Skriv til: hello@christiane.nu eller ring til: 61 700 777

Det her sker, når du er udsat for gaslighting

Psykisk vold kan være mange ting. Gaslighting er én af dem.

 

Udtrykket stammer fra gyserfilmen Gas Light fra 1940’erne med Ingrid Bergman, hvor hendes mand systematisk nedbryder hende mentalt og følelsesmæssigt.

Gaslighting er også det der sker i den nyere film “Kvinden i toget”.

 

Psykisk vold er så fyldt med skam, at mange ikke ved – eller har lyst til at erkende – at det er en del af deres liv.

 

Gaslighting bliver også kaldt ’crazy making’ – og er en form for psykisk vold, der over længere tid nedbryder den andens tro på sig selv, den andens selvfølelse og efterlader ofret forvirret, bekymret, bange og med følelsen af at være helt forkert – måske endda på grænsen til at være ustabil eller sindsforvirret.

 

Hvis et menneske tæt på dig igen og igen påstår, at du husker forkert eller er tåbelig, egoistisk eller i det hele taget fortsætter med at behandle dig nedladende og affejende, risikerer du til sidst at tvivle på, om du er ved dine fulde fem.

 

Det er manipulation. Som gør dig selvudslettende.

 

Lad os slå fast: gaslighting er psykopatisk adfærd. Det betyder ikke, at personen, der udfører, er psykopat. Alle mennesker kan, når de føler sig tilstrækkeligt presset på maven, ende i dybt uhensigtsmæssig adfærd, der er destruktiv.

 

Destruktiv for relationen, for andre, sig selv og kærligheden.

 

Som udgangspunkt gør vi alle det bedste vi kan. Vi kan komme så langt ud, at det bedste vi kan, ender med at blive ren overlevelse. Og det er det, for både udøveren og ofret. Men det hele er styret af ubevidste mønstre, og derfor kan det være ufatteligt svært selv at se, hvad der i virkeligheden foregår – uanset hvilken rolle man indtager.

 

Det anslås, at psykisk vold er 4-5 gange mere udbredt end fysisk vold.

 

En undersøgelse, som YouGov lavede for Søndagsavisen i 2014, viste, at hver fjerde kvinde og hver syvende mand enten lever i eller har været i et psykisk voldeligt parforhold.

 

Henriette fortæller:

 

“Han kunne finde på at vække mig midt om natten og kalde mig egoistisk og kold, hvis vi ikke havde haft sex. Eller han beskyldte mig for at skubbe ham væk og lukke ham ude. Han slog op med mig mindst én gang om måneden og til sidst var han overbevist om, at jeg havde haft et utal af affærer mens vi var sammen.

 

Når vi havde været sammen med venner, ville han kritisere noget jeg havde sagt eller haft på. Han ville sige, at jeg var pinlig eller billig. Og bakkede det op med, at de andre gæster også følte det.

 

Når jeg kom med indvendinger eller satte spørgsmåltegn ved hans version af tingene, fik han altid drejet det over på, at det var mig, der var noget galt med. At jeg huskede forkert, overreagerede, var for følsom eller noget andet. Typisk noget, der ramte noget skamfuldt i mig, så jeg holdt kæft.

 

Til tider var det som om hans virkelighedsopfattelse var en helt anden – men til sidst troede jeg på, at det var mig, der forvrængede virkeligheden.

 

Jeg opdagede, at jeg begyndte at tvivle på, om jeg nu også gjorde mit bedste. Eller at jeg var normal og intelligent. At det var mig, der var galt afmarcheret og hele tiden gjorde ting, der naturligvis kunne starte et skænderi. Jeg kan nu se, at jeg tilpassede mig og pakkede mange dele af mig selv sammen for at holde husfreden.

 

Han fik mig overbevist om, at jeg havde flirtet og sendt øjne til andre mænd, selvom jeg egentlig ikke syntes, at min adfærd var flirtende. Set i bakspejlet kan jeg se, at jeg mistede mig selv fuldstændig og at der bare var en tom, trist skal skal tilbage. Men jeg blev. Jeg tog ham tilbage hver gang han gik ud af døren – og hvis ikke han havde endeligt slået op, var jeg der stadig.

