);
Skriv til: hello@christiane.nu eller ring til: 61 700 777

Er du blevet svigtet? Og noget om tillid

 

Tillid handler om dig

Tit, når vi taler om vi har tillid til en anden eller at vi er blevet svigtet af den anden, handler det om hvad den anden gør og siger.

Men jeg skal indvie dig i en hemmelighed. Tillid handler om hvad du er villig til at give. Hvor meget du vil åbne dig for verden. Vores tillid til andre er en afspejling af vores tillid til os selv. Og vores tillid til, om “verden” vil os det godt.

Lad os sige, at vi har oplevet et tillidsbrud. Det kunne være utroskab, vold eller et andet svigt.

Sexolog Christiane Meulengracht - ensomhed

Det første du skal være klar over er, at du bestemmer selv, hvordan du vælger at reagere.

 

Det her er vigtigt. For det handler om at du som et voksent menneske tager ejerskab for dit eget liv. Det handler IKKE om, at det er din egen skyld. Slet ikke.

Men hvis udefrakommende hændelser skal bestemme over dit humør, tilstand, energi osv, har du givet magten over dit liv til en anden.

Jeg ved godt, at vi alle gør det.

Det gør jeg også. Lige indtil jeg bliver bevidst om hvad det er der kører med mig – og så ved jeg at jeg ALTID har et valg.

Og når vi ved det, har vi og er vi kraften i vores eget liv.

 

Det næste du kan se på er, hvad du får den andens handlinger sige om dig.

 

Læg mærke til, at det her handler om, hvordan du vælger at fortolke. Er du lav på selvkærlighed, er det meget muligt at det, der sker nu, er at du hamrer løs på dig selv. Og føler dig uelsket. Svigtet. Forladt. Eller hvad det måtte være. Du får det til at handle om dig.

Er du høj på selvkærlighed, er det muligt at du kan se, at det her ikke behøver at blive set som et direkte personligt angreb på dig.  Og at du har både muligheden og ansvaret for at gøre det mest selvkærlige og omsorgsfulde for dig selv. At du har muligheden for at sige fra, gå, for at være i integritet, for at tilgive eller det, der er det helt rigtige for dig.

Du skal vide, at mennesker, der handler i integritet og kærlighed – og dermed er høje på selvkærlighed – ikke har nogen intention om at skade eller såre andre. Menneske med indre ro og balance føler ikke trang til at lade noget “gå ud over andre”. De føler ikke trang til projicere deres eget shit over på dig. 

Når vi bliver krænket eller svigtet af andre, handler der ikke om os, men om, at den anden befinder sig i en underskudssituation.

 

Graden af tillidsbrud du oplever og hvor meget du vil lade det påvirke dit liv, handler om hvor selvkærligt du ønsker at behandle dig selv. 

 

Dit liv din frihed

Det betyder ikke, at du blindt skal stole på den person igen. Eller at du accepterer det, der er sket. Eller vil finde dig i det igen. Måske skal den person ikke være en del af dit liv længere. Eller måske skal I snakke det hele virkelig godt igennem og måske skal valget være at det kan styrke jeres relation.

Dét der er min hovedpointe er, at du har ansvaret for hvor meget du vil lade ting, som du ikke er herre over (andres handlinger) forme din fremtid. Ligesom du bestemmer hvordan den relation skal se ud fremover. Du har nemlig ansvaret for din del af alle dine relationer.

Det eneste, som jeg beder dig om er, at vide at fordi én person – eller måske flere – bryder din tillid – betyder det IKKE at du er uelskelig, uværdig, ligegyldig eller noget andet. Det betyder heller ikke at alle vil svigte dig.

 

  • Du er elskværdig, smuk og vidunderlig. Som du er. Du fortjener stor kærlighed. 

 

Kærligheden er et valg - sexolog og parterapeut i Nordsjælland, Christiane Meulengracht

Er svigt og tillidsbrug et mønster i dit liv? Så er der én ting til fælles mellem dine oplevelser: dig.

Måske handler det om hvor meget tillid, du har til dig selv?

Hvor tit svigter du dig selv?

Måske lever du med en indre overbevisning om, at du altid vil opleve svigt?

Og det er på tide at du ser på dine overbevisninger om dig selv. På den enorme skaberkraft, som du besidder og hvordan du bruger den. På dine grænser og hvor de går. På at give dig selv al den kærlighed, støtte og omsorg, som du vil give til det menneske eller kæledyr, som du elsker allerhøjest.

 

Det mest selvkærlige vi kan gøre

Noget af det mest selvkærlige vi kan gøre er at tage ansvar for vores eget kærlighedsliv og give slip på at gøre os afhængige af andre. At blive bevidst om hvad vi ønsker, mærke efter i vores krop og skabe det for os selv.

Når vi tager fuldt ansvar og giver slip på et fastlåst billede af, at det er andre, der skal fylde os med kærlighed bliver vi fri. Og i stand til at fylde os selv med kærlighed i en sådan grad, at vi har rigeligt at dele ud af.

Vil du også arbejde med tillid og relationer?

 

Kom til foredrag. Læs mere her: https://christiane.nu/parforhold-med-begaer-og-tryghed/

 

Eller ring til mig

Jeg glæder mig til at høre fra dig. Ring på telefon 61 700 777 til en uforpligtende snak. Eller skriv til hello@christiane.nu

Kærligst, 

Christiane

sexolog christiane meulengracht

Specialist i bevidste kærlighedsforhold og kvinders lyst. Stress-coach, sexolog, parterapeut og foredragsholder.

