hurtigt dagen forsvinder. Vi multitasker og vi er stolte af det! Verden bombarderer os med informationer, beslutninger og ting vi skal tage stilling til. Støjen fra omverdenen gør det svært at være nærværende sammen. Støjen og uroen inden i os når vi er alene, gør det svært at være nærværende med os selv.

Vi sender hinanden sms’er og skriver statusopdateringer på FB til hinanden og om aftenen falder vi om i hver sin sofa og ser fjernsyn sammen. I weekenden går vi til børnefødselsdage eller fester sammen. Hvornår afsætter du tid til at være nærværende sammen med din partner (også uden sex)? Kvalitetskærlighed har ringe kår uden kvalitetstid. Intens kærlighed kan ikke eksistere uden intensitet.

Spørgsmåler er måske rettere: hvor tit er vi nærværende – tilstede lige nu og her – i vores liv? Hvor mange minutter om dagen er du 100% nærværende i dig selv? Vi er blevet så vant til at være hundrede steder på een gang, at det at være tilstede er blevet en udfordring. Det er blevet noget vi skal øve os på. Det, der nu hedder mindfulness. Hvor mange gange om dagen stopper du op, lukker øjnene, tager en dyb indånding og mærker dig selv? Giver dig selv nærvær?

På arbejde er vi måske nærværende (pudsigt nok, er det iøvrigt nok her, vi er mest nærværende..), men har alligevel også gang i mange forskellige bolde på een gang. Med vores venner er vi måske nærværende, men telefonen er altid lige ved hånden og vores tanker er måske ikke altid liiige der hvor de andre er i samtalen. Måske elsker du med din partner mens du tænker på vasketøj og madpakker. Vi kan sagtens være alene, men alligevel er der masser af støj inde i hovedet på os. Det er faktisk sjældent at vi er virkelig i kontakt med livet. Det gælder også kærligheden i vores liv – og vores livs kærlighed.

Dit liv foregår lige nu. Det gør mit også. Og alligevel har langt de fleste af os fokus på i går, imorgen, i næste måned og alle mulige ydre omstændigheder. Præstationer. Vi glemmer at være tilstede. Her. Nu. Vi lader os dræne af hverdagens dårlige vaner med IKKE at være nærværende. Hvorfor? Fordi vi har ladet vores ego løbe af med os.

Dit ego er den del af din bevidsthed, der fokuserer på fremtiden, fortiden og ydre omstændigheder. Ego’et står ikke stille – konstant på jagt efter hvad der sker nu. At leve op til ydre krav. Aldrig i ro. Når vi tillader os selv at leve i vores egoer i stedet for i nuet, oplever vi et savn af nærvær. Et savn af kærlighed. I livet og i vores relationer til andre. Også din partner. Og du vil føle at du savner nærvær fra din partner.

Den gode nyhed er, at du kan gøre noget ved det! Det mest ensomme i denne verden er at være omgivet af andre og stadig føle sig overset….Det er når du overser dig selv – mangler nærvær med dig selv – at du føler dig overset af andre.

Savner du nærvær i dit parforhold? Tillad dig at give dig selv nærvær.  

Er det virkelig så enkelt? Ja – det er det. Det svære er at lave om på vanerne med ikke at give os selv nærvær. Kun når du er nærværende med dig selv – giver dig selv omsorg og kærlighed  – er i kontakt med dig selv, kan du oprigtigt give nærvær og kærlighed til andre. Være 100% i kontakt med livet.

Når tiden med vores partner er mestendels “knap-så-kvalitetstid” føler vi os utilfredsstillet – eller som om noget mangler, som om det ikke er 100% lykke. Tomme. Som kompensation spiser vi mere, drikker mere, flygter hjemmefra, dyrker overdrevent sport eller forlanger mere af vores partner. Eller det hele.

Ingen af delene vil give dig mere nærvær. Ingen af delene vil fylde tomrummet. Ingen af delene giver dig mere kærlighed. Kun ved at give dig selv nærvær og være i kontakt til dig selv, vil nærværet og kærligheden med din partner opfylde de drømme du har.