 

Jeg talte ikke om nogen om det. Jeg skammede mig – mest over mig selv og troede, at jeg overreagerede.

 

Jeg var forgabt i hans første fascination og beundring af mig. I starten betragtede han mig som en gudinde – og behandlede mig sådan. Med gaver, rejser og forkælelse. Nu ved jeg, at det var det billede af mig selv, som jeg var forelsket i.

 

Efter at han slog op, har han skrevet til mine venner og bagtalt mig. Han har prøvet at kontakte min eksmand for at miskreditere mig. Nogle gange er jeg bange for, at han begår selvmord.

 

I dag ved jeg, at jeg var et let offer fordi jeg også har lavt selvværd og jeg ved, at det er mig, der skal finde glæden i mit liv.”

 

 

Hvorfor?

I mange beskrivelser fremgår det at gaslighting er en bevidst og systematisk nedbrydning af ofret. Gaslighting er i min personlige optik og erfaring sjældent en nøje og bevidst udtænkt strategi fra krænkerens side.

 

Det er snarere en ubevidst dysfunktionel overlevelsesmekanisme som kommer til udtryk gennem psykopatisk adfærd.

 

Det, der er det kringlede i det er, at udøveren af gaslighting som regel ser sig selv som offer og adfærden bliver hans eller hendes måde at forsvare sig på og udøve en form for “overværd” som kompensation for sit eget lave selvværd og indre smerte.

 

Hvis skyld er det?

Det er ingens “skyld”. Skyld bliver brugt som retfærdiggørelse af gaslighting. Skyld er et underliggende tema, som altid er tilstede, når relationer bliver dysfunktionelle.

 

For at vi kan se nøgternt på fænomener som disse, må vi holden skylden udenfor. For at et menneske kan hele efter fx. at være udsat for gaslighting – og undgå at det sker igen – er det essentielt at arbejde med at give slip på skyldsspørgsmålet. Skyld er det modsatte af kærlighed.

 

Det svære er at få udøveren til at indse sin egen andel i, at relationen går i stykker. Og for ofret for gaslighting at opdage, at dette ikke længere er et kærlighedsforhold, men en afhængighed.

 

Gaslighting – og anden form for vold i parforhold – kan kun eksistere fordi vi gør os afhængige. Og der kommer skyld ind i billedet. Uanset at dette muligvis foregår på et subtilt niveau.

 

 

Gaslighting: Her tegnene, du kan holde øje med:

 

Du undskylder for din adfærd, hvem du er eller hvad du synes. Du bliver selvudslettende i din tankegang og adfærd.

Du føler dig aldrig som “nok” – og forsøger efter bedste evne at leve op til ønsker og forventninger fra den anden – også selvom de objektivt set er urimelige eller harmfulde.

Du føler at du er helt forkert – måske endda på kanten til at være normal.

Du oplever, at du får at vide at du overreagerer eller er for nærtagende.

Du føler dig alene, isoleret og misforstået – men har svært ved at bede om hjælp.

Du har svært ved at stole på din egen dømmekraft – du er blevet overbevist om, at din partner ved bedre.

Du har ingen sexlyst – ej heller glæde – sammen med din partner, men du går alligevel med til fx sex.

Du føler dig bange – og aldrig helt i ro. Men du ved måske ikke hvorfor.

Du stoler ikke på dig selv – du mister din selvtillid.

Du føler dig svag og uduelig.

Du bærer på skyld og dårlig samvittighed.

Noget er uigennemskueligt ved den anden – men det er svært at sige præcis hvad.

Du bliver i tvivl om du nu husker rigtigt – din virkelighedsopfattelse bliver tvivlet og modsagt.

Du føler dig tit forvirret og magtesløs i diskussioner. Det bliver meget nemmere at give ret og få fred.

Du holder dig tilbage for at sige din mening eller bede om lov og tilpasser dig for ikke at opleve trusler eller dårlig stemning.

