);
Skriv til: hello@christiane.nu eller ring til: 61 700 777

[parforholdsdynamikker] Hvem skal ændre sig?

 

Hvis du venter på, at din kæreste skal ændre sig selv eller sin adfærd før du for alvor kan blive lykkelig, vil du komme til at vente længe.

 

Derfor bliver I udfordret

 

Problemerne opstår, når du kommer til at tro på, at det er din partners job at gøre dig lykkelig. Og vice versa.

Så har du gjort dig følelsesmæssig afhængig.

(Nu tænker du måske: ”Adr! Afhængig? Mig?” Det har du ikke lyst til at være. Godt valg. Det er nemlig usundt).

 

Når vi er udfordret på kommunikation og følelser i parforholdet er der risiko for at det går i stykker, hvis vi ikke får taget hånd om det i tide.

 

Du spotter det når jeres kommunikation er gået i hårdknude. At I misforstår hinanden. At du føler at du har forklaret noget mindst 100 gange, men at budskabet ikke modtages. At din partner har glemt at lytte – og indrømmet: det har du nok også.

At en eller begge vil have ret. At snakken om de udfordringer som I har, ofte ender i et nyt skænderi eller dårlig stemning. Drama. Også selvom I aldrig skændes.

 

Når forelskelsens lyserøde skær er dampet af, børnene er kommet til og vi pludselig befinder os en livssituation, hvor vi ikke alene kan have svært ved at hamle op med alt det vi ”skal”, og samtidig føler at vi glider længere og længere fra vores partner, sætter afmagten og frustrationen tit ind.

 

Sexlysten forsvinder i takt med, at du mister kontakten med dig selv. Du føler at meget bliver på den andens præmisser. Fordi du ikke får sagt fra i tide, ender det nogle gange med, at du eksploderer over det helt forkerte.

Ofte går det også ud over de helt forkerte: dine børn og din partner.

 

Bringer det mere nærvær og intimitet ind i jeres parforhold? Næppe.

For mange mennesker handler det om tidligt etablerede tilknytningsmønstre, der er helt afgørende for, hvordan vi håndterer følelsesmæssige udfordringer i vores voksenliv.

 

Hvordan kommer I videre?

De første afgørende skridt er:

  1.  At ville forandringen (du vil blive overrasket over, hvor mange der har svært ved at indrømme, at de har et ansvar i, hvor relationen er havnet og hvor mange der ubevidst finder tryghed i denne følelsesmæssige afhængighed)
  2. At erkende – eller opdage, hvad der sker imellem jer. Vi kan ikke gøre noget ved det, vi ikke kan se. For at du kan have en anden adfærd ind i en relation, må du først opdage, hvad der sker inde i dig, når du – måske pr automatik – går i reaktion.
  3. Nu er det på tide at se på hvad du skal acceptere (fx at du ikke kan ændre på din kæreste og at du måske har nogle behov for nærhed og kontakt som ikke er dækket?) – og hvad der giver dig mest ro at give slip på.
  4. Tid til, at du med den bevidsthed om omsorg du nu besidder, kan øve dig på at gå ind i relationen på en lidt anden måde – dels helt konkret i din adfærd, del med et udforskende og åbent mindset på dig selv og din kæreste

Er det nemt?

Ikke nødvendigvis. Forskning viser, at jo længere tid vi har “kørt” vores ubevidste kærlighedsmønstre af, jo mere fastlåste bliver de. Den gode nyhed er, at det aldrig er for sent at forbedre en relation. Heldigvis.

 

Parforhold der holder

 

Vil du spørge mig om noget?

Ring til mig på 61700777 eller mail til hello@christiane.nu

 

Allerkærligst, 

Christiane

Efterlad en kommentar





This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.