Vi har heldigvis alle indre ressoucer, der gør os i stand til at komme dertil. Kald det din sjæl, din indre ro, din indre sandhed, kald det bare kærlighed. Uanset hvilken betegnelse du foretrækker, kan du komme i kontakt med dig selv. Og når du gør, vil dit parforhold og andre relationer boble med glæde, nærvær og intensitet.

Brug tid på at øve dig i at være bevidst nærværende med din partner

Ja – parforhold kræver tid og god energi. Det er så nemt at tage sin partner for givet. At glemme at glæde hinanden.

Vore hverdag har tendes til at dræne os, så det at bevidst lægge energi i at være nærværende, sådan RIGTIGT nærværende kan virke uoverkommeligt. Vi er simpelthen ude af vanen. Vores ego kører os dagligt rundt i manegen for at nå alt det vi planlagde igår eller det vi skal leve op til for andre (fx. på arbejde). Det virker meget mere overkommeligt at være nærværende på at andet tidspunkt og så ende på sofaen foran flimmeren i dag. Desværre får du ikke en bedre partner af at ligge på hver sin sofa. Din hule tomhed eller længsel efter ægte kærlighed og nærvær bliver heller ikke opfyldt via tv, sofa, mad, sport eller præstationer på arbejde.

Hold i hånd. Sæt jer i samme sofa. Gå en tur. Se solnedgangen. Lav mad sammen – men fokus på det at være sammen. Elsk. Stil spørgsmål. Lyt til svarene. Tal sammen. Vær stille sammen. Uanset hvad, så øv dig i at være tilstede. Tilgiv dig selv når tankerne alligevel strejfer hen på morgendagens program. Jeres nærhed og kærlighed vil blomstre. Gnisten i jeres forhold vil blive tændt. Hulheden forsvinder. Tomheden fyldes ud. Med kærlighed.

Øv dig i at være tilstede i din hverdags gøremål

Livet farer afsted. Hvis du ikke stopper op og nyder det er det pludselig forbi.

Stop op. Læg mærke til hvad der sker. Omkring dig. I dig. Lige nu. Træk vejret ned i maven og mærk din krop. Smil.

Tag en lille pause. Sæt din telefon på lydløs. Luk din pc. Gå udenfor og se dig omkring. Hvad hører du? Hvad ser du? Hvad lugter der af? Hvad føler du?

Hvad sker der lige nu? Måske er du ligesom jeg: når du tillader sig selv at stoppe op og nyde verden, opdager du hvor fint et sted her er.

Øv dig hver dag. Start med 2 minutter. Tro mig. Din dag vil blive bedre.

Næste gang du opdager at livet kører med dig, så stop op. Tag et virtuelt skridt baglæns og træk vejret dybt. Fyld dit hjerte med kærlighed. Mærk din krop. Mærk luften. Når du finder dit nærvær, kan du give det til andre. Og tage imod andres nærvær og kærlighed.

Christiane Meulengracht. Parterapeut & sexolog

Christiane Meulengracht. Parterapeut & sexolog

Kærlig hilsen, Christiane

Christiane Meulengracht er uddannet Sexolog, Parterapeut, Coach og Enneagram Master med speciale i kvinder, livsglæde og lyst. Parforhold og stress. Christiane holder foredrag i virksomheder om stress, skriver artikler og arbejder som terapeut for både par og enkeltpersoner, der ønsker mere lidenskab, passion og dybde i deres liv. Desuden er Christiane livsglad kæreste, mor og kvinde.

Blogger om sex, lyst og moderne parforhold på www.christiane.nu
Christiane kan kontaktes på hello@christiane.nu eller telefon 61 700 777.

Hvis du gerne vil læse mere om Christianes rejse i at finde lysten, så læs med her: LYST

Christiane kan kontaktes på hello@christiane.nu  – eller læs mere om kontakt og priser for sessioner her

 

Kilde: Shelly Bullard

Efterlad en kommentar





This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Scroll To Top