 

 

Nogle af de teknikker, som du kan blive udsat for:

 

Psykisk vold kommer ofte “snigende” og kan starte så subtilt, at vi har svært ved at opdage det.

Resultatet er det samme: dit selvværd nedbrydes og du begynder at tvivle mere og mere på dig selv.

Den langvarige effekt kan til tider føles som en slags hjernevask. Hvilket ikke efterlader meget andet end at stole på den overbevisende gaslighting.

 

Du bliver miskrediteret og bagtalt.

 

Han/hun virker helt skråsikker, vidende og udviser muligvis også sympati eller empati, og gør det på en måde der viser dig, at det er dig, der er helt galt afmarcheret. Efter tilpas lang tids påvirkning på denne måde, tvivler du på din egen dømmekraft, meninger og følelser, og tror på din partners version.

 

Han/hun skifter emne fx. ved at stille et modspørgsmål, der betvivler din oplevelse/følelse eller mening, fx. “Det er noget du finder på”, “Nej – du husker forkert” eller “Hvem i alverden har bildt dig det ind?”

 

Han/hun nedgør eller negligerer dine meninger og dine oplevelser. På den måde overtager vedkommende magten i dit liv. Han/hun siger fx: “Ej – hvorfor er du så nærtagende?”, “Det er da ikke noget at hænge sig i” eller fx. “Hold op med at være så barnlig”.

 

Han/hun har egne versioner af hvad der er sket imellem jer, og vender det tit mod dig. Samtidig italesætter han/hun at det er dig, der har misforstået/er for dum/ligeglad eller noget andet negativt, som kan opfattes som personligt imod ham/hende.

 

Han/hun nægter at acceptere eller lytte til din side af sagen og på en måde, der også får dig til at tvivle på dig selv. Måske gennem vendinger som fx: “Det kan jeg ikke huske – det må være noget du har drømt!”, “Du lyver – det har jeg aldrig sagt!” eller “Jeg ved ikke hvad du fabler om – det hele handler ikke om dig!”.

 

Han/hun fordrejer sandheden eller hændelser til egen fordel. Ofte vil han/hun virke sympatisk og medfølende over for dig på en samtidig nedladende måde, det giver indtryk af at du er irrationel, svækket, ustabil mv. fx: “Jeg ved godt, at du har svært ved at klare det” eller “du har jo ikke styrken til det” eller “det er for dit eget bedste”.

 

Han/hun udviser ofte overdreven jaloux adfærd.

 

Sådan kan du hele efter at være udsat for gaslighting

 

Hvis du kan genkende noget af ovenstående, er du absolut ikke alene.

 

De fleste af os – inklusive mig selv – har oplevet en eller anden form for gaslighting – eller forsøg på det – i vores liv.

 

Det er ikke problemet i sig selv. Problemerne opstår, når vi enten kan se et mønster i vores relationer, hvor vi opdager, at vi har tendens til at lade os manipulere. Eller at vi har været i et eller flere parforhold, hvor vi har oplevet mere eller mindre gaslighting.

 

Den gode nyhed er heldigvis, at når du opdager dette, får du mulighed for at forandre det mønster i dine relationer. Du får også mulighed for at arbejde med dit selvværd og bygge en stærk selvfølelse op. Vi kan ikke gøre noget ved det, vi ikke kender. Så bevidsthed er nøglen.

 

Her er nogle forslag til, hvad du kan gøre

 

Gør dig bevidst om, hvad der foregår og med hvem. Er der nogen, der stort set altid får dig til at føle dig uværdig og ligegyldig? Er der nogen, som du føler du dig utryg ved (også selvom det er din kæreste)? Skriv gerne ned. Det er vigtigt at få et overblik og få konstateret om det er gaslighting.

 

Læg mærke til hvad der foregår inde i dig. Bliver du let forvirret, føler dig usikker, fyldt af selvkritk og skyld eller ligefrem psykisk ustabil når du er sammen med denne person?

 

Tal med venner/din læge/en terapeut/andre. Del dine oplevelser. Jeg ved godt, at det kan føles grænseoverskridende.

 

Få hjælp til at opbygge dit selvværd.

