gtag('js', new Date()); gtag('config', 'AW-804813261', );
Mit login  ·   Skriv til: hello@christiane.nu eller ring til: 61 700 777

Kærlighed med vilje

– når du vil forny nærheden, lysten og intimiteten

 

  • Drømmer du om et sprudlende og varmt parforhold?
  • Længes du efter at slappe af og nyde sex?
  • Vil du have gnisten og glæden tilbage i dit kærlighedsliv?
  • Ønsker du at føle dig elsket for netop den, du er?

Skal din kærlighedsrelation trives, er det afgørende, at du giver den opmærksomhed og tid.

 

Noget af det vigtigste, du kan gøre for kærligheden, er at træne evnen til at mærke dig selv og sætte ord på, hvad der foregår inde i dig. Det genopbygger din følelse af kontakt og nærvær.

 

På den måde bliver det lettere for dig at føle dig forstået og mødt i dine nære relationer.

 

Jeg hjælper dig med at skabe varige forandringer, der danner den allerbedste grobund for et blomstrende, nærværende og intimt parforhold gennem enkle og gennemprøvede metoder.

 

Vi har alle vores personlige kærlighedskode med hjemmefra, og når vi sammen kortlægger den, vil du opdage, hvad du kan gøre for at tage ejerskab for dine egne følelser og være i stand til at rykke.

 

Min fornemmeste opgave er at skabe et rum, hvor der er plads til dig og netop det, du døjer med. Samtalerne er naturligvis fortrolige. Du vil opleve, at hos mig er alle følelser tilladte uden skam. Jeg møder dig og din eventuelle partner præcist der, hvor du og I er.

 

Min motivation for at arbejde målrettet og professionelt med kærligheds- og parudvikling blev særlig tydelig efter min egen skilsmisse.

 

Det store mysterium om parforhold

 

Det var et stort mysterium for mig, hvordan to velfungerende og velmenende voksne mennesker, der elskede hinanden, havde så svært ved at tale sammen og vise kærligheden.

 

Jeg satte mig for at afklare, hvad i os der gør, at den vi elsker, også kan være den, der får os allermest ”op i det røde felt”. Mine uddannelser, bogudgivelse og mange forløb er forudsætningerne for at jeg nu arbejder professionelt med emnet.

 

I dag, hvor jeg har genfundet kærligheden og lysten, er jeg drevet af at hjælpe andre med at udvikle deres kærlighedsliv og parforhold. Jeg holder også foredrag og afvikler online-forløb. Min drøm er at hjælpe endnu flere til at tage det fulde ejerskab for deres kærlighed og glæde.

 

Jeg arbejder målrettet på at positionere mig som én af landets dygtigste parterapeuter. Det skal blandt andet ske ved faste indslag om emnet i landsdækkende medier.

Kærlighed skal altid være med vilje.

 

Jeg har nok begået alle de fejl i parforhold, som man kan begå.

 

Hvis jeg havde kendt til de redskaber som jeg formidler i dag, levede jeg muligvis stadig skønt med min første mand og første store kærlighed.

 

Igennem mit job, mine erfaringer og uddannelser står det mig klart, at vores liv er formet af alle de valg, vi har taget. Måske især af de ubevidste og passive valg.

 

Dem, der er styret af gamle skjulte mønstre, vores skygger og vores frygt for ikke at slå til.

 

Jeg har været igennem skilsmisse. Der er vist ingen, der synes at en sådan proces er sjov. Heller ikke jeg. Den smertefulde tid åbnede mine øjne for hvor langt væk, jeg havde tilladt mig selv at komme.

 

Jeg følte på ingen måde at jeg slog til og forsøgte at kompensere gennem perfektionisme og arbejde. En rimelig dårlig strategi. Og jeg var for stresset til selv at se det.

 

Jeg bidrog selv til en ringe kommunikation og jeg glemte at være tilstede med hjertet. Nærheden var væk.

 

Jeg troede, at det handlede om at han skulle ændre sig, for at jeg og vi kunne være glade sammen. Men det er en løgn. Vi kan ikke ændre andre. Vi kan kun ændre den måde, vi går ind i en relation.

 

Jeg var bange for at blive forladt. Jeg var bange for at ødelægge mine børns liv. Jeg var bange for at være hende der var skilt.  Jeg var bange. For hvad jeg ville møde.

 

I dag er jeg mig. I fred med mig. Jeg ærer mig selv og har genfundet min seksualitet, min lyst til både intimitet og livet.

 

Jeg lærte, at mirakler kan ske

 

Dét øjeblik jeg tog 100% ejerskab for mit eget liv og valgte at give slip på det fastlåste billede af, hvordan mit liv ”burde” være, dukkede ny kærlighed op i mit liv.

 

Jeg ved, at jeg kan vælge kærligheden til. Hver dag.

 

Jeg er trådt ud frygten for ikke at slå til og skyggerne som styrede mig.

 

Jeg havde brug for at tage på en rejse hvor jeg fandt mig selv og min seksualitet.

 

Jeg havde brug for at mærke mig og opdage, hvornår jeg saboterede mig selv. Derfor fortsatte jeg med at uddanne mig inden for personlig udvikling.

 

Fordi jeg havde brug for at gå i dybden og få kompetencer, så jeg allerbedst kan hjælpe andre til at mærke livet og kærligheden.

For den er i os alle. Nogle gange er den blevet gemt så godt væk, at vi må have hjælp til at finde den frem.

 

Derfor hjælper jeg andre. Fordi jeg tror på, at vi alle fortjener dyb og inderlig kærlighed. Hver dag. 

 

Jeg er 48 år, godt gift med Jens og tilsammen har vi 4 dejlige børn.

 

Allerkærligst, Christiane

Christiane Meulengracht, parterapeut, familieterapeut og sexolog

Christiane Meulengracht

Parterapeut & sexolog

Specialist i bevidst kærlighed og kvinders lyst.

 

Vil du have lysten og nærværet i dit - eller et - parforhold igen?

www.christiane.nu

hello@christiane.nu

Tlf: 61 700777

Praksis: Marievej 2, 1. tv, 2900 Hellerup