Jeg tror på:
  • Gaven i selvkærlighed
  • At kærligheden kan vælges til.
  • At intimiteten og sexlysten kan komme tilbage
  • At når vi tager ansvar for vores eget kærlighedsliv og slipper både offerrollen og kontrollen, sker der mirakler.
  • Når vi bliver fyldt med god energi i vores privatliv, og føler os elsket og støttet, er vi bedst muligt rustet til at modstå stress i vores øvrige livsområder.
  • Når vi lever uden frygt, skam og fordomme, kan vi føle os frie til at elske og leve et liv med mod til at kommunikere og vedkende os vores ærlige behov og lyster.

Jeg hjælper dig til et intenst og rigt kærlighedsliv og stiller dig de spørgsmål, der får dig til at reflektere over hvordan du bedst kan leve det liv du ønsker.

Christiane Meulengracht har speciale i det bevidste kærlighedsforhold og stress. Uddannet Life- og Businesscoach, Stresscoach, Sexolog, Shadow Facilitator og Enneagram Master. Arbejder til daglig som parterapeut og personlig coach. Christiane holder foredrag om kærligheden, stress, skriver artikler og arbejder som terapeut for både par og enkeltpersoner, der ønsker mere lidenskab, passion og dybde i deres liv. Desuden er Christiane livsglad mor og kvinde.  

Ring på: tlf. 61 700 777

Skriv til: hello@christiane.nu. 

 

e-kursus Få succes med kærligheden. nu og altid
Lyt når du vil, hvor du vil

E-kursus. Få succes med kærligheden. Nu og altid. Incl. de lækreste bonusser. 

Bliv din egen parterapeut. 

 

 

2 Comments

  1. Dorit den 2. april 2017 kl. 20:00

    Kære Christine..
    Du kommer som kaldet, mig og min kæreste har store problemer efter vores første år fik jeg det rigtig dårligt med min overgangsalder og lukkede min kæreste ude, kunne ikke mærke mig selv ham eller noget omkring mig det føltes som om jeg var havnet på en anden planet, jeg var vred, hidsig og han skulle ikke røre mig, jeg nedværdige ham på det groveste, min søn stod og skulle flytte fra Ribe til Kbh min eneste ene, alt var kaos, puha det stod på i et 1/2 og jeg fik rødkløver extrat og vrede og det hele vendte sig, langsomt kunne jeg begynde at føle og være menneske igen, meeeeeennnnn pludselig blev jeg ringet op af en fremmed, som fortalte mig at en kvinde som vi havde lånt / muligvis med køberet, skrev med min kæreste og grunden til at hun kontaktede mig var at hun selv var skilt pga utroskab, jeg afhørte min telefon svarer i chok flere gange, og stortudede kørte ud til hans arbejde og afspillede den op i hovedet på ham, han græd og afslørerde at de havde skrevet sammen i 13 dage, men at han aldrig kunne røre hende, jeg kørte derfra og sagde at det var slut…kørte til min søster og ca da klokken var o1 om natten stod jeg op fordi en stemme sagde at jeg havde været en rigtig dårlig kæreste i et halvt år, jeg kom hjem og vi talte det meste af natten og alt var godt, nu kende jeg jo så godt den sindsforvirrerde kvinde og hun var vadet lige ind i vores liv,,,næste dag sendte hun alle deres sms fra de 14 dage og alt startede forfra…min kæreste ringede til hende og sagde at nu sluttede det og at han havde gjort noget utilgiveligt, og nu skulle hun hente sin hest…det blev en kamp..vi skændes som aldrig før græd og alt var kaos..en mdr efter skrev hun igen til ham, hun var besat, men han svarerde ikke, jeg indtalte at nu stoppe hun ellers blev hun meldt for cikane, hun skrev så 3 gange efter, og spurgte om han havde fået smidt den dumme buk ud( det var så mig)det næste halve år skændes vi on and of, og alt var et helved, men pludselig blev min kæreste meget kold og ville ikke røre mig, og det har så stået på i et halvt år nu, vi har prøvet at få hjælp, men hun var rigtig sårlig, han har lukket helt af og vil ikke snakke om det mere fordi han siger at han er fyldt op, jeg talte om det udelukkende hele tiden, var vred ked af det, og kan godt se nu i bakspejlet, at jeg skulle ha holdt min mund, gudskelov rørte han aldrig hende for så var jeg aldrig kommet tilbage, men problemet nu er at han ikke har rørt mig i et halvt år, ingen sex- kun tanta kys-han er sur trist, jeg kan næsten ikke kende ham, jeg har været flyttet et par gange af afmagt når vi skændes men elsker ham så højt og aner ikke hvordan jeg får ham gjort normal igen før var han så kærlig , nu er han hård og fraværende..jeg er magtesløs og jeg kæmper alene.jeg spurgte ham imorges om han ville være med til at læse dine input i 24 dage og han sagde ja, så nu er jeg spændt, jeg savner vores sexliv men er blevet afvist i et halvt år, han siger jeg har kastereret ham, han holder aldrig min hånd eller noget mere, enten skal vi få denne hjælp ellers må vi stoppe, for jeg er daglig trist og magter ikke mere..

    • Kære Dorit,
      Det kunne lyde som om I kunne bruge noget hjælp. Det lyder som om I begge lider. Og det er jo ikke det, der er meningen med et kærlighedsforhold.
      Nogle gange kan det være svært selv at komme videre fra de dårlige mønstre og kommunikationsstil.

      Allerkærligst,
      Christiane

Efterlad en kommentar





This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.