 

Træd ud af relationen og offerrollen. Jo mere du betragter dig som et offer for en anden person eller omstændigheder, jo mere handlingslammet vil du blive. Vær så god ved dig selv, at du vælger at tage ejerskab for dit liv. Her kan det også være en god ide at få hjælp til at samle styrke til den proces.

 

 

Hvordan udvikles en “gaslighter” – eller udøver af psykisk vold?

 

Nogle lærer det af deres forældre. Det er fx når vi kommer fra et dysfunktionelt hjem. Det kan være tydeligt som misbrug af stoffer eller alkohol, men det kan også ligge i den familiekultur, vi vokser op i.

 

Det kan være at gaslighting bliver brugt som manipulation for at få børnene til at holde på hemmeligheder som seksuelle overgreb, misbrug, vold eller andet.

 

Gaslighting bruges fx. også af nogle forældre til at skabe mistillid mellem barn og den anden forældre.

 

Det er vigtigt at understrege, at børn, der er vokset med en en eller anden grad af gaslighting ikke nødvendigvis selv udvikler sig til at blive gaslighter.

 

Der kan også være tale om personlighedsforstyrrelser eller andre psykiske lidelser, der gør at udøveren føler et enormt behov for kontrol og en dyb angst.

 

Endelig kan udøveren være psykopat eller narcissist.

 

Husk på at overdreven kontrol af andre og nedgørelse af andre handler om eget lave selvværd. Så en person, der lander i uhensigtsmæssig psykisk adfærd, der bliver til gaslighting eller vold, kæmper selv en indre kamp. Omend dette er umuligt for vedkommende selv at se. I hans/hendes øjne, er det altid andre, den er gal med.

 

Hvis du lander i en relation hvor du er udsat for denne type adfærd, skal du træde væk. Søg hjælp og få helet dine sår, så du fremover kan vælge sunde relationer. 

 

Har du brug for hjælp til dit selvværd eller dine relationer?

Ring til mig på 61 700 777 eller skriv til hello@christiane.nu

 

Allerkærligst, 

Christiane

 

Christiane Meulengracht, parterapeut, familieterapeut og sexologChristiane Meulengracht
Parterapeut, Familieterapeut og Sexolog

Specialist i selvværd og ligeværdige relationer

Vores forhold til andre handler om det forhold, vi har til os selv.

Ligeværdige og dybe relationer skabes når vi er stærke på selvværd og på at være os selv tro.

Jeg hjælper kvinder og mænd med at skabe et nærværende, nydelsesfuldt og intimt parforhold, hvor begge føler sig set, hørt og forstået.

Vi føler os ofte alene når lysten til sex forsvinder. Eller når vi oplever utroskab, svigt eller vold. Eller står på kanten af skilsmisse. Eller er ramt af stress. Vi oplever både at blive svigtet og føler dårlig samvittighed. Og skam over ikke at slå til.

Du skal vide, at der er intet galt med dig. Løsningen er aldrig at arbejde mere, at stikke hovedet i busken eller at lave din partner om. Men om selvomsorg, selvkærlighed og at indse, hvor du går alt for meget på kompromis med dig selv.

Jeg guider dig til at finde ind til dig selv. Du lærer også at mestre de 4 trin, der skaber ligeværdige realtioner.

Ring til: 61 700 777
Skriv til: hello@christiane.nu
Praksis: Amagertorv 14B, 1160, København K. og Lille Evaldsvej 4, 3100 Hornbæk

Christiane Meulengracht er forfatterinde til bogen KÆRLIGHED med VILJE og værtinde på podcasten af samme navn. Specialist i ligeværdige relationer og selvværd. Certificeret Life- og Businesscoach, Sexolog, Familieterapeut, Stresscoach, Shadow Facilitator, Konfliktmægler og Enneagram Master. Arbejder til daglig som parterapeut og sexolog. Christiane holder foredrag om kærlighed, lyst, stress, skriver artikler og arbejder som terapeut for både par og enkeltpersoner, der ønsker mere lidenskab, passion og dybde i deres liv. Desuden er Christiane livsglad mor og kvinde.

Efterlad en kommentar