Er du tro mod dig selv?

Er du tro mod dig selv?

 

Dit liv bliver fyldt af det, du prioriterer. Hvis du vil vide, hvad du prioriterer, så kig på dit liv.

Spørgsmålet er selvfølgelig: Prioriterer du det, der er vigtigst for DIG? 

Er du dig selv tro? 

Ca. 7 minutters læsning.

 

Lige nu vil jeg bede dig at lukke øjnene et øjeblik og reflektére over, hvad der i virkeligheden er allervigtigst for dig i dit liv.

En følelse?

En værdi?

En person – eller flere?

 

Og prioriterer du så det, der er vigtigst for dig – eller lader du alt mulig andet fylde, mens den ene dag tager den anden? Igen og igen?

 

Hvordan giver du dagligt plads til det allervigtigste?

 

Din virkelighed i dag er baseret på dine tidligere valg.

Din fortid.

Din fremtid ligger foran dig.

Den er åben og kan gøres til præcis det, du ønsker.

 

Jo mere bevidst du er om dette, jo større er sandsynligheden for, at du kommer til at leve et liv, som du ser tilbage på med glæde og ikke med fortrydelse.

 

For smerten opstår, når der er uoverensstemmelse mellem det, vi i virkeligheden længes efter, og det, vi gør.

Smerten ligger i det gap. I det tomrum.

 

Smerten opstår, når vores indre værdier ikke bliver opfyldt.

Indre værdier er personlige og individuelle, og alligevel er kærlighed, tryghed og frihed ofte højt på hitlisten.

Forskellen ligger i, hvordan vi definerer værdien.

Smerten opstår, når vi jager nogle ydre værdier, som vi fejlagtigt tror, vil opfylde vores indre længsel efter at blive elsket for den, vi er. I den forbindelse glemmer vi ofte at være tro mod os selv.

 

Når vi tror, at et bedre job vil give os mere tryghed.

Når vi tror, at succes vil give os mere kærlighed.

Når vi tror, at anerkendelse fra andre gør os lykkelige.

Når vi tror, at vi bliver mere populære i det rette tøj eller med de rigtige holdninger.

Eller at vi bliver lykkeligere af at købe en specifik ting.

Det gør vi måske. For en kort stund.

For det er et fix. Ligesom alkohol, stoffer eller mad. Og et fix varer kun indtil næste fix.

 

Smerten opstår, når vi når vi forfalder til fjernsyn, Facebook eller anden skærmaktivitet, mens vi i virkeligheden savner nærhed og intimitet i parforholdet.

Vi kunne have valgt at elske, opleve eller snakke med vores elskede i stedet.

 

Når vi når vi mentalt stadig er på arbejde, men føler, at vi burde være mere mentalt til stede i familien.

Når vi ser vores børns udfordringer eller mistrivsel, men ikke selv er villige til at ændre noget.

Når vi savner en kæreste, men er bange for at åbne os. Når vi længes efter mere omsorg og samhørighed, men selv ikke er villige til at give det. Når vi bliver for flygtige.

Når vi vælger arbejde og prestige frem for nærhed. Når vi lyver. Både for andre og for os selv. Når vi på den måde glemmer at være tro mod os selv.

 

Smerten opstår når vi ikke har integritet med det, der er vigtigt for os og det vi gør eller siger.

 

I et samfund, hvor vi dybest set har alt, er det interessant, at vi nogle gange har bygget et så krævende hverdagsliv op, at vi har behov for at flygte fra det.

 

Det er naturligt at vi har brug for at tage en pause fra vores job, kæreste og familie af og til.

Tage en tur ud med vennerne. Dyrke sport eller en hobby.

 

Men jeg oplever også, at vi flygter på andre måder.

Vi flygter fra problemerne.

Vi flygter fra sagens kerne gennem alkohol, mad, TV, overdreven sport, porno, arbejde eller måske projekter.

 

Der er intet galt i at gå op i noget, men når vi ransager vort indre og opdager, at vi flygter mere, end vi elsker, er det måske på tide at se de reelle problemer i øjnene.

 

Før jeg selv fandt værdien i at tage ansvar for mit eget kærlighedsliv, oplevede jeg, at jeg følte mig utilstrækkelig, splittet, ensom og drænet. Hver dag.

Jeg følte, at jeg hverken havde tid nok eller slog til.

Hverken på jobbet eller hjemme. Det gjaldt også mit ægteskab. Jeg havde glemt at være tro mod mig selv.

 

Vi var hoppet i den største fælde af dem alle. Vi glemte den vigtige kommunikation i vores parforhold. Ikke bare den daglige, praktiske.

Men den der handlede om os.

Bevares, vi havde da kæresteweekender fra tid til anden.

Vi talte da også af og til om vores drømme.

 

Men vi kom aldrig i dybden mere.

Og som tiden gik, blev det sværere og sværere at tale om vores behov, længsler og følelser.

Det blev nemmere for os at flygte ud i handling, produktivitet og aktivitet.

Job, sport og aktiviteter med børn, familie og venner. Det blev en distraktion. En flugt fra virkeligheden.

 

Måder hvorpå mænd kan “flygte”

 

En mand risikerer at føle sig tilsidesat og magtesløs, når han oplever at blive opfattet som et irritationsmoment eller overflødig.

Når han gang på gang afvises, når han ønsker tid nærhed og sex med sin kæreste. Det går naturligt ud over hans identitet som mand og elsker.

 

Jeg er overbevist om, at en af årsagerne til, at konkurrencesport som løb, cykling eller triathlon er så stor en succes blandt de 30-60 årige mænd i øjeblikket er, at manden her kan få oprejsning.

Her kan han være målrettet, disciplineret og have succes.

Det øger testosteron-niveauet og følelsen af at være mand, og han kan opleve et dopaminrush, der minder om en orgasme.

At han samtidig med en vældig god undskyldning kan være væk hjemmefra i mange timer hver weekend og være for træt til sex (så han ikke behøver at føle sig afvist) er formentlig en sidegevinst.

Men han er ikke tro mod sig selv, når han på den måde flygter ud af huset.

Mænd er udfordret på sexlivet

Sådan kan kvinder finde på at “flygte”

 

For mange kvinders vedkommende handler det i høj grad om, at vi tror, at lykken findes uden for os selv.

Den følelse bliver ekstra forstærket, når vi bliver pressede på den livsstil, vi selv har bygget op.

Som om at vi skal forsvare os.

Fordi mange af os er opdraget til at være selvstændige, stærke og handlekraftige, tror vi at vi kontrollere os ud af problemerne.

Vi kan og vil alt selv.

Vi vil være karrierekvinder, vi vil være super-moms, vi vil være de sundeste og de mest veltrimmede.

Vi vil vise hvor stærke vi er. Hvor udholdende vi er.

 

Vores børn skal helst dyrke 2-3 fritidsaktiviteter for ikke at sakke bagud. Vi skal have det perfekte hjem og det rigtige tøj.

 

Vi er bange for ikke at være nok i kontrol. For hvem er vi, når vi mister kontrollen?

 

På trods af, at vi dyrker sport og yoga som aldrig før, har vi aldrig været så meget i vores hoveder.

Aldrig har vi været så stressede, og aldrig har kvinder følt sig så selvstændige.

Og haft så lidt brug for mænd. Vi har næsten alt. Det er bare ikke nok. Føler vi.

 

Vi synes, at det er skønt, at vi også kan nå at handle mad og børnetøj på nettet om aftenen, når nu vi ikke har tid til den slags om dagen.

Så bliver vi også fri for at rent faktisk at tale med vores partner.

Eller at elske, for den sags skyld. Midt i al den travlhed, glemmer vi at være tro mod os selv.

For det bliver hårdt arbejde at komme ned i kroppen, når vi er mere vant til at tænke os frem til løsningerne.

 

Mens vi er i gang og føler os produktive, kan vi flygte fra følelserne, som efterhånden kommer lidt i vejen for det hele.

Vi føler ikke, at manden kan fylde vores kærlighedsbeholder, og inderst inde ved vi godt, at det er vores eget ansvar, at der er noget, vi selv skal tage fat på.

 

Det kan være svært at være tro mod sig selv. Det er nemmere at gå til (planlagt) mindfulness og yoga end rent faktisk at tage fat i kernen.

At måske har vi indrettet vores liv i modstrid med det vi i virkeligheden gerne vil.

At vi kommer fjernere og fjernere fra den person, vi er indeni, og de længsler, vi har.

Vi slører det med handling og perfektionisme.

 

Vi fylder vores liv med aktiviteter, så vi ikke behøver at mærke den snigende tomhed.

Den tomhed, der opstår, når vi som kvinder undertrykker vores følelser, vores trang til at være det brusende uforudsigelige hav, og lader os selv være sårbare og have brug for en mand.

 

Når vi fylder vores liv med aktiviteter, kan vi fortsætte i fornægtelsen af tomheden. Vores længsel efter mere kærlighed, nærhed og samhørighed. Den manglende sexlyst. Alt det andet, vi i stedet distraherer os fra.

skam skaber ensomhed. Christiane Meulengracht, parterapeut, familieterapeut og sexolog

Når vi flygter fra vores problemer, vokser de.

 

Bevidst kærlighed kræver mod til at gå ind i problemerne og tage ansvar. Når du gør det bliver du mere tro mod dig selv. Måske er der noget irriterende ved din kæreste, som du skal give slip på.

 

Måske giver det mening, at du ændrer noget. Måske skal I indse, at I får glæde af hjælp udefra, eller at der er nogle fundamentale værdier i jeres liv, som ikke indfries.

 

Det mest dyrebare, vi kan give et andet menneske, er vores nærvær og opmærksomhed.

 

Hvor lægger du det meste af din opmærksomhed på en helt almindelig dag?

På jobbet, på Facebook, hos børnene, hos din kæreste?

Hvad mig dig selv?

Husker du at være tro mod dig selv ved at være nærværende og lytte til dig selv?

Hvis du kunne vælge helt frit, hvordan ville du så gerne prioritere din opmærksomhed?

 

Hvilken fortælling vil du gerne kunne fortælle om dit liv?

Du kan få perspektiv på dit liv ved at forestille sig, at du er 80 år gammel.

 

Denne metode bruger jeg, når jeg står over for både store og små valg.

Det er efterhånden blevet en sport for mig, og det virker fantastisk. Dét, du i virkeligheden gør, er at hente den visdom, du allerede har.

Vi kan godt have en tendens til at se tingene lidt snævert, når vi står midt i dem.

 

Da jeg valgte at sige mit gode HR-job i Coloplast op for at blive selvstændig, var det denne lille øvelse, der hjalp mig.

Når jeg er gået i stå med at skrive min bog og har været på nippet til at opgive, eller når jeg har stået over for svære beslutninger vedrørende mine børn, har denne øvelse hjulpet mig.

 

Når jeg er ved at lave tåbelige prioriteringer i forhold til mit parforhold, bruger jeg denne øvelse, som får mig til at indse, at kærligheden er det allervigtigste, jeg har.

 

Jeg stiller mig selv følgende spørgsmål:

 

Når jeg er 80 år gammel og sidder i min gyngestol og kigger tilbage på mit liv, hvad vil jeg så fortryde, at jeg ikke gjorde?

 

Når du er 80 år gammel og fortæller om dit liv til dine børnebørn, der sidder med store, uerfarne øjne omkring dig, og de spørger hvorfor dine valg var vigtige for dig, hvad vil du så svare?

 

Og er det svar i overensstemmelse med din integritet?

 

I al kærlighed, 

Din Christiane ❤️

 

PS: Du kan fx. starte med at booke en helt uforpligtende og ganske gratis kort telefonsamtale med mig. Det gør du her 👈

Eller give dit parforhold 10 minutters opmærksomhed om dagen i 21 dage og opleve den markante forandring i jeres connection og kærlighed, du vil se. Magien i 21 dage i Kærlighed med Vilje starter her 💫

 

 

1 Comment

  1. Lever du efter dine værdier? den 12. oktober 2021 kl. 9:16

    […] Hvad i dit liv vil det give mening at justere på, for at du kommer til at leve dit liv i overensstemmelse med, hvad du gerne vil kunne se tilbage på som 80-årig (her kan du læse mere om 80-års øvelsen)? […]

Efterlad en kommentar




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.